Ældre skal være sundere, og der skal tiltrækkes SOSU-assistenter

Den demografiske trend i mange danske kommuner er helt klar: Der bliver flere ældre, de unge flytter, og det er svært at tiltrække arbejdskraft til at tage sig af alle de ældre. Problemet fylder ikke kun ved dette kommunalvalg, men har præget kommunalvalg de seneste 20 år og kommer formentlig også til at gøre det de kommende 20 år.

Løsningen på problemet ligger ikke lige for, men var lektor Nils Karl Sørensen fra Økonomisk Institut kandidat ved det kommende kommunalvalg, ville han rette fokus på måder at kunne give ældre en værdig pleje og samtidig udnytte potentialet i ældreplejen til at tiltrække folk og skabe jobs i kommunen.

- Problemet er større i nogle kommuner end andre. De store byer har rigtig mange unge mennesker, men ikke så mange ældre, så problemet er ikke så stort i København, som det eksempelvis er i Skærbæk. Men der er nogle mulige løsninger på problemet, som jeg ville promovere, hvis jeg var kommunalpolitiker på valg, siger Nils Karl Sørensen.

3 bud på løsninger

· En central del af problemet må adresseres, nemlig at så mange ældre har brug for hjælp. Det handler i høj grad om sundhed, hvor nogle ældre er syge i tre uger, inden de dør som 94-årige, mens andre har brug for kommunal hjælp i 20 år. Kommunerne bør ifølge Nils Karl Sørensen sigte imod at have flere ældre med et godt helbred, da det til at starte med vil mindske presset fra ældrebyrden med det dertilhørende behov for arbejdskraft i plejesektoren.

- Man må se på at få forbedret ældres sundhedstilstand, så de ikke i samme grad har behov for at bruge systemet. Det kan være, at de skal have gratis fitnesskort, motiveres til at vinterbade eller engageres i sociale fællesskaber. Alt det har en positiv effekt på, hvor selvhjulpne ældre er, og det vil gøre behovet for pleje mindre, forklarer han.

· Et andet centralt problem i den demografiske trend er, at der er alt for få SOSU-assistenter til at tage sig af de ældre i mange kommuner. Der er man både nationalt, men også kommunalt, nødt til at tænke i strategier, som gør det attraktivt at være SOSU-assistent i den ene eller anden kommune. Også det bør være på dagsordenen hos dem, der gerne vil vælges ind ved kommunalvalget.

- Man skal tænke i, hvordan man kan få tiltrukket SOSU-assistenter til nogle af de kommuner, hvor det kan være svært at lokke dem ud til at starte med. Det kan dreje sig om bedre arbejdsforhold, at man hjælper folk som par med at komme til og etablere sig i kommunen, eller at man i det hele taget får skabt et bedre kommunalt image omkring det at være SOSU-assistent. De lokale strategier er afhængige af den enkelte kommune, men det bør være et klart valgtema blandt kommunalpolitikerne, siger Nils Karl Sørensen.

· Det sidste led i tretrinsraketten for at løse den demografiske gordiske knude er via tekniske hjælpemidler. Nils Karl Sørensen mener ikke, at SOSU-assistenter skal erstattes af robotter, men at man også kommunalt kan tænke i industrielt design af hjælpemidler til ældre, og at de ikke bare skal indkøbes udefra, men at de også kan produceres i kommunalt regi.

- Det vil være rigtig godt, hvis man kan støtte op om udviklingspolitik til små virksomheder, der tænker i at udvikle den slags hjælpemidler, som kan støtte den ældre og lette arbejdet for SOSU-assistenterne. Hvis man samtidig kan få etableret nogle arbejdspladser, så man kan få tiltrukket en ingeniør og vedkommendes mand eller kone, som er SOSU-assistent eller på andre måder kan arbejde i plejesektoren, kan man gøre alle glade. Det vil bibringe en gevinst til hele kommunen, forklarer Nils Karl Sørensen.