Velkommen som censor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet!
Vi har på disse sider samlet de vigtigste informationer til dig, som skal virke som censor ved en eksamen under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Herunder finder du blandt andet vores censornormer, hvilke eksamensformer vi bruger, link til vores systemer og information om hvordan vi afvikler digitale eksamener og hvordan du skal håndtere registrering af bedømmelser på SDU.
Som censor skal du overordnet være med til at sikre, at:
- Prøverne samt kravene til indholdet af uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med studieordninger, målbeskrivelser og bekendtgørelser.
- Medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og bekendtgørelser.
- De studerende får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse i overensstemmelse med regulativerne for karaktergivning.
Du er altid meget velkommen til ringe eller skrive til os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med censur. Du skal kontakte den medarbejder, der har stået for din allokering til den specifikke prøve.