Så lukker vi! Konsekvenser og reaktioner ved servicelukninger på landet

Af Annette Aagaard Thuesen, Egon Noe (Center for Landdistriktsforskning, Institut for Statskundskab) og Hanna Barbara Rasmussen (Center for Maritim Sundhed og Samfund, Institut for Sundhedstjeneste-forskning), Syddansk Universitet, Esbjerg

Nedlæggelser af skoler og butikker og forringelser af transportmuligheder berører mange mennesker og lokalsamfund på landet. Jo længere væk lokalsamfundet er beliggende fra kommunens rådhus, jo oftere er man berørt.

Landdistriktsforskningen arbejder med at kaste lys over lukningernes indvirkning på borgernes engagement og lokalsamfunds modstandsdygtighed både i mødet med lukninger og i forhold til at være i stand til at oprette nye erstattende services, hvis lukningerne bliver en realitet.

Uanset hvilken service det handler om, viser forskningen, at eftervirkningerne af lukninger rækker langt ud over blot de logistiske ulemper og kan påvirke lokalsamfundets forbundethed.

Samfund, der kæmper med skolelukninger, oplever ifølge en dansk undersøgelse et betydeligt fald i befolkningstilvæksten efter lukningen. På samme måde understreger forskning om skolelukninger i Holland, at de afsmittende virkninger af lukningerne især er større udflytning fra lokalsamfundet af familier med små børn.

Andre forskere fra New Zealand og Canada fremhæver, at skolelukninger kan være stressende og traumatiske begivenheder og skabe en følelse af forræderi og sorg blandt de berørte. På trods af udfordringerne ved skolelukninger fremhæves der også tegn på modstandsdygtighed i lokalsamfundene, fx når lukkede skolebygninger genanvendes til andre aktiviteter til fremme af social samhørighed.

Servicelukningsproblemet rækker udover gængse offentlige services og sker også i relation til dagligvarebutikker.

I en undersøgelse om lukningen af en lokal butik i Holland klagede borgerne over, at landsbyen føltes tom efter lukningen. Forskerne konkluderede, at følelsen af tomhed var mere relateret til butikkens symbolske betydning og borgernes følelsesmæssige tilknytning til stedet end til selve servicen. En servicefacilitet i landområder ses som en del af landsbyens fælles identitet og som et tegn på lokalsamfundets levedygtighed.

Også i Danmark følger faldet i serviceudbud, især i landdistrikterne, globale tendenser, der ikke kun afspejler økonomiske forandringer, men også tab af fælles samlingssteder. Forskning om tab af faciliteter – igen fra en hollandsk kontekst - viser, at lukningen af en sportshal kan have lignende indvirkninger på lokalsamfundet, mens man fra England har vist det i forhold til lukningen af den lokale pub.

Midt i udfordringerne ligger der imidlertid også muligheder for, at lokalsamfundsdrevne initiativer kan udfylde det tomrum, som lukninger efterlader. I Danmark har forskere undersøgt, hvordan det sker i forhold til købmandsbutikker, og man ser det også med hensyn til friskoler, friplejehjem med videre.

I Holland er der eksempler på, at kirker omdannes til nye mødesteder. Men succesen af sådanne bestræbelser afhænger af den sociale og økonomiske kapital i lokalsamfundet.

Lukningerne fungerer for nogle lokalsamfund som en opfordring til fælles handling, hvor lokalsamfundet skaber en vej mod modstandsdygtighed og fornyelse.

I en situation, hvor servicelukninger er en del af den politiske realitet i en økonomisk presset kommunal offentlig sektor, bliver det at have bosat sig i et lokalsamfund med højt niveau af borgerengagement afgørende for, om man som borger har adgang til service eller ej.

Udviklingen kan undersøges og forstås ud fra tre spor, hvor det første spor handler om social innovation. Her ses på, hvilke løsninger lokalsamfund finder på de omstillinger, der sker i deres lokalsamfund, og om løsningerne er nødvendigheds- eller mulighedsdrevne.

Fokus på social innovation i lokalsamfundsudvikling viser, at der er potentialer i at søge nye muligheder, skabe social værdi og kunne reagere på lokale forhold. Det handler altså om at bygge videre på, men også bryde med de stier, som er lagt ud foran én.

Kritisk kan man sige, at bolden i dette spor i altovervejende grad bliver placeret hos lokalsamfundet.

Det andet spor tager afsæt i perspektiver om rumlig retfærdighed. Det beskæftiger sig med, i hvilken grad lokalsamfund behandles lige med hensyn til procedurer for demokratisk indflydelse og fordeling af ressourcer.

Dette spor spiller altså bolden tilbage til det politiske system med en normativ forventning om, at landdistriktslivsformer skal indtænkes i den politiske planlægning.

Det tredje spor vedrører forklaringer på, hvorfor der i landdistrikterne opstår protest mod den negative udvikling, som lukningerne er et udtryk for. Her er bogen ’Fremmede i deres eget land: Vrede og sorg i det landlige Amerika’ sammen med artiklen ’De ligegyldige steders hævn (og hvad man kan gøre ved det)’ eksempler, der beskriver modbevægelser på baggrund af følelsen af at blive overset politisk.

Data fra en spørgeskemaundersøgelse lavet af Center for Landdistriktsforskning med støtte fra Landdistriktspuljen bringer vigtig viden til bordet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem på den ene side kampånd og ikke-accept af lukninger og på den anden side det, at man som lokalsamfund selv opretter egne kompenserende services og faciliteter efter lukninger.

Men også at lukningerne skabte en trist stemning i lokalsamfundene, og at man endnu ikke har vænnet sig til lukningerne. Det peger på relevansen af alle tre spor i landdistriktsforskningens undersøgelser af servicenedlæggelser- og oprettelser, og på at løsningerne skal findes i krydsfeltet mellem lokalsamfundene selv og det politiske system.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 6. juni 2024.