Klima og selvstændighed: Olieudvinding i Grønland?

Kronik af  Frederik Harhoff, professor emeritus, dr. jur., Juridisk Institut, Syddansk Universitet

I Adam Prices nye, spændende tv-serie ”Borgen” er den danske udenrigsminister Birgitte Nyborg stillet overfor et vanskeligt valg mellem at forfølge regeringens ambitiøse klimamål om en betydelig reduktion af CO2-udledningerne og at efterkomme Grønlands selvstyres krav om udvinding af olie fra et stort oliefund, som et canadisk mineselskab har gjort i Grønland, nord for Ilulissat i Diskobugten.

Sagen rejser et brændende juridisk spørgsmål om, hvad der er vigtigst, og ikke mindst om hvem der i sidste ende har ret til at disponere over råstofferne og dermed nyde godt af indtægterne fra udnyttelse af olieforekomsten: Er det regeringen i Danmark med henvisning til klimamålene, eller er det Selvstyret i Grønland med henvisning til Grønlands selvstændighed? Og vil en udnyttelse af olieressourcerne være forsvarlig i lyset af de globale klimamål?

Situationen i TV-serien bliver yderligere vanskeliggjort af den oplysning, som udenrigsministeren modtager om et overraskende russisk engagement i udvindingen, idet en kendt russisk oligark for nylig har købt sig ind i det canadiske selskab og dermed vil få indflydelse på udnyttelsen af Grønlands naturressourcer. Russeren er tilmed kendt som en fremtrædende figur i den russiske mafia og en nær ven af den russiske præsident, og rygterne vil vide, at han om kort tid vil blive optaget på EU’s sanktionsliste om hvidvask. Vil amerikanerne acceptere, at russerne bliver involveret i olieudvinding i Arktis?

Nyborg og hendes stab er i tvivl om, hvorvidt den danske regering har forfatningsretlig hjemmel til at prioritere klimabeskyttelse over indtægter til Grønland og dermed forhindre det grønlandske olieeventyr, der efter det grønlandske landsstyremedlem Lars Eliassens udsagn endog skal medføre, at Grønland nu omsider kan blive selvstændigt! Og det vil ikke blot være til gavn for Grønland at befri sig for den danske koloniale spændetrøje, hævder Eliassen, det vil også årligt spare Danmark 3,5 mia. kr. i bloktilskud til Grønland!

Hvad er vigtigst: global klimabeskyttelse eller finansiering af Grønlands selvstændighed? Hvem har ret? Det bliver spændende at se, hvordan den vanskelige situation udvikler sig i tv-serien.

Plottet i ”Borgen” er i princippet realistisk, da der allerede er fundet betydelige forekomster af olie og andre naturressourcer i Grønland. Men problemstillingen er alligevel ikke helt aktuel, for situationen i Grønland er reelt den, at den grønlandske regering, Landsstyret, allerede i juli 2021 besluttede at droppe al fremtidig udvikling af olie i Grønland; dels af hensyn til klimaet, dels for at beskytte det sårbare arktiske miljø og landets hovedindtægtskilde, fangst og fiskeri. Den nuværende IA-ledede regering overtog ved landstingsvalget i april 2021 magten fra partiet Siumut og ændrede Siumuts mere udvindingsparate politik på området. Greenpeace og WWF var selvsagt begejstret over beslutningen, og Grønland har desuden erklæret at ville tilslutte sig Parisaftalen fra 2015 om reduktion af CO2-udledninger.

Hertil kommer, at selvstyreloven for Grønland fra 2008 (der blev vedtaget i Folketinget og trådte i kraft i juli 2009) angiver, at ”råstofområdet” kan overtages af Selvstyret. At § 2 i det grønlandske Selvstyres råstoflov fra 2020 fastslår, at de naturgivne ressourcer tilhører Grønland, og at ”råstofområdet” nu er overtaget af Selvstyret med fulde rettigheder til selv at tillade efterforskning og udvinding af bl.a. olie og andre kulbrinteforekomster (gas) i Grønland.

Der er derfor ingen tvivl om, hvad der er det retlige grundlag for spørgsmålet om olieudvinding: Det tilkommer alene Selvstyret at afgøre. Beslutninger herom forberedes nu af den Grønlands Råstofstyrelse og Miljøstyrelse, og den endelige beslutning træffes herefter af Landsstyret. De danske råstofmyndigheder (GEUS og tidligere Råstofforvaltningen i København) skal ikke nødvendigvis høres af Selvstyret, inden der træffes beslutning om olieudvinding. Disse myndigheder er nu ude af Grønland, men der er etableret et tæt fagligt samarbejde med fælles kortlægningsprojekter mellem de grønlandske og danske råstofmyndigheder.

Indtil videre er det derfor ikke sandsynligt, at den danske regering inddrages i overvejelserne om, hvorvidt man af hensyn til klimamålene vil underkende Selvstyrets eventuelle beslutning om at udvinde olie i Grønland – og opnå selvstændighed fra Danmark.

Men Landsstyrets råstofpolitik er stadig kun en politisk beslutning, der kan ændres, hvis for eksempel Siumut (eller et borgerligt parti) igen kommer til magten i Grønland. I så fald vil den danske regering blive stillet overfor netop det valg, som ”Borgens” udenrigsminister står i lige nu. Selvom juraen på råstofområdet som nævnt er klar, vil en grønlandsk beslutning om olieudvinding rejse et andet problem om rigets fælles sikkerhedspolitik, der er et rent rigsanliggende, og som i henhold til både Grundlovens § 19 og Selvstyreloven klart ligger i den danske regerings hænder.

Særligt for udenrigspolitikken gælder, at den ikke kan overlades til Selvstyret, men Selvstyrelovens §§ 11-14 fastsætter et vidtgående samarbejde mellem regeringen og Landsstyret med henblik på at varetage Grønlands interesser i udenrigsanliggender. I tv-serien har Rusland for eksempel også anmodet regeringen om tilladelse til at åbne et russisk konsulat i Grønland – ligesom USA allerede har fået lov til. En sådan anmodning om udnævnelse af en honorær konsul (en fastboende person i Grønland) blev faktisk allerede fremsat af Rusland i oktober 2020, og den danske udenrigsminister har indtil videre stillet sig åben for en sådan mulighed for varetagelse af kommercielle russiske interesser. Men nu får vi at se, hvordan Birgitte Nyborg vil håndtere anmodningen i tv-serien.

Danmarks medlemskab af Nato og vores traditionelle alliance med USA om forsvaret af Grønland vil uden tvivl blive kraftigt udfordret, hvis Rusland bliver involveret i udvinding og eksport af Grønlands naturressourcer; det kunne på sigt gælde ikke blot for olie, men også for mineralske ressourcer af sikkerhedsmæssig interesse (for eksempel sjældne jordarter – eller sågar uran).

I virkelighedens verden – og ikke mindst i lyset af den aktuelle højspændte situation i Ukraine – vil jeg tro, at regeringen vil være nødsaget til at afværge et grønlandsk ønske om olieudvinding med russisk deltagelse, med den begrundelse at det vil stride mod rigets sikkerhedspolitiske interesser – uanset at det måtte gå imod Selvstyrets behov for at fremme Grønlands selvstændighed. Politik og jura på et højt plan. Men lad os nu se, hvordan Birgitte Nyborg vil løse problemet.