Henriette Tind Hasse

Hvad er titlen på din afhandling?

"Cancer care at the end of life: Expenditure, access to care and quality of life" 

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE), Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Hvem var din hovedvejleder?

Professor Søren Rud Kristensen, Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for
Sundhedstjenesteforskning.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Hvordan påvirker forskellige behandlingsvalg forbruget af sundhedsydelser på tværs af sundhedssektoren hos mennesker med uhelbredelig kræft de sidste fire uger i livet? Jeg har i mit studie valgt at undersøge behandlingsvalgene: henvisning til specialiseret palliation og fortsat kræftmålrettet behandling (f.eks. kemoterapi) meget tæt på død.

Derudover undersøger jeg, om organiseringen af vores sundhedsvæsen kan påvirke, hvem der har adgang til specialiseret palliation. Til sidst ønsker jeg at illustrere, hvordan livskvaliteten udvikler sig over tid, når mennesker med kræft nærmer sig livetsafslutning.

Hvad fandt du ud af?

Resultaterne antyder, at behandlingsvalg i en del af sundhedsvæsenet påvirker forbruget af sundhedsydelser på tværs af sundhedsvæsenet de sidste fire uger i livet hos patienter med kræft. Derudover tyder resultaterne på, at der er en barriere på udbudssiden, der kan påvirke patienters adgang til sundhedsydelser. Elleve måneder før død er kræftpatienters livskvalitet næsten på niveau med den gennemsnitlige danske befolknings, men livskvaliteten falder frem mod død. Den største nedgang ses indenfor de sidste fire måneder af livet.

Hvordan gjorde du det?

Til at undersøge forbrug af sundhedsydelser og adgang til sundhedsydelser anvendte jeg data fra de store danske registre. Ved at bruge CPR-numre er det muligt at koble data fra de forskellige registre og databaser. Herefter undersøgte jeg sammenhængen mellem de to behandlingsvalg og forbruget af sundhedsydelser, både totalt og i de forskellige dele af sundhedsvæsenet. For at undersøge om organiseringen af vores sundhedsvæsen påvirker adgangen til sundhedsydelser, undersøgte jeg, om der var en sammenhæng mellem det at bo således, at man kan modtage både sin kræftbehandling og specialiseret palliation på samme sygehus, og sandsynligheden for at få en henvisning til specialiseret palliation. Livskvalitetsdataene til det tredje studie er indsamlet blandt alle patienter i medicinsk kræftbehandling på onkologisk afdeling, OUH, over et år. Til at undersøge livskvalitet brugte jeg et skema, der er designet til at måle helbredsrelateret livskvalitet generelt, og et andet der er designet specifikt til patienter med kræft. Spørgeskemaet blev udsendt hver 3. måned over et år, og det var derfor muligt at se på udviklingen af livskvalitet over tid. I studiet, der er inkluderet i ph.d.en, anvendte jeg kun den del af populationen, der var afgået ved døden under eller lige efter dataindsamlingens afslutning. Den resterende data anvendes i kommende
spændende studier

Hvordan kan din forskning bruges?

Det er vigtigt, at beslutningstagere ved, hvordan henvisning til specialiseret palliation og fortsat kræftmålrettet behandling tæt på død påvirker forbruget af sundhedsydelser, således at de rigtige tiltag kan prioriteres korrekt. Ved at ændre behandlinger og muligheder i en del af sundhedsvæsenet kan det have afledte konsekvenser for andre dele, hvilket kan påvirke behandlingskvaliteten for patienten og omkostninger for samfundet. Derudover er det væsentligt at være opmærksom på barrierer i adgangen til sundhedsydelser. Det har længe været kendt, at faktorer på patientsiden (alder, køn,
socioøkonomisk status) påvirker adgangen, men jeg viser, at det også er vigtigt at se på barrierer på udbudssiden. Disse barrierer kan skyldes den måde, vi har opbygget vores sundhedssystem. Viden om livskvalitet er vigtig, og den er særlig vigtig, når patienterne nærmer sig livets afslutning. Viden fra det tredje studie i min ph.d. kan bidrage til øget opmærksomhed på at optimere og iværksætte initiativer hos patienter, der nærmer sig livets afslutning. Det er væsentligt at vide, hvornår patienterne er særligt sårbare. Desuden kan kontinuerlig måling/screening af livskvalitet hos patienter med uhelbredelig kræft måske være med til at fange nedgang og dermed behov for lindring tidligere