Mød Olivier Schmitt
Olivier Schmitt er professor MSO ved Center for War Studies på SDU. I sin forskning interesserer han sig for sikkerhedspolitik, militært samarbejde, våbenkontrol og krigens skiftende karakter. Derudover beskæftiger han sig med ideer og normers rolle i verdenspolitikken med fokus på bl.a. strategiske fortællinger og propaganda. Han har tidligere arbejdet med russiske sikkerhedsforhold og bringer løbende sin viden i spil i forbindelse med krigen i Ukraine.
Hvorfor blev du forsker?
Af samme grund som mange af mine kollegaer, tror jeg: Jeg ville gerne vide mere om et bestemt emne! For at være mere præcis, så forsker jeg i ting, der skræmmer mig: krig og kollektiv vold.
Med tiden gik det op for mig, at der var en sammenhæng mellem mine forskningsinteresser og mine bekymringer, og at min interesse i den akademiske verden, i det mindste delvist ubevidst, var præget af en stærk bekymring for risikoen for krig og de ødelæggelser, der følger med.
I den forbindelse tror jeg på forskningens normative implikationer: At forsøge at forstå den (sociale) verden på den mest muligt grundige måde er en forudsætning for håbet om at forbedre den.
Hvilke andre karriereveje overvejede du?
Jeg var tæt på at gøre karriere som politisk beslutningstager, hvilket jeg beskæftigede mig med, før jeg vendte mig mod den akademiske verden: Jeg har erhvervserfaring i det franske forsvarsministerium og NATO, og jeg rådgiver jævnligt regeringer og internationale organisationer.
Hvad beskæftiger du dig med i øjeblikket?
Krigen i Ukraine! Jeg har tidligere arbejdet med russiske sikkerhedsrelationer, og den nuværende krig er et stort tegn på transformationen og brutaliseringen af det internationale system: forskere med speciale i strategiske og militære studier er igen centrale i forståelsen af international politik efter den korte efterkoldkrigstid, som kunne have givet det falske indtryk, at strategiske spørgsmål var fortid.
Krigens intensitet og brutalitet har desuden udløst et vigtigt behov for forklaring i den brede offentlighed, og jeg har brugt en del tid i de franske medier i løbet af de seneste seks uger.
Hvilket vigtigt spørgsmål vil du gerne finde svaret på?
Hvordan kommer nye militærteknologier (kunstig intelligens, syntesebiologi, automatisering, hypersoniske missiler osv.) til at ændre krigsførelsen og desuden påvirke samfundet generelt, som det historisk har været tilfældet? Det er et bredt spørgsmål med mange underspørgsmål, men tempoet i den teknologiske forandring og dens effekt på krig og samfund er efter min mening en meget vigtig problemstilling.
Hvad er det vigtigste, der er sket inden for dit felt?
Sociologisk set er der en spirende generation af meget talentfulde ph.d.-studerende, som er mere forskelligartet (og flere), end da jeg startede på min egen ph.d. for tolv år siden. Det er et glimrende tegn for feltet, da der er et stort behov for nye og stringente ideer om krig (og hvordan man undgår det).
Hvordan vil du gerne have, at andre får gavn af din forskning?
Som nævnt tidligere er min forskning relateret til mine bekymringer om krig og krigsførelse. Jeg håber, at min forskning kan være til nytte for politiske beslutningstagere og hjælpe dem med at tænke grundigt over strategiske spørgsmål, da de i sidste ende er ansvarlige (i moralsk og politisk forstand) for at tage vigtige beslutninger, der påvirker borgernes sikkerhed.
Hvilke andre studieretninger er du mest fascineret af?
Jeg tror ikke, man kan være en god politolog, hvis man ikke er interesseret i historie. Statskundskab handler i sidste ende om at forstå, hvordan magt former samfund, men måden, hvorpå magt fungerer, er historisk betinget. Så jeg læser meget historie, og jeg prøver at lære af historikeres måde at gribe arkiver an på og håndtere kilder på.
På det personlige plan synes jeg, at astrofysik er meget fascinerende, og jeg kan godt lide at læse populære fysikbøger om det emne.
Hvad har du på dit kontor, som næsten ingen andre har?
En originaludgave af Daily Mirror fra den 8. maj 1945, afslutningen på Anden Verdenskrig i Europa. På forsiden er der en tegning af en kunstner ved navn Zec af en forkrøblet soldat, der går på en øde slagmark. Soldaten giver læserne et stykke papir, hvor der står “sejr og fred i Europa” og siger “Værsgo, mist det ikke igen”. Billedet er ekstremt kraftfuldt, og for mig er det en påmindelse om, at krig nogle gange er nødvendigt og uundgåeligt for at forsvare et samfunds værdier og politiske liv, men det har altid en svimlende høj pris.
Hvem beundrer du mest?
Inden for mit eget felt er det nok en amerikansk professor, der gik bort for nylig: Robert Jervis. Han ydede store intellektuelle bidrag til feltet og var en yderst givende og generøs person.
Hvad laver du , når du ikke forsker?
Jeg bruger tid sammen med min kone og vores to børn. For sjov kan jeg godt lide at læse science fiction-romaner, og jeg går til japansk kampsport. Jeg begyndte til judo, da jeg var 5, og stoppede aldrig rigtigt. For tiden er jeg mere og mere interesseret i Aïkido, som er en kombination af filosofi og fysisk træning.