Jesper Pedersen

Hvad er titlen på din afhandling?

Recreational screen media use and its effect on physical activity, sleep, and mental health in families with children.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Forskningsenheden Exercise Epidemiology på Institut for Idræt og Biomekanik.

Hvem var din hovedvejleder?

Anders Grøntved. Professor in Physical Activity and Public Health, Director of Centre for Research in Childhood Health and Head of the research unit Exercise Epidemiology at the Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Denmark.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling? 

Projektet undersøgte danske børns brug af skærmmedier og hvordan begrænsning af skærmtid påvirker familiers fysiske aktivitet, søvn og mental sundhed?

Hvad fandt du ud af?

Første del af projektet er en kortlægning af danske børns brug af skærmmedier. Resultaterne viste blandt andet at ca. 9 ud af 10 børn har en smartphone, når de er fyldt 10 år. Jeg fandt endvidere, at børns fritidsbaserede skærmtid og -indhold varierer markant på tværs af biologisk køn, og alder samt hverdage og weekenddage. Analyserne viste også en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og børns skærmvaner. Børn af forældre med kortere uddannelser bruger oftere skærmmedier inden sengetid og har oftere mere end 4 timers skærmtid/dag. Der var også en klar sammenhæng mellem skærmregler i husstanden og børns samlede mængde skærmtid. Børn bruger mindre tid bag skærmen, hvis der er skærmregler i husstanden.

Anden del af projektet var et familieeksperiment, hvor 89 familier blev tilfældigt fordelt i to grupper (en skærmbegrænsningsgruppe og en kontrolgruppe). Familierne i skærmbegrænsningsgruppen blev bedt om at afleverer smartphones og tablet i 2 uger og bruge max. 3 timer/uge på fritidsbaseret skærmtid. Resultaterne viste, at skærmreduktionen førte til en markant øget mængde fysisk aktivitet blandt børn (ikke-stillesiddende tid steg med 45 min/dag, fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet steg med 7.5 min/dag i fritiden). Skærmreduktionen havde ingen effekt på børns søvn parametre. Blandt de voksne første skærmreduktion ikke til målbare ændringer i fysisk aktivitet, søvn og stress biomarkører blandt de voksne. Til gengæld rapporterede voksne deltagere i skærmbegrænsningsgruppen markant bedre mental sundhed og humør sammenlignet med kontrolgruppen.

Hvordan gjorde du det (metode)?

Første del af projekt er baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor 5.274 forældre besvarede et nyligt udviklet spørgeskema om skærmvaner på vegne af dem selv og deres børn i alderen 6-11 år.

Den anden del af afhandlingen er baseret på data, som er indsamlet i SCREENS eksperimentet, der er et familierandomiseret kontrolleret eksperiment. I alt 89 familier (181 børn og 164 voksne) deltog i undersøgelsen. Efter at familierne havde gennemgået en 7 dages før-måling, blev de tilfældigt fordelt i to grupper. I skærmbegrænsningsgruppen skulle børn og voksne aflevere smartphones og tablets og skære markant ned på deres fritidsbaserede skærmbrug (3 timer/uge). I kontrolgruppen skulle familierne fortsætte med skærmbrug, som de plejede. Fysisk aktivitet og søvn blev målt ved hjælp af objektive metoder (accelerometre og elektroencephalografi). Voksne deltagere indsamlede endvidere spytprøver og besvarede spørgeskemaer om deres mentale trivsel og humør.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

Samlet set kalder resultaterne i afhandlingen på øget opmærksomhed omkring de positive indvirkninger, som mindre brug af skærmmedier i fritiden kan føre med sig. Set i et større perspektiv kan reducering af skærmbrug i fritiden muligvis forebygge fysiske og mentale sygdomme gennem reducering af fysisk inaktivitet blandt børn og bedre mental sundhed blandt voksne. Fremtidige forsøg bør dog undersøge, om effekterne af reduceret skærmbrug også findes på længere sigt og evaluere mere pragmatiske skærmtidsinterventioner.