Skip to main content
DA / EN
FN's Sikkerhedsråd

SDU-ekspert i FN’s Sikkerhedsråd

Terrorgruppers brug af militær droneteknologi er en trussel mod verdenssamfundet. Det var hovedbudskabet i den tale, som lektor James Rogers netop har holdt i FN’s Sikkerhedsråd, hvor han var inviteret for at dele sin viden om terroristers brug af droner.

"Trusler mod international fred og sikkerhed forårsaget af terrorgruppers transnationale aktiviteter" var overskriften på det oplæg, som James Rogers, lektor ved Center for War Studies på SDU, netop har holdt i FN’s Sikkerhedsråd i New York.

SDU-lektoren, som er ekspert i terrorgruppers anvendelse af militære droner, var inviteret i Sikkerhedsrådet i forbindelse med rådets evaluering af de tiltag, som allerede er sat i gang for at imødegå truslerne fra terrorgrupperne.

Trussel mod staternes sikkerhed

-Det er et vigtigt møde, som FN’s Sikkerhedsråd har indkaldt til i forhold til den internationale sikkerhed. Droner, der engang blev anset for at være et universalmiddel til beskyttelse af nationalstater, er nu blevet en af de største trusler mod selvsamme staters sikkerhed, på grund af terroristernes aktiviteter. Siden årsskiftet er brugen af militariserede droner på tværs af landegrænser steget, og ugentligt er der droneangreb mod militære mål og infrastruktur.

James Rogers fremhæver i den forbindelse Al-Shabaab i Somalia, en terrorgruppe tilknyttet Al-Qaida, samt Houthierne i Yemen, som eksempler grupper, der bruger militære droneteknologier i deres angreb.

Læs mere om James Rogers forskning i denne publikation: https://www.research-collection.ethz.ch/handle/20.500.11850/556165


Error while rendering view [FeatureDate]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.