Er robotter en aflastning eller en belastning på hospitalerne?

Mathias Kofoed Rasmussen, cand.merc. og Anna Schneider-Kamp, lektor i sundhed og forbrug, Institut for Virksomhedsledelse, Syddansk Universitet

Medarbejderne i hospitalssektoren er frustrerede, for de vil både levere sundhedsydelser af høj kvalitet og have tålelige arbejdsforhold.

Derfor oplever vi lige nu en stor vækst indenfor udvikling af hjælpemidler og redskaber, som har til formål at optimere sundhedsydelserne. Udviklingen støttes af uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder, som alle er dybt engagerede i at finde svar på de globale sundhedsmæssige udfordringer.

Mens slankemidlet 'Wegovy' fra Novo Nordisk har stjålet alle overskrifterne, er anvendelsen af teknologi og kunstig intelligens støt og roligt vokset indenfor sundhedssektoren.

Digitaliseringen af hospitalsvæsenet vinder frem over et bredt spektrum af teknologier og sundhedsydelser lige fra informationssystemer til håndtering af patientdata og anvendelse af robotter.

Især er implementering af robotter i hospitalsmiljøet blevet knyttet til håbet om at kunne indfri sektorens personalemæssige og organisatoriske udfordringer. Robotterne har forskellige funktioner i hospitalsvæsenet, og anvendelsen af dem sker primært på følgende tre områder:

1. Indenfor det sociale område bruges robotter til at fremme interaktion, engagement og samvær blandt patienter. Disse robotter efterligner ofte levende væsner, for eksempel mennesker og dyr.

2. Indenfor det logistiske område anvendes robotter til at transportere en lang række forskellige ting som for eksempel blodprøver, sengetøj eller mad.

3. Indenfor det kliniske område bruges robotter i de sundhedsfaglige arbejdspraksisser, og de er direkte involveret i diagnosticering, behandling og pleje af patienter. Disse robotter kan blandt andet assistere under operationer og ved genoptræning.

Udviklingen af hospitalsrobotter foregår både i Danmark og internationalt. Overalt har den først og fremmest været drevet af et ønske om at effektivisere, automatisere og strømline specifikke arbejdsopgaver. Udfordringerne i forbindelse med implementering af robotterne handler derfor ikke så meget om deres praktiske duelighed.

Vores forskning tyder på, at det snarere er selve brugen og integrationen i organisationen, der kan volde problemer, fordi slutbrugeren er blevet negligeret af forskningen i robotteknologi. Og det er præcis det problem, som vi har søgt svar på.

Vores forskningsresultater, som er indhentet fra det meste af verden, belyser et bredt spektrum af begrænsninger og muligheder, som både er relevante for hospitalerne og for de virksomheder, der udvikler robotterne.

Det er især de nedenstående 14 barrierer og facilitatorer, som enten hæmmer eller fremmer brug og implementering af robotter.

Barrierer:

1. Negative holdninger til robotteknologi skaber frygt for både jobsikkerhed og tab af kompetencer.

2. Mangel på viden, opmærksomhed og støtte giver usikkerhed og nervøsitet i forbindelse med ibrugtagning af robotterne.

3. Utilfredshed hvis robotterne ikke bidrager til at forbedre arbejdsgangene i tilstrækkelig grad.

4. Frustrationer over teknologiske udfald eller et uhensigtsmæssigt robotdesign.

5. Oplevelse af at robotterne medvirker til nye utilfredsstillende dynamikker, for eksempel hierarkier og uddelegering af ikke-værdiskabende opgaver.

6. Problemer med at implementere robotterne i de allerede eksisterende arbejdsgange, brud på daglige rutiner og sænkning af sundhedsydelsernes kvalitet.

7. Tab af kontrol og autoritet over udførelsen af arbejdet pga. hensyn til robottens arbejdsgange.

Facilitatorer:

1. Træning og tid til forberedelse sammen med robotterne giver tryghed og forståelse af robottens funktioner.

2. Transparent kommunikation om robottens muligheder og begrænsninger giver realistiske forventninger.

3. Entusiastiske medarbejdere fremmer positive opfattelser hos andre medarbejdere.

4. Robotten er intuitiv at betjene.

5. Robotten har praktisk nytteværdi.

6. Konsistent brug og tålmodighed giver øget nytteværdi og tilfredshed på sigt.

7. Robotten er mere effektiv til opgaven end den menneskelige arbejdskraft.

Vores formål med at udvikle denne liste var at pege på nogle områder, som både hospitaler og virksomheder kan adressere. Der er dog flere implikationer koblet til disse barrierer og facilitatorer, som hver især berører henholdsvis hospitalerne og virksomhederne.

For hospitalernes vedkommende er det vanskeligt at tilfredsstille alle de forskellige medarbejdere, som interagerer med robotter i de daglige arbejdsgange. Vores forskningsresultater er således ikke ensbetydende med, at samtlige barrierer og facilitatorer kan generaliseres som lige valide og betydningsfulde for alle medarbejdere.

Hospitalerne står derfor i et dilemma, hvor de må vurdere vigtigheden af disse faktorer i forhold til den enkelte afdelings sociale og kulturelle rammer. Hvilken værdi bidrager den konkrete robot med? Og hvordan skal ressourcerne allokeres?

Hospitalerne har også udfordringer i forhold til både det fysiske og det digitale aspekt af infrastruktur og sikkerhed. Først og fremmest spiller hospitalernes infrastruktur en vigtig rolle i forhold til anvendelsen af robotter, da robotterne skal programmeres og kunne samarbejde med hospitalernes fysiske rammer og IT-systemer.

Derudover kan patient- og datasikkerhed også være et centralt område, hvis robotterne eksempelvis består af brandfarlige materialer eller indebærer en risiko for at overtræde fortroligheds- eller privatlivsreglementer.

Et af vores helt centrale punkter i konklusionen er vigtigheden af et godt samarbejde mellem hospital og virksomhed. Jo tættere samarbejdet er mellem de to aktører med henblik på at adressere hospitalernes muligheder og behov samt adgang til at anvende hospitalernes faciliteter til test og sparring i praksis, desto større er chancen for, at det endelige produkt er værdiskabende for sundhedsmedarbejderne.

De danske virksomheder har en fordelagtig position her, da mange danske hospitaler er villige til at indgå samarbejder med virksomhederne omkring udvikling af robotter til sundhedssektoren. Og dette samarbejde i form af sparring og test er guld værd for virksomhederne i forhold til at optimere mulighederne for at opnå kommerciel såvel som praktisk succes.

Netop kommercialiseringen er en afgørende faktor for virksomhederne, da den typisk involverer adskillige komplekse og ressourcekrævende processer. Først og fremmest er der vigtige teknologiske standarder for salg og anvendelse, som virksomhederne skal adressere i løbet af udviklingsfasen, især hvis robotten skal udføre sundhedsydelser i den direkte patientpleje.

Endelig skal de danske robotvirksomheder også kunne imødekomme hospitalernes udbudsprocedure, som har til formål at sikre, at virksomhederne har tilstrækkelige ressourcer og kapacitet til at have et hospital som kunde. Det er en krævende økonomisk proces for virksomhederne, hvor de også skal acceptere forskellige økonomiske betingelser, som er besværlige og måske omkostningstunge på kort sigt, men som til gengæld kan sikre en loyal og ressourcestærk kunde på længere sigt.

Kronikken er bragt i Jysk Fynske Mediers Erhverv+, torsdag den 26. juni 2024.