Syddansk Universitet Business School bygger bro og styrker samspillet mellem de erhvervsøkonomiske uddannelser og erhvervslivet og samfundet som helhed. Derfor er vi også din indgang til at samarbejde med studerende og forskere inden for det erhvervsøkonomiske fagfelt.
Business schoolen er samlingspunkt for universitetets erhvervsøkonomiske uddannelser, som f.eks. tæller HA- og cand.merc.-uddannelsen samt efteruddannelser på HD- og masterniveau.
Omkring 4.250 studerende er i gang med en af uddannelserne, der tilsammen udgør den største uddannelsesretning på SDU og er fordelt på fem byer.
Vores kandidater er efterspurgte på både det private og offentlige arbejdsmarked, hvor de varetager centrale opgaver inden for økonomistyring, forretningsudvikling, strategi og ledelse.
Strategiske pejlemærker
Grundlaget for Syddansk Universitet Business School er international anerkendt forskning og forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet. Vores forskning og uddannelser er fundamentet for, at vi samskaber og inddrager aktuel viden, der giver værdi for samfundet.
Syddansk Universitet Business Schools stærke internationale samarbejde, sammen med dens unikke regionale tilstedeværelse anvendes aktivt til at bygge bro mellem forskere, studerende og det nære erhvervsliv i de enkelte campusbyer. Den geografiske nærhed styrker mulighederne for at opbygge tætte relationer og strategiske samarbejder og partnerskaber.
Syddansk Universitet Business School uddanner dimittender til at varetage et bredt spektrum af funktioner på et fremtidigt arbejdsmarked – ledere, iværksættere og medarbejdere i både offentlige, private, nationale og internationale organisationer og virksomheder.