Iværksætternes mentale sundhed er udfordret

Af Mette Søgaard Nielsen, lektor, og Kim Klyver, professor, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU

Når der tales om iværksætteri i Danmark, handler det meget om at skabe flere og bedre iværksættere, øge diversiteten og skabe optimale rammevilkår for dem. Der er fokus på fremdrift, men det overses, at fremdriften for mange kommer med en pris. Mange iværksættere oplever også utilsigtet stilstand – eller måske ligefrem tilbagegang. Faktum er, at iværksætterrejsen for mange er forbundet med store udfordringer for den mentale sundhed – uanset om de vækster, står stille eller afvikler.

Vi mener, at der skal et større fokus på mental sundhed hos iværksættere. Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO er mental sundhed ”en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”. Det handler altså både om at have det godt og kunne fungere i en hverdag. Det kan være udfordrende for alle grupper af iværksætterne – dem med tilbagegang eller i stilstand, men bestemt også dem i fremdrift, da selv succes ofte kommer med en pris.

Lige nu rammes flere og flere iværksættere af stress og udbrændthed, som kan have store konsekvenser for både den enkelte, deres nære omgivelser og samfundet som helhed. Iværksættere er værdifulde for beskæftigelsen og den samfundsøkonomiske udvikling, men en udbrændt iværksætter er ikke. De påvirker et helt økosystem omkring sig, samtidig med at det lægger et yderligere pres på vores sundhedssystem, hvor udbrændthed allerede trækker mange ressourcer. Men den mentale sundhed er udfordret, længe inden symptomerne på stress og udbrændthed virkelig rammer.

Iværksættere befinder sig i et paradoks, og heri skal vi finde en del af forklaringen på udfordringerne med den mentale sundhed. Iværksætterlivet rummer muligheder for et sundt mentalt helbred, men samtidig risiko for det modsatte: et dårligt mentalt helbred. På den ene side giver iværksætterlivet frihed, autonomi, mulighed for at realisere sig selv og følelsen af bruge sit liv til noget meningsfuldt – alle sammen faktorer som giver grobund for et godt mentalt helbred. Men på den anden side oplever mange iværksættere også samtidig stor usikkerhed og uforudsigelighed, pres fra mange sider, ensomhed og utilstrækkelighed – faktorer som vi ved påvirker det mentale helbred negativt.

Ansatte oplever selvfølgelig til tider et lignende krydspres i deres arbejdsliv, men vi ser det i forstærket grad hos iværksættere, fordi de ikke på samme måde er del af en organisationsstruktur, som afbøder en del af presset for dem. I stedet står iværksættere ofte alene med presset.

For nogle betyder det krydspres, at de ikke længere kan være iværksættere – enten af egen vilje eller tvunget af omstændighederne. Et gammelt ordsprog siger, at succes har mange fædre, mens fiaskoen er forældreløs. Men for iværksættere gælder dette åbenbart ikke. Fiaskoen får nemlig her ofte én forælder; iværksætteren selv. Samfundet hylder de succesfulde iværksættere, men ignorerer samtidig dem, der af forskellige årsager har måttet kaste håndklædet i ringen. Det er unfair. De har haft meget på spil, levet med usikkerhed og uforudsigelighed. De har satset til fordel for samfundet, men bærer selv konsekvenserne, hvis de bukker under. Det kan fremkalde mange forskellige følelser – for nogen måske lettelse, for andre skam, skyld og identitetskrise.

Der er behov for, at samfundet bliver bedre til at samle denne gruppe op. Det er afgørende for, hvordan de kommer videre i deres arbejdsliv – enten som lønmodtagere eller måske igen som iværksættere.

Hvad kan samfundet gøre for at lette krydspresset? Trods mange rigtig gode forsøg er det ikke lykkedes at dreje debatten fra et fokus på de såkaldte iværksætterhelte, de ’ægte iværksættere’, de hårdtarbejdende, altopofrende og ekstremt succesfulde iværksættere til et bredere og mere nuanceret billede af iværksættere som helt almindelige mennesker med forskellig motivation og ambitionsniveau. Det betyder, at vi stadig opsætter et for mange urealistisk billede af, hvad det vil sige at være iværksætter. Det skaber en forventning om at være på én bestemt måde, som kan have ødelæggende betydning for den mentale sundhed ved at skabe angst, forventningspres og stress.

Danmark er vidner til et komplekst mediebillede på iværksætterområdet: på den ene side vælter det stadig ind med tv-programmer, podcasts, artikler og opslag på sociale medier, som portrætterer de ’ægte’ iværksættere. Der promoveres en pitch-and-run-kultur, som sætter lighedstegn mellem den finansieringssum, som hives hjem, og den enkeltes værdi som iværksætter. På den anden side præsenteres vi løbende for historier om etablerede iværksættere, som ser tilbage på deres iværksættereventyr med en grad af fortrydelse, fordi de fokuserede for meget på præstation og fremgang og for lidt på dem selv og andre omkring dem. Det er en ærlig, men også ærgerlig sen, erkendelse, som kan være til stor inspiration for andre. Men der skal handling bag ordene.

Erkendelsen af, at den etablerede måde at tilgå iværksætterrejsen kan have store negative mentale konsekvenser for iværksættere og andre omkring denne, skal afspejles i mediebilledet og i den måde, som samfundet understøtter iværksætteri. Det nytter ikke noget, at vi først om 10 år hylder dem for deres erkendelser. Samfundet skal hjælpe dem lige her og nu med at komme godt igennem rejsen og øvrigt være bedre til at samle dem op undervejs.

Vi ser heldigvis en ny bølge af yngre iværksættere, som ikke er bange for at tale højt om deres udfordringer med den mentale sundhed og deler deres refleksioner om vejen frem. De siger fra over for mediernes billede af iværksættere og det pres, som det medfører. Her har vi et kæmpe ansvar for at gribe dem og løfte dem op. Iværksætteri er en løbende proces og dermed også et løbende pres – vi må ikke tro, at når virksomheden er i gang eller afsluttet, så er presset ovre og bekymringerne væk. Vi skal ud over vores berøringsangst for at spørge ind til vores iværksætteres mentale sundhed – både i det etablerede rådgivningssystem og i mere private rammer.

Og husk – en iværksætter kan både være nystartet, etableret eller ikke længere aktiv, og de har alle lige meget brug for vores opmærksomhed. Så lad os afslutte med at spørge: Hvornår har du sidst tjekket ind hos din iværksætter?

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 24. august 2023.

Topfoto: Unsplash.