COVID-19 har ført til stor nedgang i forventet levealder
COVID-19-pandemien har medført nedgang i forventet levealder i det meste af verden – en nedgang, der ikke er set siden 2. verdenskrig. Danmark og Norge har derimod oplevet en stigning i forventet levealder under pandemien.
COVID-19 satte sine tydelige spor på menneskers liv – og ikke mindst levealder - sidste år, men med forskellig intensitet på tværs af landene. Danmark er et af de få lande, hvor dødeligheden kun blev påvirket ganske lidt, og den forventede levealder ikke faldt.
Data fra det meste af Europa, USA og Chile er blevet analyseret af forskere ved Syddansk Universitet og University of Oxford. Og de viste reduktioner i forventet levealder sidste år i størstedelen af de 29 lande, forskerne har undersøgt, i en grad så flere års fremskridt er udraderet. Den største nedgang i forventet levealder var blandt mænd i USA, som havde en nedgang på 2,2 år i forhold til niveauet i 2019, efterfulgt af litauiske mænd (1,7 år).
Godt at vide om forventet levealder
Forventet levealder er et øjebliksbillede af de aktuelle dødelighedsforhold. Tallet refererer til den gennemsnitlige alder, en nyfødt vil opnå, hvis den aktuelle dødelighed fortsætter hele personens liv. Det siger ikke noget om den faktiske levetid. Det giver mulighed for en sammenligning af størrelsen af pandemiens dødelige virkning mellem forskellige lande og befolkninger.
Stigning i forventet levealder væk
José Manuel Aburto, en af hovedforfatterne af undersøgelsen og adjunkt på Syddansk Universitet, siger:
- For vesteuropæiske lande som for eksempel Spanien, England og Wales, Italien og Belgien er der ikke siden 2. verdenskrig observeret en større nedgang i forventet levealder ved fødslen på blot et enkelt år.
Omfanget af nedgangen i den forventede levealder var slående i de fleste undersøgte lande, understreger Aburto:
- 22 af de lande, der er omfattet af vores undersøgelse, oplevede en nedgang på mere end et halvt år i 2020. Kvinder i otte lande og mænd i 11 lande oplevede en nedgang på mere end et år. For at sætte det ind i en sammenhæng tog det inden covid-19 i gennemsnit 5,6 år for disse lande at opnå en stigning på et år i forventet levealder: et fremskridt, der forsvandt i løbet af 2020 på grund af COVID-19.
Større nedgang blandt mænd
Mænd oplevede større nedgang i forventet levealder end kvinder. I USA var det en øget dødelighed i aldersgruppen under 60 år, der bidrog mest til faldet i den forventede levealder, mens det i det meste af Europa var en øget dødelighed hos gruppen over 60 år, der bidrog mest.
Danmark og Norge er de eneste to lande i undersøgelsen, der har registreret en stigning i forventet levealder hos både mænd og kvinder i 2020 på trods af COVID-19-pandemien (figur 1). Det betyder ikke, at der ikke gik liv tabt på grund af COVID-19 i disse nordiske lande.
Men tabene var relativt små, og desuden blev stigningen i dødeligheden på grund af COVID-19 opvejet af en nedgang i dødelighed af andre årsager. Tidlig ikke-medicinske behandlinger kombineret med et stærkt sundhedsvæsen kan være medvirkende årsager til, at disse to lande formåede at undgå en nedgang i den forventede levealder.
Mød forskeren
José Manuel Aburto er adjunkt ved The Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop). Hans forskningsområder er tendenser inden for demografi, levetid og forventet levealder.
Faktaboks om undersøgelsen
Forskningsundersøgelsen blev offentliggjort i International Journal of Epidemiology og er resultatet af et samarbejde mellem forskerne ved The Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) ved Syddansk Universitet og Leverhulme Centre for Demographic Science (LCDS) ved University of Oxford. Undersøgelsen er offentliggjort med støtte fra ROCKWOOL Fonden.