Siri Aas Smedemark

Hvad er titlen på din afhandling?

På engelsk: "Point-of-care technology to avoid hospital admissions among older adults"

På dansk: "Øget diagnostisk udstyr til forebyggelse af indlæggelser blandt ældre"

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Geriatrisk Forskningsenhed på Odense Universitetshospital & Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Hvem var din hovedvejleder?

Professor Karen Andersen-Ranberg

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Kan øget diagnostisk udstyr i forbindelse med vurderinger af akut syge ældre borgere i eget hjem forebygge hospitalsindlæggelser og andre negative helbredsudfald?

Hvad fandt du ud af?

Hos ældre under mistanke for akut sygdom er det muligt at gennemføre hjemmevurderinger med øget diagnostisk udstyr, der inkluderer blodprøver med straks-svar for infektions-, nyre- og væsketal og en ultralydsskanning af lunger i den ældres bolig. Det er positivt for tidlig diagnose og klinisk beslutningstagning, men kunne ikke reducere akutte indlæggelser blandt ældre. Derimod reduceredes dødeligheden med 56% uden at øge brugen af primære sundhedsydelser (hjemmepleje, aflastningspladser og kontakter til egen læge).

Hvordan gjorde du det?

Jeg foretog 3 studier for at kunne besvare mit forskningsspørgsmål:

Studie I havde til formål at udvikle og vurdere gennemførligheden og den potentielle kliniske effekt af øget diagnostisk udstyr i forbindelse med hjemmevurderinger, hvilket resulterede i et pilot- og gennemførligheds-studie.

Studie II undersøgte akutsygeplejerskers diagnostiske nøjagtighed ved brug af fokuseret lungeultralyd (som er en del af det øget diagnostiske udstyr) sammenlignet med en blændet FLUS-ekspert, i et diagnostisk akkuratesse studie.

Studie III undersøgte øget diagnostisk udstyrs effekt på akutte indlæggelse og andre negative sundhedsudfald i et større randomiseret kontrolleret studie (lodtrækningsforsøg), hvor vi inkluderede 623 deltagere.

Hvordan kan din forskning bruges?

Min forskning viser, at det er muligt at benytte øge diagnostisk udstyr i hjemmet hos ældre, der mistænkes for akut sygdom, og at det har et potentiale for at øge diagnostikken og rettidig klinisk beslutningstagning.

At vi ikke fandt at det reducerede hospitalsindlæggelser, men en reduktion af dødeligheden, var overraskende. Dette kunne tyde på at øget diagnostisk udstyr kan være et redskab til rettidig diagnostik og klinisk beslutningstagning, der påvirker overlevelsen blandt ældre akut syge borgere uden samtidig at øge de primære sundhedsydelser. Dog har vi behov for yderligere forskning til at belyse årsagen, vurdere omkostningseffektiviteten og undersøge brugernes opfattelse af øget diagnostisk udstyr, inden det kan implementeres i større skala.