Klynger skal adressere samfundsudfordringer
Med etableringen af fire klynger vil fakultetet bidrage til at løse væsentlige udfordringer i samfundet og tage forskningen til nye højder.
Komplekse samfundsudfordringer kræver tværvidenskabelige løsninger.
Jo flere perspektiver, ideer og indsigter, der kommer i spil, jo større forskel og gennemslagskraft kan det skabe.
Og det er netop ambitionen med fire nye klynger, der nu introduceres på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
”Vi skal gøre, hvad vi kan for i fællesskab at adressere og løse både aktuelle og fremtidige udfordringer. Det er kort fortalt den væsentligste årsag til, at vi etablerer klyngerne, som – ud over at generere nyskabende viden – har potentialet til at kunne styrke den tværvidenskabelige forskning på SAMF og SDU.
- Vi stræber hele tiden efter at skabe værdi for vores omgivelser og efter at nyttiggøre vores viden. Det gør vi bedst ved at bidrage aktivt til at finde løsninger på vor tids store, globale udfordringer, siger dekan Jens Ringsmose og uddyber:
- Sundhed, konflikt, kunstig intelligens og bæredygtighed er temaer, som vi forholder os direkte til på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Vi skal gøre, hvad vi kan for i fællesskab at adressere og løse både aktuelle og fremtidige udfordringer. Det er kort fortalt den væsentligste årsag til, at vi etablerer klyngerne, som – ud over at generere nyskabende viden – har potentialet til at kunne styrke den tværvidenskabelige forskning på SAMF og SDU.
Fire temaer på dagsordenen
De nye klynger samler altså forskere fra hele fakultetet, og de er også åbne for kolleger fra andre dele af SDU. De fire klynger har fokus på:
- Bæredygtige markeder (Sustainable Markets)
- Globale udfordringer for en regelbaseret verden (Global Challenges to Rules-Based Order)
- Mennesker, maskiner og governance (Humans, Machines, and Governance)
- Sundhed og ulighed (Health and Inequality)
Klyngerne er endnu ved at tage form, og det næste skridt bliver, at klyngelederne og styregruppen for klyngerne sammen skal sætte retningen for hver deres klynge.
En gevinst for forskning og praksis
En af klyngelederne er Jes Søgaard, professor og direktør for Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop). Han skal stå i spidsen for en klynge med fokus på sundhed og ulighed, hvilket han har store forventninger til.
- Jeg glæder mig til at indgå en strategisk alliance, hvor forskere med forskellige baggrunde går sammen om at tackle de udfordringer, som sundhedsområdet står over for. Det er både en gevinst for forskningen og for sundhedsvæsenet, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi og i 40 år har beskæftiget sig med temaer som sundhed og ulighed.
- Vi ved, at uligheden hverken er blevet værre eller bedre gennem de sidste 40 år, men at den formentlig har ændret karakter. Det er oplagt at undersøge de bagvedliggende sociologiske mekanismer i samarbejde med epidemiologer og demografer. Et område, hvor der også er synergieffekter at hente, er det offentlige-private samarbejde. Her står vi stærkt som ”business school”, bl.a. inden for områder som innovation og drift, men forskningen skal også have en sundhedsfaglig forankring, ellers virker indsatserne ikke, når de skal implementeres i klinikken. Det er hele tiden den balance, vi skal sikre – balancen mellem det samfundsfaglige og det sundhedsfaglige, siger Jes Søgaard.
Åbne for alle
Foruden Jes Søgaard er de andre klyngeledere også fundet.
Professor Dannie Kjeldgaard fra Institut for Marketing & Management skal lede klyngen ”Bæredygtige markeder”, professor Thomas Barnebeck Andersen fra Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi får ansvaret for klyngen ”Globale udfordringer for en regelbaseret verden”, mens professor Thorbjørn Knudsen fra Institut for Marketing & Management skal stå i spidsen for klyngen ”Mennesker, maskiner og governance”.
Klyngerne er et supplement til den nuværende organisering med forskningsgrupper og centre, og de er åbne for alle, der er optaget af temaerne og tværvidenskabeligt samarbejde – også forskere fra andre fakulteter og universiteter.