Interesserer investorer sig for, hvordan firmaer mindsker deres udledning af drivhusgasser?

Kronik af  Jochen Theis, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU 

Klodens miljø er under stigende pres, og klimaforandringer, forårsaget af en øget udledning af drivhusgasser, er et af de mest presserende problemer. Faktisk anser EU klimaforandringer og forringelser af miljøet for at være en eksistentiel trussel mod Europa og resten af verden.

En af hovedårsagerne til udledningen af drivhusgasser verden over er økonomiske aktiviteter (f.eks. industriel produktion), hvorfor EU med oprettelsen af ”den grønne pagt” (Green Deal) har igangsat en ny vækststrategi med en målsætning om at blive en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.

En af hjørnestenene i den grønne pagt er forpligtelsen til at opnå klimaneutralitet og en netto-nuludledning af drivhusgasser i EU inden 2050. Forslaget til den første europæiske klimalov vil gøre dette til en bindende, lovpligtig forpligtelse med vidtrækkende konsekvenser for virksomheder i EU.

Klimaneutralitet betyder dog ikke, at virksomheder ikke længere kan udlede drivhusgasser. Udtrykket hentyder snarere til, at en udledning kan ske, så længe den afbalanceres af processer, som sænker udledningerne andre steder, eller som mindsker forekomsten af de allerede eksisterende drivhusgasser i atmosfæren.

Virksomheder kan bl.a. benytte to strategier til at sænke udledningen af drivhusgasser med henblik på at blive klimaneutrale.

Den ene strategi går ud på at lave driftsmæssige ændringer, som reducerer virksomhedens egen udledning. For eksempel kan virksomheden sænke sine udledninger ved at forbruge el fra vedvarende frem for fossile kilder (f.eks. fra vindmøller snarere end kulfyrede kraftværker).

Den anden strategi er at opkøbe kompensationer eller udligninger fra en tredjepart, som så sænker udledningen uafhængigt af virksomheden. En virksomhed kan for eksempel opkøbe udligninger, som går til at finansiere opførelsen eller driften af en vedvarende energikilde i et udviklingsland, og som kan eliminere fremtidige udledninger fra en fossil energikilde.

Mens begge strategier sænker de samlede udledninger og bidrager til at afbøde klimaændringer, adskiller de sig på et afgørende punkt, nemlig hvorvidt reduktionerne kan tilskrives ændringer i virksomhedens egen drift eller ej. Det ses derfor ofte, at virksomheder beskriver sammensætningen af de anvendte strategier i deres grønne regnskaber.

Det er værd at bemærke, at der er modsatrettede holdninger til kompensationer og udligninger blandt virksomheder og i dagspressen. Tilhængere påpeger, at reducerede udledninger, der er opnået gennem kompensation eller udligning, er reelle reduktioner, og at det at mindske udledningerne et sted i verden er med til at bekæmpe klimaforandringerne generelt.

På den anden side mener modstanderne, at udligningerne reelt ikke sænker den globale udledning på langt sigt, og nogle sammenligner udligningerne med tidligere tiders handel med aflad i den katolske kirke: Man tillader, at virksomheder betaler for at dække over deres miljøsynder, uden at de behøver at ændre deres aftryk på miljøet. Derudover hævdes det, at udligninger er billigere og mindre komplicerede end at lave driftsmæssige ændringer, hvilket vækker bekymring om, hvorvidt virksomhederne kompenserer, alene fordi det er billigere og enklere end at ændre på driften.

Det er som regel ledelsen, der bestemmer, i hvilken udstrækning en virksomhed benytter de to strategier for at opnå klimaneutralitet. Lederne handler imidlertid på vegne af virksomhedsejeren, som stiller kapital til rådighed (f.eks. gennem køb af aktier). At forstå og leve op til investorernes forventninger er altafgørende, da det har stor betydning for deres villighed til at investere i virksomheden og dermed også for aktieprisen og virksomhedens værdi.

Tidligere forskning har vist, at investorer i stadig større grad presser virksomheder til at være mere bæredygtige og til at reducere deres klimaaftryk. Investorernes opmærksomhed på de risici, som klimaforandringer skaber for virksomhedernes aktiviteter, øger presset på virksomhederne for at sænke og fremlægge oplysninger om deres udledninger.

Selvom tidligere forskning peger på, at størrelsen af virksomhedernes udledninger er omvendt proportional med den værdi, som investorer tillægger disse virksomheder, tyder andre studier på, at virksomheder kan have gavn af at offentliggøre oplysninger om deres udledninger, ikke mindst fordi de derved undgår at blive straffet af markedet for at hemmeligholde oplysninger. Alt i alt viser forskningen, at virksomheder kan forbedre deres økonomiske værdi ved at reducere deres udledninger og rapportere relevante oplysninger.

I et nyt studie har jeg og mine medforfattere undersøgt, hvorvidt det spiller en rolle for investorer, om virksomheder primært foretager driftsmæssige forandringer eller opkøber kompensationer eller udligninger, når de vil sænke deres udledning af drivhusgasser. Det ser ud til at have en betydning, i det mindste for private investorer, der ikke arbejder professionelt med investeringer.

I en spørgeskemaundersøgelse, der skulle undersøge deltagernes adfærd i forbindelse med et investeringsscenarie, bad vi deltagerne forestille sig, at de var private investorer. I investeringsscenariet skulle deltagerne evaluere en fiktiv virksomheds bæredygtige præstationer og derefter bedømme virksomhedens aktieværdi, før og efter at de havde set offentliggjorte oplysninger om dens strategi for at sænke udledningen af drivhusgasser.

Resultaterne viser, at når en virksomheds tidligere bæredygtighedsperformance ligger under middel for sin branche, afhænger deltagernes værdiansættelse af, hvilken strategi virksomheden bruger til at sænke sin udledning af drivhusgasser. Specielt når strategien lægger vægt på opkøb af kompensationer og udligninger, vurderer deltagerne virksomheden som mindre socialt og miljømæssigt ansvarlig og vurderer virksomhedens værdi lavere, end når strategien fokuserer på driftsmæssige ændringer.

Men når en virksomheds tidligere indsats for bæredygtighed er over middel, adskiller deltagernes vurderinger sig ikke, uanset hvilken strategi virksomheden har fulgt for at reducere sin udledning af drivhusgasser.

Vores resultater tyder derfor på, at investorer forventer, at mere forurenende virksomheder bør omlægge til en mere miljøvenlig drift, før de begynder at investere i eksterne bæredygtige aktiviteter. Resultaterne kan give virksomheder et mere kvalificeret grundlag at handle ud fra, både når de skal offentliggøre deres indsatser eller beslutte sig for at investere i strategier, som mindsker udledningen.

Her til slut er det vigtigt at anerkende, at det for mange virksomheder vil være praktisk umuligt at blive klimaneutrale uden udligning, f.eks. fordi deres økonomiske aktiviteter stadig vil producere udledninger, også efter at alle rimelige driftsmæssige forandringer er foretaget. For virksomhederne kan det derfor være en fordel tydeligt at fortælle i de grønne regnskaber, hvorfor de gør brug af udligning eller kompensation på deres vej mod at blive klimaneutrale.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i tilægget Erhverv+ torsdag den 15. juli 2021