Skip to main content
DFF-bevillinger

17 mio. kroner til nyskabende projekter på SAMF

Fire forskere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU har netop fået bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Midlerne går blandt andet til forskning inden for international politik og orden og til at undersøge forskelle i levetid.

Af Marlene Jørgensen, , 10-05-2022

Hvad er afgørende for, om forskere formår at informere skelsættende sikkerhedspolitiske beslutninger? Bør samfund rette kritik mod forskere, der vælger ikke at bidrage med relevante løsninger på nationale sikkerhedsudfordringer?

Hvordan organiseres globalt samarbejde i en verden i hastig og voldsom forandring, og hvor vi med al sandsynlighed bevæger os mod et nyt internationalt system bestående af radikalt forskellige internationale ordener?

Hvordan påvirker individers risikopræferencer fordelingen af talent i virksomheder og virksomhedernes overordnede politikker og resultater? Og hvilken sammenhæng er der mellem den enkelte medarbejders sygdomshistorik og generelle holdning til risiko?

Reagerer mænd og kvinder forskelligt på pludselig opstået alvorlig sygdom? Hvordan fordeler sundhedsinvesteringerne sig mellem kønnene, og kan det forklare forskelle i levetid?

Det er de forskningsspørgsmål, som fire samfundsvidenskabelige forskere på SDU netop har  modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond til at udforske nærmere.

I alt får de fire forskere 17 mio. kroner til at forfølge deres nyskabende, originale forskningsideer, heraf to virkemidler DFF-Forskningsprojekt1 og to DFF-Forskningsprojekt2.

Få et overblik over bevillingsmodtagerne og projekterne her

  • Sten Rynning, professor på Center for War Studies, får 6.140.592 kroner til projektet:
    Mind the Gap: Security Scholarship between Academia and Policy, 1978-2024.

    Læs om projektet her.
  • Trine Flockhart, professor på Center for War Studies, modtager 5.942.720 kroner til projektet:
    Anticipating Governance in the Coming Multi-Order World (AGMOW).

    Læs om projektet her.
  • Alexander Schandlbauer, lektor på Institut for Virksomhedsledelse, modtager 2.527.224 kroner til projektet:
    Employee health, risk aversion, and firm policies.

    Læs om projektet her.
  • Seethamani Menon Ramapurath, adjunkt på Økonomisk Institut, får 2.444.480 kroner til projektet:
    Do men and women react differently to an adverse health shock? - Gender Differences in Healthcare Utilization & Health Behaviour.

    Læs om projektet her.

210 forskningsideer får luft under vingerne

I alt har Danmarks Frie Forskningsfond investeret i 210 nyskabende og ambitiøse forskningsprojekter i denne omgang.

Læs mere om DFF-bevillingerne på fondens hjemmeside : 210 nye forskningsprojekter spirer frem med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond


Redaktionen afsluttet: 10.05.2022