Pernille van Dijk

Titel på afhandling

Betydningen af reversalceller og midlertidig behandling med biskjoldbruskkirtelhormon for varigheden af fasen mellem nedbrydning og opbygning i knoglernes vedligeholdelsesproces.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Klinisk Institut (SDU) , Klinisk Cellebiologi, Patologisk afdeling (OUH).

Hvem var din hovedvejleder?

Thomas Levin Andersen.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Hvor kommer reversalceller fra, hvornår i genopbygningsprocessen sker deres modning, og hvilken effekt har PTH på kortikal remodellering?

 

Hvad fandt du ud af?

Reversalceller er umodne versioner af de celler, der danner knogle. Reversalceller kommer fra blodbanen og kan i øvrigt formere sig ved celledeling. Når genopbygningsprocessen er slut, bliver de knogledannende celler inaktive, men kan aktiveres igen når en ny genopbygningsproces går i gang. Dannelse af ny knogle går ikke i gang, før der er opnået en bestemt tæthed af reversalceller. Behandling med biskjoldbruskkirtelhormon (PTH) øger både nedbrydning og dannelse af knogler. Det kan ses i blodprøver. Hvis man i stedet kigger på knogleprøver i mikroskop, er det mest genopbygningen man kan se. Effekten sås bedst på den inderste del af knoglen og er muligvis midlertidig, men der er brug for flere studier af langtidsbehandling for at det kan siges med sikkerhed. I mit eget studie blev patienter, der danner for lidt PTH i kroppen, behandlet med PTH. Jeg undersøgte effekten på den yderste del af hofteknoglen. Studiet viste, at PTH øger både nedbrydning og dannelse af knogle, men de to effekter udlignede hinanden, så strukturen af den yderste knogle ændrede sig ikke. Effekten varede mens behandlingen stod på (30 måneder) men stoppede når behandlingen blev stoppet. 

 

Hvordan gjorde du det (metode)?

Reversalcellernes oprindelse, celledeling og udvikling til knogledannende celler blev undersøgt ved at tage prøver af knoglerne fra børn og unge. Deltagerene skulle opereres for en for stor vinkel mellem lårbenshoved og -hals, men var i øvrigt raske. Prøverne blev farvet, så forskellige celler fik forskellige farver, så man kunne kende dem fra hinanden.
Det, vi indtil videre ved om effekten af PTH på knoglernes vedligeholdelsesproces blev skrevet sammen i et review.
Effekten af PTH på vedligeholdelsen af den yderste knogle blev undersøgt i et klinisk studie. Deltagerne dannede ikke nok PTH i kroppen naturligt. De fik enten PTH eller placebo i 6 måneder. Efter de 6 måneder fortsatte nogle af patienterne med PTH, mens andre gik over til kun at få kalk og D-vitamin. Forsøget varede to år mere. Der blev taget prøver af hofteknoglerne ved 6 og 30 måneder. Prøverne blev farvet, så man kunne se områder hvor knoglerne var ved at nedbrydes eller gendannes. På den måde kunne det ses, hvordan PTH påvirkede knoglernes vedligehold.

 

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)? 

Mit projekt kan bruges som baggrund for flere studier, hvor man kan undersøge hvordan reversalceller opfører sig hos ældre og hos mennesker med knogleskørhed. På længere sigt kan kan det gøre det muligt at udvikle ny medicin til knoglesygdomme, hvor reversalceller er involveret.