OB’s kommunikationschef uddannede sig i sin passion

- Jo mere, man opsøger heldet, jo heldigere bliver man.

Det lyder måske som et citat fra en lykkekage, men sætningen kommer fra Rasmus Nejstgaard, kommunikationschef i Superligaklubben OB.

Til daglig står han i spidsen for det kommunikationsteam, der formidler hverdagen i den fynske fodboldklub. Det er hans opgave at udstikke den strategiske retning og sikre den røde tråd i klubbens kommunikation til fans, sponsorer og omverdenen. Og så tager han sig af de mange henvendelser fra journalister, der hver dag tikker ind.  

- Vi er muligvis den mest omtalte virksomhed på Fyn, så der er rigtig meget medieomtale og meget mediekontakt. Vi får i hvert fald daglig medieomtale, og der er tæt på daglig mediehenvendelse, om det så er fra TV, der sender vores kampe, eller Tv2Fyn, der lige nu er ved at lave en dokumentarserie om klubben, fortæller han.

Det er altså ikke nogen lille rolle, Rasmus Nejstgaard har i OB. Da jeg spørger, hvordan man ender i det, mange vil kalde drømmestillingen, trækker kommunikationschefen da også lidt på smilebåndet.

- Ja, det var da også det, jeg selv drømte om, før jeg søgte ind på SDU. Og på en eller anden måde kan man vel også sige, at det skete gennem SDU, lyder svaret.

Rasmus Nejstgaards vej til OB går nemlig et smut forbi Esbjerg og Syddansk Universitet. Og så er den krydret med en lille smule held. 

Drømmen om sport

Det med heldet vender vi tilbage til.

Lad os i stedet vende blikket mod en anden dansk fodboldklub i blå og hvide farver, nemlig EFB. Året er 2011 og Rasmus Nejstgaard er lige flyttet fra København til det vestjyske for at studere på kandidatuddannelsen i Sports og Event Management, som udbydes på SDU Business School.

- Jeg har læst en ret bred og generel HA Almen og kæmpede lidt med at finde ud af, hvad jeg gerne ville bygge ovenpå. Jeg havde længe drømt om, at det skulle have noget med sport at gøre, forklarer han.

Hjemme i København havde Rasmus Nejstgaard både spillet fodbold og trænet andre, så noget af det første, han gør, da han slår sig ned i Esbjerg, er at kontakte den lokale fodboldklub.

- Jeg havde ikke rigtig noget netværk i Esbjerg og kendte ikke så mange. Så jeg opsøgte EFB og spurgte, om de manglede nogen trænere. Og det tror jeg altid, at man gør i en fodboldklub og i foreninger helt generelt, så de tog imod mig med kyshånd, husker han. 

Fodboldklubben tilbyder sæsonkort og tøj som betaling, men Rasmus Nejstgaard er interesseret i noget helt andet. Han vil i praktik i EFB’s professionelle eliteafdeling. Klubben indvilliger. Praktikken bliver en del af et valgfag på SDU, og Rasmus Nejstgaard kastes ud i en verden af sport og kommunikation.

Fra praktikant til chef

Mens Rasmus Nejstgaard fortæller, er han rolig og velovervejet. Faktisk falder ordene så naturligt, at det er let at overse, hvor stor bedriften faktisk er. Praktikpladsen bliver nemlig skiftet ud med en studentermedhjælperstilling, der senere bliver byttet ud med en fuldtidsansættelse. Og sådan går det til, at Rasmus Nejstgaard bliver kommunikationsansvarlig i EFB, mens han gør sit studie færdig.   

- Jeg havde en rigtig sjov tid i klubben og var der, da de spillede Europa League og vandt pokalfinalen og alt sådan noget, så der var mange fede oplevelser der, mindes han.

Rasmus Nejstgaard ender med at være kommunikationsansvarlig i omkring fem år, indtil klubben rykker ned i 1. division. På det tidspunkt er han egentlig klar til at vende snuden mod København, men hans kone vil gerne tættere på fødebyen Herning og kompromiset bliver Odense.

Her har han en kort afstikker til OGF Events, der står for Royal Run og DHL Stafetten, før han atter trækker i arbejdstøjet for en dansk superligaklub, først som digital manager og to år senere som kommunikationschef i OB.

Men hvad er det, der gør sportsverdenen til så spændende en branche, at man rejser på tværs af landet for at opfylde sin drøm?

- Jeg synes, det er fedt, at man kan arbejde med noget, der berører rigtig mange mennesker, og som rigtig mange mennesker går op i, har en holdning til og en interesse for. Det er noget, som jeg selv brugte min fritid på. Jeg betalte penge for at komme ind og se fodboldkampene, hvor jeg nu får løn for at se, hvordan vi kan gøre det endnu bedre i en fodboldklub.

- Det er fedt, at det, der har været min interesse først selv som fodboldspiller og så senere som fodboldfan, at jeg nu kan arbejde med det og gøre en forskel i det. 

At flytte til Esbjerg

Det er let at høre, at der ligger en passion bag det, Rasmus Nejstgaard har uddannet sig i og nu beskæftiger sig professionelt med. Og sådan bør det ifølge kommunikationschefen også helst være.

- Det kræver jo en interesse i både studie og arbejde, for at man hygger sig med det, man bruger så meget af sin tid på. Så det vil da være ærgerligt ikke at arbejde med noget, man virkelig brænder for.

Det må alligevel have været noget af et ryk at tage turen fra København til Esbjerg, indvender jeg og bliver mødt af et grin.

- Ja, det fik jeg også mange kommentarer på. Både i København, men nok især i Esbjerg, faktisk, svarer Rasmus Nejstgaard, der dog ikke køber min præmis om, at det var et kulturchok.  

- Nej, det synes jeg faktisk ikke, at det var. Jeg faldt rigtig hurtigt til i Esbjerg. Og det var også en stor fordel, at det var en international uddannelse, så folk, jeg læste med, kom heller ikke fra Esbjerg. Så der var rigtig meget socialt og meget med at komme hinanden ved.

- Der er mange, der har spurgt til det her førhen, og det, jeg plejer at sige, er, at jeg jo egentlig synes, at jeg havde de samme muligheder i Esbjerg som i København. Det er bare i færre antal, men alle mulighederne og tilbuddene er der. 

Når man opsøger heldet

Vi nærmer os slutningen af interviewet. Der er blevet leveret overraskende mange guldkorn på kort tid, og jeg kan ikke dy mig for at bemærke, at man godt kan høre, at han er kommunikationsmand.

- Jeg er jo faktisk ikke uddannet i kommunikation, minder han mig om.

Og så er vi tilbage til det med held. Ifølge Rasmus Nejstgaard er det nemlig lidt af et lykketræf, at han i dag sidder med anførebindet på OB’s kommunikationsteam, selvom han ikke har læst kommunikation.

- Altså for mig var det meget held. Det var der, hvor der var en åbning i EFB. Og så havde de en gammel, rutineret ræv, der sad som freelance journalist og skrev artikler til klubben, mens jeg hurtigt fik sociale medier og udførelsen og driften af hjemmesiden og opgaver i den forbindelse. Og det var så ham, der har været god til at tage mig under sine vinger og give mig nogle tips i kommunikation.

Men kan det virkelig passe, vil jeg vide? Er man udelukkende heldig, når man tør tage chancen, flytte fra København til Esbjerg, række ud efter den lokale klub og gør det så godt, at man går fra studentermedhjælper til kommunikationsansvarlig?

- Jaaa, altså. Jo mere, man opsøger heldet, jo heldigere bliver man, griner Rasmus Nejstgaard og afslutter:

- Men jo, det er jo gået, som jeg håbede og drømte om, da jeg flyttede til Esbjerg.