Dit eller mit aftryk?

Af Jochen Theis, lektor, Institut for Virksomhedsledelse, SDU Kolding

Klimaforandringerne er en global udfordring, som fuldstændig ignorerer nationale grænser. Derfor indgik verdens ledere den historiske Parisaftale på FNs Klimakonference i 2015.

Et af de langsigtede mål, som man blev enige om her, var at reducere den globale udledning af drivhusgasser betragteligt med henblik på at begrænse temperaturstigningen i dette århundrede til 2 grader - og endda forsøge at begrænse den til kun 1,5 grader.

Hermed blev klimakampen ikke udelukkende afhængig af regeringer, men også af borgerne og ikke mindst den private sektor.

Økonomiske aktiviteter (for eksempel industriel produktion) er en hovedkilde til udledningen af drivhusgas verden over. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne udvikler strategier for at reducere deres aktiviteters klimaaftryk. Og der har da også været betydelig aktivitet blandt normsættere i hele verden omkring rapportering i forhold til miljø, sociale forhold og styring (ESG – Environment, Social, Governance) med særligt fokus på at rapportere udledningen af drivhusgasser.

En virksomheds udledning af drivhusgas klassificeres generelt i tre kategorier eller ’scopes’: Scope 1 er direkte udledninger fra egne eller kontrollerede kilder. Scope 2 er indirekte udledninger fra købt energi. Scope 3 er indirekte udledninger (som ikke er indeholdt i scope 2), der forekommer i hele den rapporterende virksomheds værdikæde.

Måling og rapportering af de samlede scope 1-3 udledninger udgør et vigtigt fundament for udviklingen af reduktionsstrategier, fordi det gør virksomheden i stand til at identificere hvilke aktiviteter i værdikæden, der genererer de største udledninger. Denne viden betyder, at virksomhederne kan fokusere på at opnå de mest meningsfulde reduktioner, ikke kun i deres egne operationer, men i hele den globale værdikæde.

Mange virksomheder nøjes ikke med at rapportere deres (aktuelle og tidli- Illustration: Gert Ejton gere) udledninger indenfor de forskellige scopes, men tiltræder også fælles målsætninger om at styre fremtidige aktiviteter med henblik på at reducere udledningerne. Sådanne målsætninger tegner virksomhedernes ambition om at reducere deres udledninger med en bestemt procent over en bestemt periode sammenlignet med et udvalgt basisår.

Udledningsmålene kan igangsættes i hele sektoren af en forening, sættes arbitrært af virksomheden selv eller udvikles med reference til en standardsætter eller et klimainitiativ.

For de fleste virksomheder er målsætningen udtryk for en indsats i forhold til at reducere det negative miljøaftryk, og tidligere forskning viser da også, at målsætningerne forbedrer reduktionen af udledninger. Men for nogle virksomheder er det at opsætte mål – der ofte er relateret til en fjern fremtid – kun et overfladisk forsøg på at håndtere sine interessenters holdninger.

For at sikre troværdige målsætninger arbejder mere end 4000 virksomheder verden over derfor med Science Based Targets initiativet (SBTi). At sætte videnskabeligt baserede mål giver virksomhederne en klart defineret sti til at reducere deres udledning af drivhusgas. Målene betragtes som ’videnskabeligt baserede’, hvis de flugter med det, som den nyeste klimavidenskab mener, er nødvendigt for at begrænse den globale udledning til de niveauer, der blev skitseret i Parisaftalen.

SBTi websiden oplister p.t. 79 danske virksomheder, som har sat sådanne forskningsbaserede mål, og 58 som er i gang med det.

Forskningen viser, at investorer generelt responderer positivt på en virksomheds forsøg på at bekæmpe klimaændringer. I et nyligt publiceret studie har jeg og mine kolleger undersøgt, om det betyder noget for investorerne, hvilket scope virksomhederne fokuserer på. Og det gør det tilsyneladende, især for ikke-professionelle investorer. Vi har undersøgt investorernes respons på aktiviteter, som reducerer virksomhedens direkte (scope 1) versus indirekte (scope 2 og 3) udledninger, og om denne respons afhænger af virksomhedens tidligere ESG-performance i relation til udledninger samt af dens tiltrædelse til et fælles udledningsmål for hele sektoren.

I en spørgeskemaundersøgelse præsenterede vi deltagerne for et investeringsscenario og bad dem agere som potentielle, ikke-professionelle investorer. I scenariet vurderede deltagerne et hypotetisk firmas egen ESG-performance og dets tilslutning til et fælles mål for sektoren. Derefter vurderede de virksomhedens børsværdi før og efter at have undersøgt dens rapportering omkring bestræbelserne på at reducere sin udledning af drivhusgasser.

Vi fandt, at hvis virksomheden havde dårlig ESG-performance og ikke havde et udledningsmål, så steg deltagernes lyst til at investere mere, hvis den fokuserede på reduktion af direkte udledninger end på indirekte.

Vores empiriske resultater indikerer således, at hvis virksomheden ikke præsterer særlig godt i forhold til udledninger, så bifalder ikke-professionelle investorer ikke, at de investerer i reduktion af udledninger andre steder i værdikæden, før de har styr på deres egen primære udledning.

Desuden ser vi også en interessant konsekvens af tilslutningen til et fælles udledningsmål for hele sektoren.

Vi finder nemlig, at den sænker villigheden til at investere, hvis fokus er på at reducere de indirekte udledninger, men ikke hvis virksomheden vil reducere de direkte udledninger. Vores undersøgelse indikerer således, at ikke-professionelle investorer stiller spørgsmålstegn ved en virksomheds motivation, hvis den ikke fokuserer på at reducere udledninger fra de kilder, som den selv ejer eller kontrollerer. Dette tyder på, at de betragter virksomhedens handlinger som et overfladisk forsøg på bare at møde de mål, der gælder for sektoren generelt.

Vores bidrag har praktisk betydning, fordi virksomheder ofte synes at offentliggøre deres strategi for reduktion af drivhusgas i bæredygtighedsrapporter uden at have den fulde indsigt i implikationerne for virksomhedens værdi. Vores forskningsresultater kan hjælpe dem til at tage nogle mere solidt underbyggede beslutninger omkring rapportering og allokering af kapital til forskellige strategier for udledningsreduktioner.

Resultaterne understreger samtidig, hvor vigtigt det er at få formidlet virksomhedens integritet og troværdighed i forhold til målsætningen af udledninger, fx ved at forpligte sig til SBTi eller andre eksterne valideringsprocesser.

Forskningsresultaterne, som præsenteres i denne kronik, stammer fra artiklen “Your emissions or mine? Examining how emissions management strategies, ESG performance, and targets impact investor perceptions” i tidsskriftet Journal of Sustainable Finance & Investment af J. Johnson, J. Theis, A. Vitalis og D. Young.

Kroniken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 9. februar 2023.