Bliv i besværet lidt længere

Af Julie Emontspool, Christina Elvira Dahl og Alev Kuruoglu, Institut for Virksomhedsledelse, Syddansk Universitet

Vores måde at leve på er udfordret. Det er både private og offentlige organisationer opmærksomme på, og de adresserer udfordringerne med bæredygtige verdensmål og nytænkning af CRS-praksisser. Det er al ære værd, at der udvikles nye teknologier, produktionsprocesser, affaldshåndtering og så videre for at løse udfordringerne.

Men krisen er tresidet – det handler både om klimahandling, reduktion af forurening og beskyttelse af biodiversitet – og de teknologiske løsninger er ikke nok i sig selv. De skal indlejres i en gentænkning af hele vores måde at strukturere og interagere i og med organisationerne på, så vi bevæger os fra produktionsmåder, der udtømmer jordens ressourcer til regenerative processer, som beriger dem, både på det materielle, det menneskelige og alle andre levende væsners niveau.

Forskeren Donna Haraway foreslår i bogen ’Staying with the Trouble’ fire punkter, som kan inspirere til at finde nye veje til regenerative processer og gentænke vores eksistens som enkeltindivider og som medlemmer af organisationer.

1. Fokus på nutiden

Haraway opfordrer os til at modstå fristelsen til hurtige løsninger for at undgå fremtidige katastrofer. Det indebærer på ingen måde at være passiv. Det handler om at lære at være ’ægte til stede’, det vil sige aktivt engageret i verdens kompleksitet sådan, som vi oplever den ’her og nu’.

I en organisationskontekst betyder det, at virksomheden bør fokusere på sine aktuelle engagementer og kompetencer. Det er et råd, som kan forekomme at være helt ude af trit med tempoet i både virksomhederne og klimakrisen i dag.

Men sammen med Haraways tre andre hovedpunkter giver det dybere fokus på nutiden virksomheden en mulighed for virkelig at reflektere over, hvordan den kan udnytte sine ressourcer og kompetencer til at afhjælpe kriserne her og nu i stedet for at udskyde løsningerne til et hypotetisk mål engang i 2030 eller 2050.

2. Bliv i besværet

Haraways begreb "staying with the trouble" er en opfordring til at indgå et samarbejde med interessenter, der måske ved første øjekast ser ud til at være meget komplekst, men som netop kan udfordre de fundamentale antagelser, der hindrer virksomheden i at igangsætte vigtige forandringer. Denne "forbliven i den besværlige situation", der muligvis både er uoverskuelig og ubehagelig, kan bane vej for en erkendelse af problemet og hvordan det hænger sammen med omgivelserne.

I stedet for at betragte problemet som noget, der skal løses hurtigt, opfordrer vi til at forblive i de komplekse, modsætningsfyldte konstellationer lidt længere for at udforske kilden til dem. En måde at introducere denne tænkemåde på det organisatoriske niveau er at holde igen med konfliktløsning og kompromisser.

Hvorfor ikke se de konflikter, som modsætningsfyldte tilgange og synspunkter frembringer, som muligheder for læring? Hvorfor ikke tillade outsidere at ruske op i status quo og udskyde beslutningstagningen? Hvorfor ikke give medarbejderne frit løb for provokerende påstande, der sår tvivl om virksomhedens kerneforretning?

Sådanne spørgsmål kan umiddelbart forekomme kontraproduktive og selvdestruktive – hvorfor skulle virksomheden dog følge dem? Det skal den fordi "at blive i besværet" kan være lige præcis det, der er behov for, hvis den skal have fat om problemets rod, så den kan forandres fra en mere uventet og innovativ vinkel end den traditionelle.

3. At generere "response-ability"

Samfundet forventer i stigende grad, at virksomheder "tager ansvar". Men hvad det egentlig betyder, står ikke altid helt klart. Virksomheder handler ofte på måder, som offentligheden opfatter som greenwashing – eller andre former for washing – og handlingen betragtes som useriøs eller bare et krads i overfladen. Vi tror, at Haraways tanker kan hjælpe til at ændre, hvordan vi forstår både organisatorisk og individuelt ansvar.

Ansvar er typisk en forventning, der hviler på et individs eller en virksomheds skuldre, som regel så det ikke opfattes som ordre, men som en normaliseret måde at bidrage til samfundet på. Haraways tilgang er anderledes. Hun beskriver den med ordspillet "response-ability", dvs. evnen til at respondere. Og hun ser den som en evne, der opstår ud af den måde, som mennesker responderer på hinanden.

Dette er et radikalt skridt væk fra at se sig selv som centrum for ansvarligheden (responsability), og også fra at se andre mennesker, dyr og ting som "ressourcer". I stedet ser man både sig selv og andre(s selv) som vitale for et helt økosystems funktion.

Begrebet rummer også en anerkendelse af, at ethvert økosystem kan indeholde mange forskellige forståelser og moralske vinkler på både "problemerne" og deres "løsninger". Response-ability kan også føre til at problemet må omformuleres, og et andet væsen må sættes i centrum end en selv eller et menneske i det hele taget.

4. Co-evolution og at vokse med andre

I stedet for at tale om personlig udvikling taler Haraway om at "vokse med andre" (becoming with), hvor man forandrer sig i samspil med andre, som også forandrer sig. Man kan sammenligne med en have: Som en følge af havearbejdet ’vokser’ mennesket frem som gartner, hvilket farver dets opfattelse af resten af verden. At se organisationskultur som noget, der på samme måde vokser frem af interaktioner blandt de menneskelige og ikke-menneskelige aktører i organisationen kan inspirere til spørgsmålet om til hvad eller hvorhen organisationen udvikler sig?

Hvordan udvikler dens indre økosystem sig i forhold til det ydre økosystem? Hvordan kan virksomheden opdyrke rum (både fysiske og metaforiske) for meningsfulde engagementer, hvor interessenter kan opleve, at de er forbundet med andre og gøre hinanden i stand til at mobilisere deres evne til at vise omsorg og svare?

Tænk videre med Haraway

Vi ved, at mange organisationer allerede tager en eller flere af disse anbefalinger til sig – hver dag ser vi eksempler på banebrydende virksomheder, som tager ansvar for at afhjælpe klodens kriser, og også involverer sig lokalt sammen med lokale interessenter. Men at gøre det på en måde, så det inkorporeres i virksomhedens kultur, er stadig undtagelsen snarere end reglen.

Vores formål er på ingen måde at revse virksomhederne eller påstå, at vi kommer med revolutionerende ny viden. Men vi vil gerne tilbyde en forståelsesramme, som vi håber, kan inspirere virksomhederne til at "blive i besværet" lidt længere.