Bæredygtige forsyningskæder - fra snak til handling

Af: Jan Stentoft, professor, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, Kolding

I 1987 udgav en international verdenskommission, med den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand, rapporten med navnet Our Common Future - eller Brundtland-rapporten.

Rapporten havde fokus på bæredygtig udvikling. En udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I de mere end tre årtier siden rapportens udgivelse er der, på trods af en langsom start, nu for alvor blevet sat fokus på det overforbrug af klodens ressourcer, der finder sted, og som rapporten blandt andet havde fokus på.

Det er de færreste, der stadig er faktaressistente overfor den globale opvarmning som følge af udledning af drivhusgasser. Vi ser klimatiske ændringer som følge af den globale opvarmning. Indlandsisen smelter, vi oplever temperaturstigninger, der kommer voldsommere storme, og vandmangel bliver en udfordring. Men bæredygtighed handler ikke kun om klima.

Der arbejdes med den tredobbelte bundlinje med et samtidigt fokus på planeten (miljøpåvirkning og ressourceforbrug), personer (ansattes arbejdsforhold og rettigheder) og profit (den positive og negative påvirkning af økonomien). OECD udarbejdede tilbage i 2011 retningslinjer for multinationale virksomheder med fokus på bæredygtighed omkring fælles spilleregler for at sikre, at virksomhederne yder et positivt bidrag til den økonomiske, miljømæssige og sociale udvikling på verdensplan.

Der florerer et væld af begreber og direktiver relateret til bæredygtighed, der ikke ligefrem bidrager til større klarhed i praksis. Det er f.eks. ’Corporate Sustainabillity Due Diligence’, ’ESG’ der står for Environment, Social og Governance, og som dækker over henholdsvis miljø- og klimamæssige forhold, sociale forhold samt ledelsesmæssige forhold, ’cirkulær økonomi’, ’Life-Cycle Assessment, Sustainable Development Goals’, ’Global Compact’ og ’EUGreen Deal’. Der er så mange begreber og direktiver i spil, at det ligefrem kan være nødvendigt at udarbejde en ordbog for at kunne navigere i begreberne.

På en konference med fokus på robuste forsyningskæder afholdt på Syddansk Universitet i Kolding den 8. december 2022 og arrangeret i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet – Trade Council, Dansk Industri og SDU Kolding, viste LINAK, hvordan de har udviklet en forklarende ordbog indeholdende ikke mindre end 30 forskellige termer. De mange forskellige begreber kan bidrage til forvirring ikke mindst blandt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som i forhold til store virksomheder har færre menneskelige og finansielle ressourcer.

Men hvordan sikrer vi nu, at der kommer reel handling bag de mange ord om bæredygtighed? Det sker ikke af sig selv. Flere virksomhedsledere opfatter det som en ekstra administrativ byrde at skulle rapportere om bæredygtighed. Praksis viser, at et af virkemidlerne til at få ændret praksis er gennem ændret lovgivning. Filantropi er ikke tilstrækkeligt.

Nye EU-direktiver, der strammer op om virksomheders rapportering og adfærd omkring bæredygtighed, er vedtaget, og flere er på vej. Det er direktiver, som engangsplastikdirektivet, der har fokus på engangsplastik, som ender i naturen og havmiljøet og det tidligere nævnte direktiv om Corporate Sustainability Due Diligence, der bl.a. stiller krav til de største virksomheder om at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljøsvigt i deres forsyningskæder. På nationalt plan strammes der også op. Senest med et forslag om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der skal bidrage til, at Danmark når klimamålet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

En undersøgelse i det danske supply chain panel vedrørende bæredygtighed viser, at vigtige drivkræfter til at arbejde med bæredygtighed er markedspositionering, kundekrav, krav fra topledelsen, etiske/moralske forpligtelser og innovationsevne. Disse drivkræfter gør sig gældende for virksomheder, som er proaktive på området, og som kan se, at arbejdet med bæredygtighed ikke kun er administrative byrder, men også kilder til at skabe konkurrencemæssige fordele.

Andre virksomheder er mere reaktive på området, hvor lovgivning her bidrager til at skubbe dem i gang. Udarbejdelse af business cases er vigtig for at synliggøre mulige gevinster ved at reducere energiforbrug, reducere spild, anvende vedvarende energiformer, bruge nye grønne teknologier og anvende alternative materialer. Less is more!

Selvom bæredygtighed for alvor er kommet på ledelsesagendaen i danske virksomheder, så er der stadigvæk et ikke-indfriet forretningspotentiale. Og dette potentiale er så vigtigt, at det kræver en solid tværorganisatorisk involvering. Så hvordan får man grebet arbejdet an? En tilgang er at lægge ud med at få skabt et fælles sprog og billede af virksomhedens forsyningskæder. Et projekt (www.scr-smv.dk), som er finansieret af Industriens Fond, og som netop er afsluttet, har haft fokus på at skabe modstandsdygtige forsyningskæder blandt SMV’er. Her viste sig et stort behov for en tværorganisatorisk indsats med at identificere sårbarheder i forsyningskæderne.

Processen afslørede også, at sådanne tværgående aktiviteter sker for sjældent, og at en udpræget silokultur er fremtrædende. Erfaringen fra projektet kan også løftes ind i en bæredygtighedskontekst. En udfordring kan være, at man i virksomheden mangler et fælles sprog for bæredygtighed samt et overblik over, hvilke muligheder der forefindes. Man kan med fordel bringe medarbejdere fra salg, logistik, produktion, indkøb, IT, økonomi og produktudvikling sammen i en proces med optegning af virksomhedens forsyningskæder. Den tværorganisatoriske tilgang er vigtig for at mindske risiko for suboptimering samt for at spotte potentielle dilemmaer.

Kortlægningsøvelsen af forsyningskæderne skal give et samlet overblik over den nuværende situation samt hvilke muligheder, der er for at implementere mere bæredygtige forretningsmodeller. Arbejdet med bæredygtighed bør forankres i topledelsen og tildeles dedikerede ressourcer. Man kan med fordel tænke i at få inspiration fra eksterne facilitatorer, der kan udfordre en praksis af hjemmeblindhed og bidrage med nye perspektiver. Man kan også søge inspiration hos Dansk Standard og i ledelsesstandarder, der støtter op om bæredygtighed som f.eks. ISO 14001 (miljøledelse), ISO 50001 (energiledelse) og ISO 28002 (forsyningskæder).

Endelig findes der meget og god viden på området i form af metoder og værktøjer. Man kan søge efter viden på virksomhedsgudien.dk, hos erhvervsorganisationer som DI og SMVdanmark, hos Danmarks 13 nationale klynger, hos de 6 nationale erhvervshuse samt hos det kommunale erhvervsfremmesystem.

Tiden er inde til at gå fra snak om bæredygtige forsyningskæder til konkret handling.

Der er behov for et ændret mindset mod at se bæredygtighed som en platform for konkurrencemæssige fordele. Og dette mindset bør forankres bredt i virksomheden.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 8. juni 2023.