Skip to main content
DA / EN

Organisering af kvalitetsarbejdet

Uddannelsesledelse er komplekst, og ansvaret for at lykkes er fælles – og derfor vil organisering, roller, funktioner og ansvar alene fungere i samarbejdet om det fælles mål. 

Fakultetets uddannelser får optimale betingelser i samspillet mellem strategier og visioner (på universitets-, fakultets-, campus- og institutniveau) og den konkrete tilrettelæggelse, gennemførelse og kvalitetssikring af uddannelserne.

Overordnet gælder følgende principper: 

  • Ansvaret for uddannelsernes kvalitet og den strategiske udvikling af uddannelsesporteføljerne er placeret i linjeledelsen fra (bestyrelsen til) rektor til dekan/prodekaner til institutleder.  
  • Studielederen udpeges af dekan/prodekan til varetagelse af den praktiske gennemførelse, kvalitetssikring og koordinering af uddannelserne og undervisningen. 
  • Studienævnet har beslutningskompetence inden for eget ansvarsområde. Ledelsen inddrager studienævnet i arbejdet med kvalitetssikring af uddannelserne og undervisningen.  
  • På nogle uddannelser, profiler eller linjer kan VIP udpeges som særligt ansvarlige, som bistår studielederen med den konkrete koordinering og gennemførelse af den enkelte uddannelse, profil eller linje.   
  • Fagansvarlige varetager undervisningsplanlægning, kvalitetssikring og koordinering af de enkelte fag i uddannelserne.  
  • Undervisere gennemfører undervisning og kvalitetssikring i den daglige undervisning. 
  • Aftagere inddrages løbende i kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. 

 

Sidst opdateret: 25.09.2023