Rúni Bláfoss

Hvad er titlen på din afhandling?

"Occupational lifting and day-to-day changes in low-back pain, fatigue, and stress among warehouse- and construction workers: A prospective cohort study"

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Jeg har været indskrevet i forskningsenheden Muskelfysiologi og Biomekanik (MoB) på Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik. Dog har jeg været ansat og haft min primære gang på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i området ’Ergonomisk arbejdsmiljø’.

Hvem var din hovedvejleder?

Professor Per Aagaard fra MoB-gruppen fra hovedvejleder, mens Professor Lars L. Andersen fra NFA var medvejleder/projektvejleder.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Om rygsmerter, træthed i kroppen og stress blev værre, jo mere lagerarbejderne løftede, og hvordan det varierede i løbet af arbejds- og fridage.
 

Hvad fandt du ud af?

Af hovedresultater kan nævnes, at rygsmerter blandt lagerarbejdere var værre efter arbejde, jo flere kg de løftede i løbet af arbejdsdagen, og derudover var smerterne også forhøjet morgenen efter arbejde.
Derudover var rygsmerterne værre efter tre arbejdsdage i træk sammenlignet med efter både en og to arbejdsdage. Træthed i kroppen og stress steg efter en arbejdsdag og forblev på samme niveau efter tre arbejdsdage i streg. Mens træthed i kroppen og stress faldt tilbage til udgangspunktet efter en fridag, faldt rygsmerterne hos lager- og bygningsarbejderne efter både en fridag og to fridage i træk. Dette indikerer, at de havde behov for to fridage for at restituere fra rygsmerterne.

Da vi målte den nedre smertegrænse i ryggen med et tryk-apparat, fandt vi ingen forskel på denne objektivt målte smertetærskel i starten af arbejdsugen og slutningen af arbejdsugen. Dermed kunne vi ikke måle en fysiologisk forskel i smerter. Vi fandt ligeledes, at fx højere rygstyrke og udholdenhed i ryggen kan mindske rygsmerter målt med tryk-apparat.
 

Hvordan gjorde du det?

Den største del bestod af spørgeskemaer. Først besvarede deltagerne et indledende spørgeskema om fx alder køn, højde, vægt, smerter og helbred, samt om deres arbejdsmiljø. Bagefter fulgte en 3-ugers periode, hvor de hver dag i 21 dage på en skala fra 0 til 10 vurderede grad af smerter i ryggen, træthed i kroppen og hvor stressede de følte sig. Dette gjorde de før og efter arbejde, samt på deres fridage. Derudover indhentede vi arbejdslister fra lagrene, hvor vi kunne se, hvor mange kg hver lagerarbejder havde løftet i løbet af 3-ugers perioden. Under 3-ugers perioden målte jeg også nedre smertetærskel, blodtryk, rygstyrke og rygudholdenhed blandt en mindre gruppe af de deltagende lager- og bygningsarbejdere.
 

Hvordan kan din forskning bruges?

Forskningen og resultaterne er rimelig praktisk anlagt og kan danne fundament for planlægningen af arbejdet blandt lager- og bygningsarbejdere. Vi fandt særligt tre parametre, som man kan skrue på, hvis man skal forbedre det ergonomiske arbejdsmiljø og reducere rygsmerter samt træthed og stress: 1) daglige løftemængder, 2) arbejdsdage i træk og 3) fridage. Arbejdspladser kan være opmærksomme på, hvor meget medarbejderne løfter per dag for at mindske daglige smerter. Derudover kan de anvende viden om, at særligt rygsmerter stiger i løbet af arbejdsugen, og at (mindst) to fridage er nødvendige imellem arbejdsugerne for at medarbejderne skal være så klar som muligt til en ny arbejdsuge.