DKL-Hubben er fakultetets knudepunkt for digitaliseringsaktiviteter – både de aktiviteter, som tager udspring i den centrale digitaliseringsorganisation, såvel som de processer der er på fakultetet. Det er Hubbens opgave at understøtte implementeringsprocesser, afdække behov for bedre IT-procesunderstøttelse og dele viden om bedste praksis i digital opgaveløsning. Det er også Hubbens opgave at koordinere viden om compliance i forhold til Informations- og It-sikkerhed på fakultetet.
Vi skal:
- Bidrage med kvalificerede medarbejdere til sparring og projektdeltagelse i forbindelse med større it-projekter på SDU, så vi sikrer, at løsninger og services er brugercentrerede.
- Bistå fakultetet i at skabe gode implementeringsprocesser af SDUs it-systemer. Herunder at sikre at implementeringen sker helt ud i yderste led til slutbrugeren.
- Fremme og varetage Det Samfundsvidenskabelige Fakultets digitaliseringsbehov ind i SDUs digitaliseringsorganisation gennem repræsentation i forskellige udvalg og governancefora. Dette dækker også over at opsamle viden om fakultets proceslandskabog brugernes behov på fakultetet samt at dele denne viden med SDU Design.