Bryd kønsdiskriminations onde cirkel: Indsigter fra klassiske musikkonkurrencer
Ny forskning afslører, at kvindelige jurymedlemmer bedømmer kvindelige pianister hårdere i internationale klaverkonkurrencer – en overraskende indsigt, der kaster lys over de komplekse konkurrencedynamikker og udfordrer antagelserne om, hvordan ligestilling bedst fremmes.
Af Karol J. Borowiecki professor i økonomisk historie ved Økonomisk Institut
Hvad kan klassiske musikkonkurrencer lære os om kønsdiskrimination og stræben efter ligestilling?
Indledning: Håndtering af kønsforskelle
Forsøg på at reducere kønsskævheder på konkurrenceprægede områder – uanset om det er i erhvervslivet, den akademiske verden eller kunstverdenen – fokuserer ofte på at øge den kvindelige repræsentation blandt bedømmere. Antagelsen er, at hvis man har flere kvinder i ansættelsesudvalg, ansøgningspaneler eller konkurrencejuryer, vil det hjælpe med at lukke hullet ved at skabe lige vilkår for kvindelige kandidater. Men det er noget af en udfordring at bedømme effektiviteten af sådanne politikker. Inden for mange områder, herunder erhvervslivet, har forskere sjældent adgang til detaljerne om, hvem der sad i samtalepanelet, hvem ansøgerne var eller hvilke faktorer der førte til den endelige beslutning. Denne mangel på gennemsigtighed gør det svært at afgøre, om kvinder reelt nyder godt af disse ændringer.
Men i klassiske musikkonkurrencer kan vi studere denne dynamik nærmere. Ny forskning af Roberto Asmat (Wirtschaftsuniversität Wien), Karol J. Borowiecki (Syddansk Universitet) og Marc T. Law (University of Vermont) analyserer over 100 års data fra næsten 5.000 internationale klaverkonkurrencer afholdt mellem 1890 og 2023, der spænder over cirka 100 lande og involverer titusindvis af deltagere. Dette omfattende datasæt giver os mulighed for at afdække, hvilken betydning kønssammensætningen i et evalueringspanel har for kvinder. I modsætning til de fleste andre konkurrenceprægede miljøer har vi omfattende optegnelser over alle deltagere, jurymedlemmer og resultater. Denne gennemsigtighed giver os mulighed for at undersøge effekten af kvindelige bedømmere på en måde, som ikke er mulig i andre sammenhænge.
Vi brugte tre metoder til at finde ud af, hvordan juryernes kønssammensætning påvirkede konkurrenceresultaterne. Først sammenlignede vi forskellige udgaver af den samme konkurrence for at se, hvordan ændringer i andelen af kvindelige jurymedlemmer påvirkede kvindelige pianisters succes. Dernæst fulgte vi individuelle pianister på tværs af forskellige konkurrencer for at se, hvordan deres præstationer varierede afhængigt af juryernes kønssammensætning. Til sidst analyserede vi, hvordan mandlige og kvindelige pianister, der gentagne gange konkurrerede mod hinanden, klarede sig over for juryer, hvor der var et forskelligt forhold imellem andelen af mænd og kvinder. Disse metoder giver os flere vinduer, hvorigennem vi kan se kvindelige bedømmeres indflydelse på kvindelige deltagere.
De overraskende resultater: Kvinder bedømmes hårdere af kvindelige juryer
Vores resultater var både overraskende og kontraintuitive. Kvindelige pianister var mindre tilbøjelige til at gå videre, når de blev bedømt af juryer med en højere andel af kvinder. Helt konkret betød udskiftningen af en ren mandejury med en ren kvindejury, at sandsynligheden for, at en kvindelig deltager kom i finalen blev reduceret med over 20 %, sandsynligheden for at hun kom på podiet med mere end 30 % og for at vinde med over 40 %. Interessant nok skyldes denne negative effekt primært kvindelige jurymedlemmer, som engang har vundet en konkurrence. Det tyder på, at nogle kvindelige jurymedlemmer måske ser kvindelige deltagere som potentielle rivaler. Jurymedlemmer i deres bedste alder (20 til 40 år efter deres egen konkurrencekarriere) og dem, der havde vundet mindre prestigefyldte konkurrencer, var særligt tilbøjelige til at give hårdere bedømmelser. Vores resultater udfordrer antagelsen om, at øget kvindelig repræsentation i juryer nødvendigvis vil komme kvinder til gode, og understreger kompleksiteten i konkurrencedynamikken.
Afkast af erfaring og kønsbestemt frafald
Vores forskning viser også, at kvindelige deltagere er mere tilbøjelige til at trække sig efter tidlige fiaskoer, hvilket med tiden gør kønsforskellen endnu større. Inden for mange områder, herunder klaverkonkurrencer, fører vedholdenhed til større succes i fremtiden. Kvinder, der ikke når finalen i en klaverkonkurrence, er meget mere tilbøjelige til at opgive at deltage i konkurrencer og går dermed glip af de langsigtede fordele ved erfaring. Denne højere frafaldsprocent blandt kvinder forstærker kønsforskellene over tid i konkurrencer.
Reduktion af ulighed mellem kønnene i konkurrencer og viden til danske virksomheder
Kan erfaringerne fra klassiske musikkonkurrencer give nyttig viden til danske virksomheder, der stræber efter ligestilling mellem kønnene? Selvom vores undersøgelse ikke direkte afprøver løsninger, fremhæver den strategier, der kan være relevante i både musikkonkurrencer og virksomhedsmiljøer. Eksempelvis fjerner blinde auditions visuelle fordomme, så kunstnerne kan bedømmes udelukkende på deres præstationer. Danske virksomheder kan implementere lignende praksisser, såsom anonymiseret rekruttering, for at sikre mere fair evalueringer. Desuden kan tydeligere retningslinjer for bedømmere og begrænsning af kommunikation under beslutningstagningen bidrage til at reducere ubevidst bias.
Mentorordninger, netværksmuligheder og faglige udviklingsprogrammer kan også hjælpe kvinder med at overvinde tidlige tilbageslag og forhindre de højere frafaldsprocenter, der ses i både konkurrenceprægede fag og virksomhedskarrierer. Hvis man fremmer kvindelige medarbejderes synlighed og præstationer gennem medier og intern anerkendelse, kan det skabe forbilleder og inspirere til vedholdenhed. Selv om disse tilgange er spekulative, er de lovende, når det gælder reduktion af ulighed mellem kønnene.
Et stærkt eksempel kommer fra den prestigefyldte Leeds International Piano Competition, som i 2023 indførte blinde auditions efter retningslinjer, som vores forskning foreslog. Resultaterne var slående: 31 % af ansøgerne var kvinder, og præcis 31 % gik videre til første runde. Dette modige tiltag viste, at når de rigtige politikker implementeres med omtanke, kan det gøre en reel forskel, når det gælder om at fremme ligestilling mellem kønnene – en værdifuld lære, som andre konkurrenceprægede miljøer bør overveje.
Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 31. oktober 2024