Skip to main content
DA / EN

Arbejde med kvalitetspolitikken

Fakultetets arbejde med uddannelseskvalitet omtales også ofte som Assurance of learning - altså sikring af læringsudbytte. Arbejdet med at sikre de studerendes læringsudbytte inddeles i to overordnede grupper af målinger, direkte og indirekte målinger. 

  • Indirekte målinger dækker de forskellige slags input, der normalt bruges til kvalitetsudvikling af uddannelser, eksempelvis uddannelsesberetningen, diverse evalueringer, karakterstatistikker osv.
  • Direkte målinger er en supplerende type måling, som gennemføres hvert fjerde år ved at vurdere graden af den enkelte studerendes opnåelse af en række udvalgte, centrale læringsmål for den enkelte uddannelse. Sædvanligvis  sker dette i forbindelse med vurderingen af bachelorprojekter, specialer, masterprojekter o.l. Gennem direkte målinger får vi et mere præcist billede af, hvordan den enkelte studerende præsterer  i forhold til uddannelsesspecifikke læringsmål, hvorved vi mere målrettet kan gennemføre justeringer i fag og uddannelser.

Vores overordnede kvalitetsproces kan afbildes som vist nedenfor. Modellen er faktisk en anden version af Plan-Do-Check-Act-modellen (PDCA), en problemløsende iterativ metode til løbende at forbedre processer og produkter. PDCA har også dannet grundlaget for den klassiske AoL-model, der er flittigt brugt af AACSB.

Sidst opdateret: 25.09.2023