Forskere finder den genetiske kobling mellem faste og et langt liv

Det er efterhånden almindeligt kendt, at der er en klar biologisk sammenhæng mellem faste og et langt liv. Jo mere man faster, des længere lever man.

Nu er det lykkedes en amerikansk-dansk forskergruppe at finde en genetisk kobling mellem faste og et langt liv, og det giver en helt ny indsigt i kroppens aldringsprocesser og i forskellige sygdomme, eksempelvis stofskiftesygdomme.

Forskningen kan åbne for helt nye muligheder for at forstå og behandle de forskellige sygdomme, skriver videnskab.dk. Læs hele artiklen på videnskab.dk her.

Den videnskabelige artikel er publiceret i tidsskriftet Nature.

Behandling for muskelsvind

Professor Brage Storstein Andresen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi siger:

»Vi taler jo ikke om, at vi er på trinnet til at kunne stoppe folk fra at blive gamle, men vi er nu blevet klogere på de processer, som har med aldring og stofskifte at gøre. På sigt kan vi potentielt ændre på processerne og afhjælpe forskellige sygdomme. Bl. a. er en behandling for muskelsvind i gang med at blive godkendt i FDA (det amerikanske sundhedsvæsen, red.), og det er de samme processer, som vi her har fået en større indsigt i.”

Det nye forskningsprojekt handler om splejsning. Det vil sige den proces, hvori kroppens celler klipper og klistrer i arvematerialets proteinopskrift for at få præcis de ønskede proteiner.

Fejl i splejsningen kan lede til forskellige sygdomme, eksempelvis muskelsvind, da fejl i splejsningsprocessen gør, at DNA ikke kan blive oversat til de nødvendige proteiner.

Orme og mennesker

Tidligere forskning har peget på, at splejsningens effektivitet måske bliver dårligere med alderen, og nu viser det nye forskningsresultat, at splejsningens effektivitet rent faktisk har en direkte indflydelse på livslængde. Jo dårligere splejsningen er, des kortere bliver livet, viser studiet.

Forskerne fra SDU undersøgte splejsningsprocessen i både rundorme og humane celler ved hjælp af RNA-sekventering, hvor de kan undersøge splejsning af alle gener samtidig, hvilket kræver et meget omfattende analysearbejde. Postdoc. Thomas Koed Doktor fra den danske forskningsgruppe på SDU er ekspert i den slags komplekse analyser.

»Vi kan se, at det er de samme processer der ændres i begge organismer og det er altid godt at gøre den her slags fund på tværs af flere forskellige arter,« siger Thomas Koed Doktor, der har stået for denne del af arbejdet. 

Desuden viser det nye forskningsresultat, at faste bevarer splejsningens effektivitet over tid, og da effektiviteten forbliver høj, lever man også længere.

»Det er første gang, at man videnskabeligt kobler splejsningens effektivitet til livslængde,« fortæller Brage Storstein Andresen.

Vigtigt for stofskiftesygdomme

Forskerne fortsætter nu deres arbejde med at forstå splejsning og dets indflydelse på aldring og forskellige sygdomme.

Blandt andet arbejder SDU-gruppen med at forstå, hvordan de kan manipulere med processerne, eksempelvis ved at indføre små stykker modificeret RNA i celler og derved rette op på dysfunktion i splejsningsprocessen.

»Det gode er, at vi kan gå ind og påvirke splejsningsprocessen. Det vil sige, at vi kan gøre noget ved de sygdomme, hvor processen er i stykker. Koblingen mellem splejsning og for eksempel stofskiftesygdomme er vigtig at forstå, for der er mange sygdomme, som har med stofskiftet at gøre, og her kan vores fund måske gå ind og pege på nogle måder, man kan afhjælpe dem på,« fortæller Brage Storstein Andresen.