Parakit viser evner på niveau med chimpansers
Papegøjer er intelligente dyr, men deres evner varierer fra art til art. Nu har en biolog fra SDU undersøgt, hvor snedig halvmåneparakitten er, når der er frø i sigte.
Hvor klog er en halvmåneparakit?
Det spørgsmål satte biolog Sara Ortiz sig for at besvare. Spørgsmålet blev stillet i forbindelse med hendes speciale, som blev lavet på Biologisk Institut på SDU. Resultaterne er netop blevet udgivet i et videnskabeligt studie.
Papegøjer er generelt både kloge og legesyge, og de har gode kommunikationsevner. Blandt andet kan visse papegøjer efterligne sange og lyde og på den måde forstå deres omgivelser. Halvmåneparakitten hører til blandt de mindre papegøjer. Ortiz og hendes forskerkollegaer vidste derfor ikke, om parakitten havde samme niveau af intelligens som sin lidt større artsfæller.
For at finde ud af det, opstillede forskerne en række udfordringer, hvor en halvmåneparakit skulle finde frem til mad i form af hirsefrø. Parakitten boede på SDU i Odense, hvor Ortiz lavede sine forsøg med den lille fugl, som ses på billedet herunder.
Foto af halvmåneparakit fra SDU.
Årsagen til de valgte netop en halvmåneparakit er, at den ikke er truet. Ved truede dyrearter kan det nemlig være svært at skelne mellem hvilken opførsel de har fra naturens side og hvilke mønstre, de har tilegnet sig, fordi der er så få af dem.
Eksperimenter med snore på kryds og tværs
Forskerne opstillede syv forskellige eksperimenter, som den lille papegøje skulle udføre for at få frø. I alle forsøg indgik en snor med hirsefrø for enden, samt et antal snore uden mad for enden. Papegøjen skulle så finde frem til den rigtige snor for at få lov til at spise frøene.
De syv forsøgsopstillinger. For enden af én snor hænger en klump med hirsefrø. De øvrige snore har intet mad.
Forskerne var særligt interesserede i, om papegøjen straks ville gå hen til den rette snor og finde frøene, eller om den først ville hive i de andre snore, fx dem, der var nærmest.
I det første eksperiment tjekkede forskerne, at papegøjen kunne finde ud af at hive en snor op og tage frøene ud. Den del gik fint. Papegøjen havde ingen problemer med teknisk at hive snoren op og spise af hirsefrøene.
Herefter blev det mere kompliceret idet papegøjen kunne vælge mellem fire snore, hvoraf de tre var uden en frø. Også denne opgave blev løst fint, selvom frøene ikke hang i den første snor. Se video af forsøget herunder.
Ved tredje forsøg hang snorene skråt. Det lod sig gøre med støtteliner, som trak snorene til siden. Dette fik det til at se ud som om, at frøene hang under den "forkerte” snor. Her brugte papegøjen et par sekunder til at tænke sig om, og efterfølgende gik den hen til den rigtige snor med frø for enden. Se videoen herunder.
Papegøjen var altså i stand til at følge snoren med øjnene og på den måde udlede hvor maden var, i stedet for blot at konstatere, at frøene var direkte under fødderne på den.
Det samme gjorde den ved forsøg 4, hvor snorene var krydsede.
Kompliment at have en ’fuglehjerne’
Ved forsøg fem og seks blev det mere kompliceret. Her skulle den lille papegøje først skelne mellem en brudt og en hel snor, hvilket den viste sig godt kunne trods det mere besværlige udsyn. Se videoen herunder.
Til sidst skulle den bruge et ”træksystem” for at få fat i frøene. Den skulle altså ikke hive op i en bestemt snor – den skulle trække en snor nedad over en anden stang for at få frøene op. Den opgave blev også løst af den lille fugl, som det kan ses i videoen nedenfor.
- At have en fuglehjerne kan ikke længere tages som en fornærmelse. Parakitter og store papegøjer har vist evner, der kan sammenlignes med chimpansers. Halvmåneparakitter var lige så dygtige som de smarteste arter af fugle, og endnu bedre i nogle opgaver. Og så har vi testet den første papegøje-art med et træksystem, afslutter biolog Sara Ortiz.
Om studiet
Studiet er udgivet i BRILL 2. maj 2019. Læs artiklen.
Alle fotos og videoer er fra Sara Ortiz.