Min forskning: En ph.d. fortæller
Søren Rattenborg
Projektet er en undersøgelse af forskelle i sygdomsgrad blandt tarmkræftpatienter på forskellige sygehuse i Danmark, der behandler tarmkræft
Titel:
Titlen på afhandlingen er ”Hospitalsvariationer i patient-relaterede risikofaktorer og behandlingsvalg i tarmkræft. Et dansk registerstudie.”
Forskningsenhed:
Institut for regional sundhedsforskning og mave-tarmkirurgisk afdeling, Vejle sygehus.
Hovedvejleder:
Professor Hans B. Rahr fra mave-tarmkirurgisk afdeling i Vejle.
Hvilket spørgsmål ville jeg besvare med min afhandling og hvad fandt jeg ud af?
Jeg har undersøgt om der er forskel på, hvor syge tarmkræft patienter er på de forskellige sygehuse som behandler tarmkræft i Danmark. Det er der mærkbart forskel på. Hvis man tager højde for disse forskelle, så er der alligevel markante variationer i andelen af ikke-kurabel behandling af tarmkræft og permanente stomier imellem sygehusene.
Metode:
Jeg indsamlede information om patienterne samt deres behandling fra dansk tarmkræft database (DCCG), samt en række af registre fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.
Hvordan kan min forskning bruges:
Sygehuse kan bruge min forskning til i højere grad at sammenligne komplikationsrater og andre resultater med sygehuse, der har en lignende patientsammensætning.
Min forskning danner også basis for yderligere forskning i årsager til variation imellem sygehuse – skyldes det forskellige traditioner eller årsager som der ikke er taget højde for.
Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?
d. 2. maj, 2024, på Vejle Sygehus