Hvad bestemmer vores succes i livet?

Af Gregory Clark, professor, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet

Lige siden man begyndte at forstå genetisk nedarvning for hundrede år siden, har en uløst gåde været den klassiske tvist om arv og miljø. I hvor høj grad bestemmes menneskers sociale udfald af genetisk nedarvning allerede ved undfangelsen? Og i hvilket omfang er udfaldene et produkt af den omsorg og opdragelse, de modtager fra henholdsvis deres forældre og staten?

I England har omfattende optegnelser over fødsler, giftermål, dødsfald, læsefærdigheder og beskæftigelse, der spænder over mere end 300 år, kombineret med den engelske forkærlighed for slægtsforskning, givet en usædvanlig indsigt i dette mangeårige spørgsmål.

For Englands vedkommende har vi været i stand til at tage dette arbejde, som er udført af private borgere, og skabe komplette genealogiske optegnelser over et stort udvalg af engelske familier – rige, fattige og middelklasse – der spænder over næsten ti generationer og omfatter 422.000 mennesker. Med denne righoldige database kan vi fastslå fire ting.

For det første nedarves social status i høj grad inden for familier. Børn ligner deres forældre med hensyn til resultater som for eksempel erhvervsmæssig status og uddannelse.

Denne bevarelse af social status står i kontrast til andre aspekter af livet, som kun i ringe grad nedarves, såsom voksnes levealder samt frugtbarhed. Nedarvningen af erhvervsmæssig status er så stærk, at efterkommere af højstatusfamilier i England stadig har en status, der ligger over gennemsnittet ni generationer senere.

For det andet nedarves social status i lige så grad i år 2022 som i år 1600. De mange sociale forandringer i England, lige fra den førindustrielle fortid til den mangfoldige og multikulturelle nutid, har på ingen måde fremskyndet den sociale mobilitet.

Ændringerne omfatter indførelsen og udvidelsen af universel statsfinansieret uddannelse, kvindernes frigørelse, udbetaling af bistandshjælp til fattige familier, udvidelse af stemmeretten og udvikling af et progressivt skattesystem. I år 2022 slægter fjerne slægtninge hinanden lige så meget på med hensyn til sociale udfald, som de gjorde i år 1800.

For det tredje passer arvemønsteret i genealogien med, at social status overføres genetisk, hvis engelske mænd og kvinders sociale formåen var meget lig hinanden ved indgåelse af ægteskab i årene 1600-2022. En sådan konstant matchning kan forekomme usandsynlig, da kvinder førhen ikke havde en decideret uddannelses- eller erhvervsmæssig status.

Før det 20. århundrede havde kun mænd adgang til de fleste formelle uddannelsesmuligheder og faglærte erhverv. Der fandtes ganske vist højtuddannede kvinder, men de besad hverken universitetsgrader eller erhvervskompetencer.

Ved hjælp af en anden interessant database fra England med komplette optegnelser på 1,7 mio. ægteskaber i årene 1837-2022 kan vi imidlertid estimere, i hvor høj grad mænd og kvinder, der giftede sig, havde samme sociale status. Dette gøres ved at undersøge graden af korrelation mellem brudgommenes svigerfar og deres egen far.

Hvis mænd giftede sig med kvinder, hvis sociale status var meget lig deres egen, burde mændenes svigerfars status være meget lig deres egen fars. Vores undersøgelse har påvist, at der i England, helt tilbage fra 1837 og til 2022, ses netop dette konstante mønster, hvor mænds korrelationer med deres svigerfars status er næsten lige så stærk som med deres egen fars.

For det fjerde virker ens forældres genetik til at bestemme ens sociale udfald fra fødslen af – stort set uafhængigt af forholdene i ens opvækst, eller om man nogensinde har mødt ens forældre eller ej. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at vi forventer, at børns sociale udfald i højere grad afhænger af moderen end faderen, såfremt forholdene i ens barndom har spillet en større rolle. I alle samfund, selv i vores tid, er det i højere grad mødre end fædre, der tager hånd om børnenes uddannelse og omsorg.

Men i hele områdeintervallet var engelske mødre og fædre lige forudsigende for udfald som f.eks. uddannelse eller erhvervsmæssig status. Eftersom man arver halvdelen af ens genmasse fra ens far og halvdelen fra ens mor, stemmer dette overens med, at udfaldet bestemmes af direkte genetisk overførsel, mens moderens opdragelse af barnet kun har ringe indflydelse herpå.

Betydningen af direkte genetisk overførsel kan også konstateres ved at se på sønner, der mistede deres fædre tidligt i livet. Før udviklingen af moderne hygiejnepraksis og antibiotika var den forventede voksenlevetid mindre end 60 år for forældre, hvorfor et betydeligt antal børn mistede deres far eller mor i en meget ung alder.

Hvis forældres opdragelse af deres børn havde betydning for børnenes sociale udfald, kunne man forvente, at børn, hvis mor og/eller far var afgået ved døden, havde en lavere grad af korrelation med deres biologiske forældre end børn, der blev opdraget af forældrene i de første 21 år af deres liv. I stedet kan vi se, at korrelationen mellem sønners og fædres sociale udfald er den samme, hvad enten de aldrig har mødt deres far, eller de har boet sammen med ham i hele 21 år.

En anden måde, hvorpå vi ser, hvorfor direkte genetisk overførsel dominerer med hensyn til livsudfald, er at se på virkningerne af fødselsorden. De ældste børn får mere omsorg og opmærksomhed fra forældrene end yngre søskende af to grunde.

Tidligt i livet er der ingen konkurrence om forældrenes opmærksomhed fra andre søskende. Dertil kommer, at forældre til førstefødte går meget mere op i deres nye opgaver som forældre.

Alligevel viser den engelske slægtsforskning, at bortset fra hos ekstremt privilegerede familier (som udgør langt under 1 procent af befolkningen), er der ingen særlige fordele ved at være et af de første børn i søskendeflokken. I de meget store familier, der var fremherskende indtil 1880, havde selv det tiendefødte barn lige så gode sociale udsigter som den førstefødte.

Implikationerne af disse engelske familiehistorier for socialpolitikken er således betydelige. Det tyder også på, at det er meget begrænset, hvad man kan opnå med socialpolitiske tiltag, der sigter mod at stille børn mere lige med hensyn til miljøfaktorer og uddannelse for at udligne udfaldene som voksne. Men det understøtter tanken om, at det gode samfund er et, der forsøger at begrænse ulighederne i indkomst og rigdom som følge af det genetiske fødselslotteri.

En mere teknisk diskussion af disse resultater kan findes i The Inheritance of Social Status, England, 1600-2022.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 17. august 2023.

Topfoto: Unsplash.