Grundlovssikrede rettigheder suspenderet under corona-krisen

Grundloven indeholder en række frihedsrettigheder. De følger af lovens kapitel 7 og 8, og de giver os f.eks. ret til at gå i kirke og ret til at deltage i forsamlinger, uanset formål.

Også vores ejendomsret er beskyttet af grundloven. Det følger af lovens § 73, at staten kun må tvinge en borger til at afstå sin ejendom, hvis det sker mod fuld erstatning. Og ejendom skal i grundlovsmæssig sammenhæng forstås meget bredt. Efter omstændighederne kan det fx udgøre et indgreb i ejendomsretten, hvis man forbyder en restauratør at holde åbent eller hvis man kræver at en bus kører med et begrænset antal passagerer.

Med hjemmel i den ændrede epidemilov, der er blevet gennemført i marts 2020, fik sundhedsministeren nogle særdeles omfattende beføjelser, der kunne bruges til - midlertidigt - at lukke forretninger, transportmidler, kirker, koncerter, festivaler etc. Sådanne indgreb er kun lovlige, hvis de gennemføres efter der er foretaget en konkret afvejning af samfundshensyn overfor den enkeltes ret.

Grundet de ekstraordinære omstændighederne med den hastige spredning af covid-19 må det være vurderingen, at indgrebene har været i overensstemmelse med grundloven. Også selvom lovændringerne i høj grad berørte rettighedernes kerne.

Regeringen har i lighed med andre landes regeringer, valgt at tackle corona-epidemien på en fundamentalt anderledes måde, end man har set det før i historien. Den oprindelige epidemilovgivning afspejlede den måde man traditionelt har bekæmpet epidemier på i Danmark op gennem det 20. århundrede.

Det er sket ved enkeltstående ”brandslukninger” som vi så det under Den Spanske Syge. Dengang lukkede man enkeltstående virksomheder, fx biografer, ned i en kortere periode. Men det er aldrig før set, at man har valgt at lukke hele landet ned og indføre forsamlingsforbud, som vi så det i foråret 2020.

Frygten for italienske tilstande gjorde, at vores politikere var villige til at gå meget langt i forhold til at gøre indgreb borgernes dagligdag, som grundloven beskytter. Instrumentet til at gøre dette var epidemiloven.

Sundhedsminister Magnus Heunicke er lige nu nok formelt set den mest magtfulde minister i Danmarkshistorien i fredstid – selvom magten de facto ligger hos statsministeren.

Beføjelsen til at bestemme om tusindvis af virksomheder i Danmark skal være åbne eller lukkede ligger i øjeblikket hos ham. Det er en helt særegen situation, men Folketinget er i meget høj grad inddraget i genåbningen hvilket sætter betydelige grænser for ministerens råderum.

Solnedgangsklausuler kan have forskellig form. Konkret betyder solnedgangsklausulen i epidemiloven, at sundhedsministeren mister sine beføjelser, når klokken slår 12 den 1. marts 2021. Folketinget vil skulle ændre på datoen hvis ordningen skal bibeholdes.

Solnedgangsklausuler er ret nye fænomener i dansk ret. De er blevet indsat i enkelte andre danske lovgivninger over de senere år, efter inspiration fra navnlig USA, hvor man længe i forskellige juridiske akter har benyttet sig af en ”Sunset Clause”. Fænomenet kan føres helt tilbage til romerretten.

Grundloven indeholder ingen regler om undtagelsestilstand. Lovens § 23, er nok det tætteste vi kommer på en regel, der skal gælde i nødsituationer. Den paragraf giver regeringen mulighed for at vedtage foreløbige love ”i særdeles påtrængende tilfælde”, hvis Folketinget ikke kan samles.

Bestemmelsen har aldrig været brugt i sin nuværende form, og den har heller ikke været aktuel under corona-krisen, idet Folketinget hele tiden har kunnet samles.

Når man i andre lande, fx i USA ofte erklærer undtagelsestilstand skyldes det blandt andet, at det kan give hjemmel til afholdelse af udgifter fra statskassen.

I Danmark er en sådan ordning ikke nødvendig, da Folketingets finansudvalg i kraft af en sædvane, der har grundlovsrang, har kunnet bevilge de hjælpepakker og andre foranstaltninger, som er gennemført under corona-krisen, selvom de ikke står på finansloven.

Fotograf: Maja Flink