Der er noget galt i Danmark – lovmøllen maler helt ad helvede til

Af Mikkel Gudsøe, adjungeret lektor ved Aarhus Universitet og ph.d.-studerende i politiske forhandlinger ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet

- Det er et absurd show, at vi står nede i Folketingssalen, og den ene ordfører efter den anden foregiver, at han forstår, hvad han laver, men der er faktisk ingen, der ved, hvad det er, vi foretager os.

Citatet er hentet fra Det Blå Hjørne på Radio4, 10. maj 2024 og tilhører Rasmus Jarlov, tidligere erhvervsminister og nuværende næstformand i Det Konservative Folkeparti.

Kong Valdemar Sejr udtrykte i 1241 ordene: - Med lov skal land bygges.

Og jeg tror, at vi alle ønsker det bedste Danmark og dermed gerne det bedste fundament og ikke mindst de bedste ”byggeklodser” – det vil sige love, der er gennemtænkte, letforståelige og effektive i forhold til deres formål.

Lad os gå tilbage til den erfarne folketingspolitiker Rasmus Jarlov, der i ovenstående radioprogram yderligere udtalte:

-Men vi har jo fuldstændig givet op. Altså, vi er jo i en situation, hvor de regler, vi vedtager – eksempelvis på skatteområdet, som jeg kender rimelig godt som skatteordfører – jamen, de ordførere, der står nede i Folketingssalen, vi aner ikke, hvad det er, vi stemmer om.

-Vi har bare opgivet, og vi laver regler, der er så komplicerede, at vi ikke selv forstår dem. Skat forstår dem heller ikke selv. Selv specialisterne i Skat forstår ikke reglerne; de mennesker, der skal administrere det i Skat forstår det heller ikke …

Det burde få alarmklokkerne hos os alle til at ringe. For det må og skal ikke være sådan!

Politikerne har siden Poul Schlüter og frem til nutidens Mette Frederiksen hævdet, at mængden af love og regler var for stor og skulle nedbringes. Faktum er dog, at mængden af ord i lovene siden 1989 og frem til 2021 er steget med cirka 14 mio. ord – fra cirka 7 mio. til godt 21 mio.

I 2021 vedtog Folketinget selv et ”kodeks for den gode forhandling”, i erkendelse af, at processerne ikke altid understøtter kvalitet i det politiske arbejde.

I 2022 udkom bogen ”Pissedårlig politik”, hvor flere nuværende og tidligere politikere bekendte flere af deres synder – herunder at en del politik og lovgivning ganske enkelt bare ikke er godt nok. Ja, faktisk er der tale om pissedårlig politik.

Én politiker, 11 ordførerskaber

Og med stigningen i antallet af politiske partier i Folketinget hævder nogle, at demokratiet ved denne ”diversitet” er styrket… Men er virkeligheden ikke snarere, at de flere og mindre partier medfører små partigrupper, der skal fordele 40+ ordførerskaber imellem sig – og at dette reelt kan blive en svaghed?

Tag som eksempel Mikkel Bjørn, der for Dansk Folkeparti har 11 ordførerskaber: Han er henholdsvis idræts-, indenrigs-, indfødsrets-, kirke-, kommunal-, kongehus-, kultur-, ligestillings- og medieordfører samt ordfører vedrørende det danske mindretal og ordfører vedrørende nordisk samarbejde. Derudover er han formand for Indfødsretsudvalget og medlem af otte udvalg og råd.

Det er en rimelig antagelse, at en politiker med så mange ordførerskaber næppe reelt kan interessere sig for, forberede sig grundigt til og gennemføre forhandlinger med samme kvalitet, som en politiker med en-tre ordførerskaber, som typisk kendetegner de større partier.

Til eksempel har Mogens Jensen fra Socialdemokratiet ordførerskaberne inden for idræt, kultur og medier, mens Torsten Gejl for Alternativet i forrige folketingsperiode sad med samtlige godt 42 ordførerskaber.

Justitias rapport

Den 15. juli 2024 udgav den uafhængige juridiske tænketank Justitia en tankevækkende rapport ”Udfordringer i lovgivningsprocessen”. De overordnede konklusioner var følgende:

De danske politikere i Folketinget er udfordret på arbejdspresset og den hastighed, hvormed der arbejdes med vedtagelsen af vores love.

Kvaliteten af lovgivningsarbejdet er udfordret blandt andet grundet hastebehandlinger, og fordi folketingsmedlemmerne bruger mindre tid på at læse lovforslagene og det tilhørende materiale igennem, inden de stemmer.

Der mangler indflydelse og transparens, blandt andet fordi lovgivningsprocessen i større grad finder sted uden for Folketingssalen og udvalgsmøderne.

Folketingspolitikerne mangler ressourcer og kompetencer, særligt da små og mindre partier får færre økonomiske midler til at bygge en organisation op med politiske og faglige konsulenter og lignende, der kan hjælpe partiets politikere i det daglige arbejde med at vurdere og forberede lovforhandlingerne.

Dertil kommer, at der blandt andet ved folketingsvalget i 2022 indtrådte hele 64 nyvalgte folketingspolitikere – det vil sige mere end en tredjedel af de 179, der nu deltager i de politiske forhandlinger og arbejde.

Dette er kun overgået ved folketingsvalget i 2011 og jordskredsvalget i 1973. Men flere af disse savner oplæring i det parlamentariske arbejde.

Derudover er der udfordringer i høringsprocessen og embedsværkets rolle, og lovgivningen inden for digitalisering og teknologi er kompleks og for løst behandlet.

-By failing to prepare, you are preparing to fail (Benjamin Franklin)

Som ovenstående citater fra en erfaren folketingspolitiker og tidligere minister, Justitias rapport samt politikernes egen bog ”Pissedårlig politik” viser, så skal der hankes op flere steder i lovgivningsforhandlingerne og i det politiske arbejde samt i oplæringen heri i øvrigt.

Danmark fortjener sunde og raske politikere – og det fortjener de i øvrigt også, med det ansvar som de har påtaget sig. De skal have tid til at forberede sig, resurser til at forstå, hvad de reelt vedtager, og kompetencerne til effektivt at forhandle med hinanden – til gavn for dem og det, som det hele handler om, nemlig danskerne og Danmark.

Lys forude

Den 13. juni 2024 vedtog samtlige Folketingets partier – repræsenteret i Udvalg for Forretningsordenen – at der fremover skal være bedre tid til at vedtage et lovforslag i Folketinget. Det var Folketingets formand, Søren Gade (V), som blandt andet grundet arbejdsvilkårenes nedadgående spiral tog initiativ til at se nærmere på, hvorledes politikernes vilkår kunne forbedres.

Det er godt! Det er godt for politikerne – og godt for Danmark. Om det er nok, er nok tvivlsomt. For som Justitias rapport viser, er der andre udfordringer end blot tidspres – men det er et vigtigt sted at starte.

Min forskning i politiske forhandlinger ser nærmere på både politikernes kompetencer udi denne ædle disciplin og processerne omkring forhandlingerne; alt med det formål at afdække, om vi også her kan optimere – til fordel for politikerne og demokratiet.

Vi vil jo gerne have den fineste mel ud af lovmøllen! I hvert fald så længe jeg lever!

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, fredag den 16. august 2024.