SDU-effekten
Kandidater fra Samfundsvidenskab på SDU klarer sig lige så godt som studerende ved de øvrige universiteter målt på beskæftigelse og indkomst, på trods af at flere SDU-studerende er mønsterbrydere. I en kronik giver dekan Nikolaj Malchow-Møller og institutleder for Statskundskab Jens Ringsmose en række bud på, hvad det kan skyldes.
"Kvaliteten af undervisnings- og læringsaktiviteter samt evnen til at løfte forskellige typer af studerende til relevante jobs er størrelser, som kun vanskeligt lader sig indfange og kvantificere.
At det er vanskeligt bør imidlertid ikke føre til, at vi ikke forsøger. Det har vi gjort på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU – og noget tyder på, at vores forskere og undervisere faktisk lykkes med at forløse de studerendes potentiale i et meget betydeligt omfang. På SDU optager vi således langt flere såkaldte ”mønsterbrydere” end de øvrige universiteter, og alligevel klarer vores kandidater sig lige så godt målt på beskæftigelse og indkomst. Vi løser med andre ord en stor og vigtigt samfundsopgave uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller relevans."
Læs hele kronikken SDU-effekten (Berlingske, Politiko, 16. januar 2016, www.b.dk).
Mere info om undersøgelsen fremgår af rapporten: Samfundsvidenskabelige studerende på SDU. De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse.