Aftagerpanel for de økonomiske uddannelser på Syddansk Universitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet har etableret en række aftagerpaneler. De skal give studieledelsen respons og være sparringspartner i forbindelse med udvikling og målretning af uddannelsen. Det sker blandt andet ved at:
• sikre, at uddannelsen lever op til virksomhedernes og markedets behov for viden hos de kandidater, vi uddanner
• have et rådgivende forum, hvor medlemmerne har indflydelse på uddannelsen
• medlemmerne kan forholde sig overordnet til interne og eksterne evalueringer af uddannelsen
• give virksomhederne mulighed for netværksdannelse.
Aftagerpanelet for de økonomiske uddannelser på Syddansk Universitet dækker uddannelserne:
• bacheloruddannelsen i økonomi (BSc.oecon.)
• kandidatuddannelsen i økonomi (cand.oecon.)
Aftagerpanelet beskæftiger sig med såvel konkrete som generelle forhold om de økonomiske uddannelser. Temaerne kan således være undervisning, uddannelsernes indhold og udvikling samt uddannelsernes generelle placering og betydning for samfundsudviklingen i såvel nær- som fjernområderne. Andre samarbejdsområder er samarbejde om vidensdeling og forskning.
Uddrag af Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven), nr. 261 af 18/03/2015 om aftagerpaneler:
§ 13 a. Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Stk. 2. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.
Stk. 3. Aftagerpanelet kan foruden de i vedtægten fastsatte opgaver afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet.
Stk. 4. Universitetet kan nedsætte aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter.
Aftagerpanel
Medlemmer af aftagerpanelet for de økonomiske uddannelser på Syddansk Universitet:
Faisel Sethi
|
Økonom i Nationalbanken
|
Tine Lund Jensen
|
Kontorchef ved Transportministeriet
|
Lars Claudi Mortensen
|
Økonomidirektør / CFO ved 3C Retail
|
Claus Kastberg Nielsen
|
Direktør i Copenhagen Economics
|
Majbritt Skov
|
Senior Manager | DC Government Strategy & Operations, Deloitte Consulting
|
Lone Grønbæk
|
Institutleder ved Økonomisk Institut
|
Niels Thorslund
|
Regionsdirektør, Nordea
|
Søren Iversen Hjørlund
|
Direktør, DGI Stabsfunktioner
|
Christian Kronborg
|
Studieleder for økonomiuddannelsen, Syddansk Universitet
|
Herudover deltager som observatør: Faglig vejleder på økonomiuddannelsen, Syddansk Universitet.