Louise Brygger Venø

Hvad er titlen på din afhandling?

Caring for vulnerable pregnant women in general practice. General practitioners’ challenges of assessing, collaborating, and reporting on vulnerable pregnant women.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.

Hvem var din hovedvejleder?

Dorte Ejg Jarbøl, professor i almen medicin, praktiserende læge, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling? 

Hvordan forstår praktiserende lægers begrebet sårbarhed hos gravide, og hvilke barrierer og facilitatorer oplever de for opsporing, samarbejde, og underretning om sårbare gravide?  

Hvad fandt du ud af?

Praktiserende lægerne skelner mellem gravide med åbenlys og utydelig sårbarhed. Åbenlys sårbarhed karakteriseres af kendt somatisk eller psykiatrisk lidelse eller kendte sociale problemer. Utydelig sårbarhed karakteriseres af manglende robusthed, en adfærd der vækker lægens fornemmelse af at noget er galt, eller mistanke om ikke erkendte psykologiske eller sociale problemer. 
Mine kvalitative analyser viste multiple barrierer for opsporing og italesættelse af sårbarhed hos gravide, relateret til lægen selv, læge-patient relationen og organisatoriske forhold. Lægelige barrierer beskrives som manglende opmærksomhed på sårbarhed. Barrierer i læge-patient relationen kan være manglende kendskab eller tillid. Eksempler på organisatoriske barrierer er manglende tid og kontinuitet, samt manglende tværsektoriel vidensdeling om social sårbarhed. Nysgerrighed på kvindens sociale livsvilkår, relationel tillid og sparring med kolleger faciliterede opsporingen af sårbarhed.

Barrierer for samarbejde med svangreomsorgens parter og underretning til kommunale myndigheder  var bl.a. lægernes manglende overblik over svangreomsorgens forskellige støtteniveauer, etiske dilemmaer, frygt for at skade læge-patient relationen, tvivl om indikation for underretning, og manglende professionelle relationer  på tværs af sektorer. Organisatoriske barrierer var bl.a. manglende mulighed for elektronisk tværsektoriel korrespondance med kommunernes børne-familierådgivere omkring mindre grader af sårbarhed og tvivlstilfælde. Lægerne ønskede tilbagemelding fra kommunen på konkrete tiltag som konsekvens af en underretning om deres patienter, uagtet hvem der havde foretaget underretningen. Gode tværsektorielle professionelle relationer, f.eks. via lokale møder mellem praktiserende læger og sundhedsplejersker, faciliterede samarbejdet om målgruppen.

Mit spørgeskemastudie kvalificerede og kvantificerede barriererne for opsporing af sårbare gravide. For udvalgte barrierer var prioritering af kontinuitet i kontakten med kvinderne associeret med en generel mindre oplevelse af barrierer for opsporing af sårbarhed. Manglende prioritering af ekstra tid til svangreundersøgelser for sårbare gravide var associeret med en højere oplevelse af barrierer. 

Hvordan gjorde du det (metode)?

Første del af projektet bestod af kvalitative fokusgruppeinterviews med tyve praktiserende læger fra Region Syddanmark, omkring deres oplevelser af barrierer og facilitatorer for opsporing af, samarbejde og underretning om sårbare gravide. 
Ud fra de kvalitative fund udviklede vi i projektets 2. del, et spørgeskema til praktiserende læger med formålene: 1) At kvantificere og kvalificere  barrierer for opsporing af sårbare gravide. 2) At undersøge sammenhængen mellem fremtrædende barrierer for opsporing af sårbare gravide og læge- og praksis karakteristika, samt måden man organiserer svangreundersøgelser i almen praksis (tid, kontinuitet, uddelegering til personalet).

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

For at forbedre opsporingen af sårbare gravide er der brug for forandringer i håndteringen af svangreundersøgelser i almen praksis og af det tværsektorielle samarbejde mellem praktiserende læger, svangreomsorgens øvrige parter og socialvæsenet. Praktiserende læger kan f.eks. indføre organisatoriske tiltag, der faciliterer en større fælles opmærksomhed på sårbare gravide, samt prioritere kontinuitet og ekstra tid til svangreundersøgelse til potentielt sårbare gravide. Der er brug for efteruddannelse af praktiserende læger og praksispersonale omkring sårbarhed hos gravide og indikationen for underretning. For at forbedre tværsektoriel kommunikation og sparring omkring sårbare kvinder kan der med fordel etableres systemer, der fremmer elektronisk kommunikation mellem praktiserende læger og kommuners børne- familierådgivere. Endvidere kan politikere overveje at sikre at kommunerne leverer tilstrækkelig information til praktiserende læger om konkrete iværksatte tiltag til deres patienter i forbindelse med en underretning, idet dette er vigtig information, der kan indikere en potentielt sårbar kvinde eller familie.