Signe Bedsted Clemmensen

Hvad er titlen på din afhandling?
Familiær risiko for hæmatologisk cancer – et tvillingestudie

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?
Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi

Hvem var din hovedvejleder?
Jacob von Bornemann Hjelmborg, Professor i Biostatistik

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?
Projektets overordnede formål var at undersøge om tatoveringsblæk, som er kendt for at blive opsamlet i omkringliggende lymfeknuder, via inflammation kan medføre øget risiko for dannelse af kræftceller.

Hvad fandt du ud af?
Vi har undersøgt, hvilken indflydelse genetiske og miljømæssige faktorer har på risikoen for hæmatologisk cancer (kræft i blodet), og hvordan disse faktorer ændrer sig med alderen. Resultaterne bekræfter tidligere studier, der har vist en familiær indflydelse, men peger også på en effekt fra miljømæssige faktorer, som ikke er delt indenfor familien. Vi har yderligere undersøgt udefrakommende miljøeksponeringers indflydelse på vores gener gennem identifikation af epigenetiske biomarkører.

Et bud på en sådan miljøeksponering er tatoveringsblæk. Vi har fundet ud af, at tatoveringsadfærd er et kulturelt gruppefænomen med begrænset genetisk indflydelse. Desuden har vi indsamlet empirisk evidens for den voldsomme stigning i forekomsten af tatoverede personer i løbet af det sidste århundrede, og vi har fundet en stærk sammenhæng mellem rygning og tatoveringer. Derudover har vi bidraget med ny evidens for, at dét at være tatoveret er forbundet med øget forekomst af kræft i lymfeknuder og hud.

Hvordan gjorde du det?
Vi igangsatte en spørgeskemaundersøgelse om tatoveringer blandt mere end 11.000 danske tvillinger. Denne undersøgelse førte senere til etableringen af den Danske Tvilling Tatoveringskohorte. Mens data blev indsamlet, undersøgte vi årsager til udvikling af hæmatologisk cancer blandt 316.000 tvillinger fra det Nordiske Tvilling Cancer Studie og udførte et studie af hele epigenomet ved brug af data fra 1.100 danske tvillinger, som vi validerede i en finsk kohorte.

Overordnet undersøges kilder til variation i risiko over tid og sammenhæng mellem risikofaktorer og sygdom. Der anvendes to studiedesign: kohorte og case-kontrol. Et kohortestudie blandt tvillinger har den fordel, at man kan undersøge, om der er familiær prædisposition for en given sygdom – mere specifikt så kan variationen i risiko indenfor og blandt tvillingpar give indsigt i genetiske og miljømæssige faktorers indflydelse. Et case-kontrolstudie af tvillinger har den fordel, at tvillinger indenfor parret deler opvækst og genetisk baggrund.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?
Forskningen er af stor betydning i en verden, hvor tatoveringer er blevet enormt populære, og viden om langsigtet sikkerhed har vist sig at være meget mangelfuld. Det er desuden vores håb, at projektet kan bruges som motivation til at søge yderligere viden på området til gavn for folkesundheden.