Kunstig intelligens i medierne under lup

Digitalisering og AI vinder stadig mere frem i mediebranchen, hvor de nye teknologiers indtog spiller ind på nyhedsproduktionen og den journalistiske arbejdsproces.

Mens mange især hæfter sig ved ulemperne og farerne ved at bruge AI i nyhedsrummet, rummer det også muligheder for at frigøre tid til journalistiske kerneopgaver og for at styrke den demokratiske samtale.

Det er de aspekter, som et nyt forskningsprojekt på SDU nu skal være med til at kaste mere lys over.

Hvad betyder AI for mediebranchen?

Projektet er et samarbejde mellem SDU’s Digital Democracy Centre, Media City Odense, Jysk Fynske Medier, TV 2 og TV 2 Fyn, og det er den hidtil største satsning, som stifterne af det strategiske samarbejde Media City Odense er gået sammen om.

- Vi vil undersøge, hvordan AI ændrer nyhederne og de redaktionelle processer, men også hvordan det skaber nye arbejdspladser og samarbejdsrelationer på redaktionerne.

- Spørgsmålet er, hvad der afgør, om journalister og medier tager de digitale muligheder til sig eller tager afstand fra dem, siger Claes de Vreese, der står i spidsen for Digital Democracy Centre og er en af forskerne bag undersøgelsen.

AI og den demokratiske samtale

Og at der er brug for mere viden på området, er ifølge direktør for Media City Odense Anne Dyrehauge helt afgørende:

- Hvis vi i mediebranchen skal forblive relevante for danskerne og den demokratiske samtale, er vi nødt til at være helt fremme i udviklingen af digitale teknologier og AI. Det er helt afgørende, at medierne spiller en aktiv rolle, for ellers overlader vi det til techgiganterne og rene kommercielle kræfter at udvikle fremtidens digitale teknologier.

Hun ser også gerne, at projektet kan bane vejen for et større tværfagligt samarbejde på redaktionerne.

- Journalister og udviklere har typisk siddet i hver sin del af mediehusene, men i fremtiden tror jeg, at vi vil se meget mere samarbejde mellem indholdsproducenter og udviklere. Der er meget at vinde ved at tænke indhold og teknologi sammen, både for samarbejdet på redaktionerne, og også for mediebrugerne, siger Anne Dyrehauge.

Styrker journalistikken

Der er både fordele og ulemper ved at bruge AI i nyhedsformidlingen, og Lene Heiselberg, en af forskerne bag undersøgelsen, fortæller om nogle af styrkerne:

- AI-teknologien har et enormt stort potentiale, dels fordi den kan bidrage til at skabe god og troværdig journalistik, og dels fordi brugen af kunstig intelligens kan optimere journalistiske arbejdsprocesser og dermed frigøre tid til vigtigere opgaver end at bruge en halv dag på at grave den rigtige kilde frem eller tjekke sproget for kønsbias.

For eksempel kan AI bruges til at aktivere arkivmateriale ved hjælp af metadata, så journalister midt i skriveprocessen kan få forslag til at bruge relevant arkivmateriale til at skabe kontekst eller perspektiver til, hvordan et givent emne har udviklet sig over tid.

- AI kan også bruges til at forbedre diversiteten i journalistikken ved løbende at tracke, om der er balance og diversitet i brugen af kilder, eller om man benytter et kønsneutralt sprog og f.eks. undgår fraser som ”at have hår på brystet”, så det rummer vældig interessante perspektiver for at sikre diversitet og kønsneutralitet, siger adjunkt Lene Heiselberg.

Vil udvikle nye værktøjer

Ud over at give indblik i AI’s indvirkning på og muligheder for mediebranchen, skal forskerne også udvikle ny teknologi, som de tre medievirksomheder kan prøve kræfter med.

Det kan være værktøjer til få historier og samtaler frem, som måske før har ligget gemt eller er blevet overdøvet af andre dagsordener.

- Vi har i Digital Democracy Centre en ambition om både at lave nyskabende forskning, men også rigtig gerne forskning i samarbejde med gode og innovative partnere som i Media City Odense, så vi kan skabe viden og løsninger, der hurtigt kan tages i brug i praksis, siger Claes de Vreese og slutter:

- Det kan for eksempel være ved at udvikle ny teknologi, som gør det nemmere for medierne at vide, hvad der sker i lokalområdet, ved at monitorere og koble indhold fra nyhedssites, sociale medier, Google trends og mails til at identificere, hvilke emner brugerne er optaget af.