Højere løn til kvinder betaler sig for alle, siger nobelpristager

Af Hanna Vakhitova, postdoc på Økonomisk Institut, Syddansk Universitet

Claudia Goldin, en fremtrædende professor ved Harvard University, er blevet tildelt den prestigefyldte Nobelpris i økonomi 2023 for sin banebrydende forskning i kvinders arbejde på arbejdsmarkedet. Dette er en bemærkelsesværdig præstation, især i betragtning af en række interessante fakta om Nobelprisen.

Per 2023 er Nobelpriserne (herunder mindeprisen i økonomi) gået til næsten 900 mænd og kun 60 kvinder. Siden indstiftelsen i 1969 er Claudia Goldin den kun tredje kvinde, der modtager denne hædersbevisning – efter Elinor Ostrom i 2009 og Esther Duflo i 2019.

I vores tidsalder, der er præget af stigende samarbejde, er det desuden kun 26. gang, at denne pris tildeles en enkelt prismodtager. Mange kvindelige prismodtagere i de senere år, herunder Ostrom og Duflo, har delt anerkendelsen med deres mandlige kolleger. Men Claudia Goldin udmærker sig ved at modtage prisen alene.

Så hvad er det, der gør Claudia Goldins forskning til noget helt særligt? Goldin har påvist, hvordan forskellige faktorer historisk set har påvirket – og fortsat påvirker – kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Det var ikke nogen banal opgave.

Et møjsommeligt arbejde med at dykke ned i arkiver og sammensætte 200 års data gjorde hende i stand til at slå en pæl igennem myter og fejlfortolkninger. Eksempelvis var den fremherskende opfattelse, at kvinder i det 19. århundrede arbejdede mindre i forhold til i industrialderen.

Men denne antagelse var langt fra korrekt. Dengang gav de officielle statistikker et misvisende billede af arbejdende kvinder og registrerede dem ofte som "hustruer", selvom de var aktivt involveret i familievirksomheder, tekstilproduktion, mælkeproduktion og landbrug.

Da Goldin korrigerede disse data, viste det sig, at beskæftigelsen blandt gifte kvinder var tre gange højere end den, der var registreret i folketællingerne. Men selv i det 20. århundrede fortsatte misforståelserne, selvom statistikkerne blev væsentligt forbedret.

Især var kvinders øgede erhvervsfrekvens fejlagtigt forbundet med økonomisk vækst. Denne udbredte opfattelse synes at være bekræftet i statistikkerne.

De viste, at der i løbet af det sidste århundrede skete en tredobling af antallet af kvinder i beskæftigelse. Der er også flere kvinder i lønnet beskæftigelse i ilande i forhold til udviklingslande.

Goldin var dog i stand til at afsløre vildfarelsen i denne associering. Hun påviste, at de specifikke økonomiske sektorer, hvor kvinder var beskæftiget, spillede en langt vigtigere rolle end økonomisk vækst i sig selv.

Under den industrielle revolution, hvor produktionen blev flyttet fra hjemmet til fabrikkerne, blev det eksempelvis sværere for kvinder at opnå balance mellem arbejds- og familieliv, hvilket reducerede deres tilstedeværelse på det "officielle" arbejdsmarked.

I modsætning hertil blev kønsforskellene mellem 1890 og 1930 indsnævret på grund af den stigende efterspørgsel efter administrative job, som var mere inkluderende for kvinder.

Goldins forskning fremhæver, at kvinders beskæftigelse afhænger af en række faktorer, såsom balance mellem arbejds- og familieliv, uddannelsesvalg, børnepasning, love og økonomiske forandringer. Danmark, et land, der er kendt for sit engagement i ligestilling mellem kønnene og velfærd for alle borgere, er et godt eksempel herpå.

Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder, hvilket hænger nøje sammen med offentlig børnepasning og ældrepleje af høj kvalitet, familievenlige arbejdspladspolitikker og initiativer, der tilskynder mænd til at dele omsorgsansvar.

Ikke desto mindre tjener danske kvinder, som i de fleste lande, stadig mindre end mænd, hvilket afspejler et større problem med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Hvorfor går det langsommere end forventet med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder? Ulige fordeling af ansvaret i hjemmet er en nøglefaktor.

På verdensplan påtager kvinder sig stadig mere ulønnet arbejde, såsom børnepasning og husligt arbejde, hvilket giver mindre tid til lønnet beskæftigelse.

I 2020 arbejdede næsten en tredjedel af de danske kvinder på deltid mod kun 15 procent af mændene. Mens deltidsarbejde letter kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet, betyder det lavere timeløn.

Kvinder er også mere tilbøjelige til at sætte karrieren på standby for at passe børn, hvilket fører til langsigtede forskelle i indtjening. Derudover er der stadig flere kvinder, der arbejder inden for lavlønsbrancher.

Hvorfor skal vi bekymre os om disse forskelle? Ud over retfærdighed har den vedvarende kønsbestemte forskel betydelige økonomiske konsekvenser.

Det er økonomisk ineffektivt, at job ikke besættes af de mest kvalificerede personer, uanset køn. Når kvinder fratages lige muligheder, går deres færdigheder og ekspertise til spilde.

Ud over at begrænse deres bidrag til arbejdsstyrken kan vedvarende lønforskelle afskrække kvinder fra at forfølge deres karrieredrømme fuldt ud. At udligne forskellene (tilbyde højere lønninger til kvindelige ansatte) gavner ikke kun kvinderne selv, men hele samfundet.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Medier i Erhverv+, torsdag den 2. november 2023.