Livet i et voldeligt land kan være flere år kortere og meget mindre forudsigeligt

Undersøgelsen afslører en direkte sammenhæng mellem usikkerheden ved at leve i voldelige omgivelser – selv for dem, der ikke er direkte involveret i volden – og en "dobbelt byrde" som følge af kortere og mindre forudsigelige liv.

Forskningen viser, at voldelige dødsfald er ansvarlige for en stor del af forskellene i usikkerheden i levetid mellem voldelige og fredelige lande. 

Men, som undersøgelsen også påpeger:

"Voldens indvirkning på dødeligheden begrænser sig ikke til en kortere levetid. Når liv rutinemæssigt går tabt på grund af vold, står de efterladte over for usikkerhed om, hvem der bliver den næste."

Hovedforfatteren, Dr. José Manuel Aburto fra Syddansk Universitets Interdisciplinary Centre on Population Dynamics og London School of Hygiene and Tropical Medicine, tilføjer:

- Det, vi fandt mest slående, er, at usikkerheden om levetid har en større sammenhæng med vold, end forventet levealder har. Levetidsusikkerhed bør derfor tages med i betragtning, når man analyserer ændringer i dødelighedsmønstre.

Ved hjælp af dødelighedsdata fra 162 lande og Fredsindekset mellem 2008-2017 viser undersøgelsen, at de voldeligste lande også er dem med den højeste levetidsusikkerhed.

Vold påvirker også de, der ikke er direkte involveret

I Mellemøsten er konfliktrelaterede dødsfald hos yngre mennesker den største medvirkende årsag til dette, mens et lignende mønster i Latinamerika skyldes drab og vold mellem mennesker.

Derimod var levetidsusikkerheden "bemærkelsesværdig lav" mellem 2008-2017 i de fleste nord- og sydeuropæiske lande, hvoraf Danmark og andre skandinaviske lande scorede højest. Selvom Europa har været det fredeligste område i perioden, vil den russiske invasion af Ukraine påvirke dette.

I højindkomstlande har reduceret kræftdødelighed bidraget til at reducere levetidsusikkerheden på det seneste. Men i de voldeligste samfund opleves levetidsusikkerhed endda af dem, der ikke er direkte involveret i vold. 

Som det fremgår af rapporten:

"Cyklusser med fattigdom, usikkerhed og vold forstørrer allerede eksisterende strukturelle mønstre for ugunstige forhold for kvinder og grundlæggende skævheder i kønsrelationer hos yngre mennesker. I nogle latinamerikanske lande er antallet af kvindedrab steget i løbet af de seneste årtier, og når man er udsat for voldelige miljøer, medfører det sundhedsmæssige og sociale byrder, især for kvinder og børn."

Undersøgelsens medforfatter, professor Ridhi Kashyap fra Oxfords Leverhulme Centre for Demographic Science, fortæller:

- Mens de fleste direkte ofre for vold er mænd, er kvinder mere tilbøjelige til at opleve ikke-dødelige konsekvenser i voldelige sammenhænge. Disse indirekte virkninger af vold bør ikke ignoreres, da de giver næring til uligheder mellem kønnene og kan give anledning til andre former for sårbarhed og dødsårsager.

Global vold er en folkesundhedskrise

Ifølge undersøgelsen er lavere forventet levetid normalt forbundet med større levetidsusikkerhed. Derudover skaber det at leve i et voldeligt samfund sårbarhed og usikkerhed – hvilket igen kan medføre mere voldelig adfærd.

Lande med høje niveauer af vold oplever lavere niveauer af forventet levetid end mere fredelige lande.

Studiet anslår en forskel på omkring 14 år i resterende forventet levetid mellem de mindst og mest voldelige lande for en person på 10 år. I El Salvador, Honduras, Guatemala og Colombia forklares forskellen i forventet levetid i forhold til højindkomstlande overvejende med overdødelighed som følge af drab.

Medforfatter Vanessa di Lego fra Wittgenstein Centre for Demography and Global Human Capital siger:

- Det er slående, hvordan vold i sig selv er en vigtig årsag til forskelle i levetidsusikkerhed. En ting er sikkert: Global vold er en folkesundhedskrise med enorme konsekvenser for befolkningens sundhed og bør tages alvorligt.