Skip to main content
DA / EN

Samarbejde med studerende

Ved at levere en casebaseret problemstilling til en universitetsstuderende der skal udarbejde en projektopgave, får du både friske øjne på din organisation og den konkrete udfordring og en tilgang som ikke er farvet af den måde, I normalt anskuer udfordringer på.

Den studerende skal belyse og løse organisationens udfordring ud fra et teoretisk og metodisk grundlag. Det betyder at den studerende baserer sit arbejde på de nyeste akademiske teorier, modeller og analytiske værktøjer som den studerende har tillært sig i løbet af sin uddannelse.

Et projektsamarbejde kan ikke sidestilles med en ansættelse af en studentermedhjælper, da den studerende først og fremmest skal leve op til uddannelsens akademiske krav.

Bachelorprojektet er et større selvstændigt projekt der ligger på bacheloruddannelsens 3. år.

Naturvidenskabelige bachelorprojekter på SDU har et omfang af 10-15 ECTS og gennemføres oftest i forårssemestret med afleveringsfrist 1. juni, alternativt i efterårssemestret med afleveringsfrist 1. januar.

I tilfælde af at flere studerende samarbejder om et fælles bachelorprojekt, skal den enkelte studerende derudover forsvare sin opgave ved et individuelt mundtligt forsvar.

Hvert år indgår 30-40 virksomheder et projektsamarbejde med kandidatstuderende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Virksomhederne er ofte fra IT- eller robotindustrien, produktionsvirksomheder, biotekvirksomheder, kommuner eller styrelser. De studerende læser for eksempel Matematik, Datalogi, Biologi, Kemi, Fysik eller Biomedicin.

Ved at projektsamarbejde med en naturvidenskabelig studerende får din virksomhed et friskt syn på et udvalgt emne. Den studerende kommer med de nyeste videnskabelige teorier, metoder og forskning – og bidrager samtidig til løsning af specifikke og konkrete problemer.

Eksempler på tidligere projektsamarbejder

  • Udvikling og automatisering af kundesupport
  • Undersøgelse af kemisk skum til brandhæmmende coatings
  • Dataprocessering af droner
  • Forudsigelse af obligationskursers retning og tendens via beslutningstræ-baserede algoritmer
  • Etablering og formidling af naturområder
  • Videreudvikling af ekstraktions- og analysemetode af PE-phenoler i drikkevand
  • Udvikling af cDNA-syntesekit
  • Brug af kunstig intelligens i udarbejdelse af brandteknisk dokumentation
  • Teknisk undersøgelse af vådområder
  • Udvikling af genetisk analysepanel og SWP-identifikation
  • Forskning i fermentering og mikrobiologi ved bryggeri
  • Forecasting: Opstille prognoser for at kunne planlægge og optimere i stor dansk virksomhed
  • Miljørådgivende konsulentarbejde indenfor grøn omstilling med fokus på bæredygtige løsninger
  • Arbejde med machine learning og kunstig intelligens i forbindelse med at forudsige hændelser i emerging markets
  • Identifikation af ledende indikatorer for økonomiske præstationer for entreprenører i byggebranchen

Kontakt os om virksomhedsprojekter

Studievejleder Simone Louise Sørensen
Telefon: 6550 2851
E-mail: studyscience@sdu.dk

Virksomhedskonsulent Manuel Kehrer
Telefon: 6550 4610
E-mail: make@sdu.dk

Specialeprojektet er den afsluttende opgave på en kandidatuddannelse.

På de fleste naturvidenskabelige uddannelser har specialeprojektet et omfang af 60 ECTS og gennemføres over et helt år. Det mest almindelige er at projektet påbegyndes i september, med afleveringsfrist 1. juni det efterfølgende år, men der er også en del studerende der påbegynder deres specialeprojekt i februar, med afleveringsfrist 1. januar det efterfølgende år.

I visse tilfælde kan specialeprojektet kombineres med et virksomhedsprojekt forud for selve specialeprojektet.


Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - 5230
  • Telefon: +45 6550 2099

Sidst opdateret: 20.08.2024