11 DFF-bevillinger til SUND-projekter

Bevilling: 2.879.856 kr.

International forskning har peget på, at der med fremgang i kønsligestilling kan komme en modreaktion i dele af samfundet. En sådan modreaktion kan findes i de internationale online mandefællesskaber, som kaldes 'manosfæren'. Det er fora, blogs og hjemmesider, hvor mænd kan diskutere radikale perspektiver på f.eks. maskulinitet, seksualitet, race og ytre had til kvinder.

Dette forskningsprojekt har til formål at undersøge forholdet mellem online mandefælleskaber og seksualiseret vold blandt danske mænd i den skandinaviske.

Bevilling: 2.751.984 kr.

Extracellulære vesikler (EVer) er små pakker med information, som sendes mellem kroppens celler, men deres nano-størrelse og lave mængde i cirkulationen giver tekniske udfordringer for bestemmelsen af EVernes biologiske betydning. Den nye metode, som vi vil udvikle i dette projekt, vil gøre det muligt at mærke EVer, som kommer fra bestemte celler, samt de molekyler, som EVerne møder i modtager-cellerne.

Vi vil bruge metoden til at undersøge hvordan EV fra leveren og fedtvæv i mus signalerer til hinanden, og hvordan EV-signaleringen påvirker musenes stofskifte ved en normal eller høj-fedt diæt. Vores metode vil bidrage med ny viden om hvordan EV-signalering påvirker kroppens celler og give en ny mulighed for at undersøge reguleringen af cellers EV frisættelse og optag. Den øgede viden vil give nye muligheder for at manipulere med EV signalering og vil give os en større forståelse for EVernes biologiske betydning i reguleringen af vores stofskifte.

Bevilling: 2.876.400 kr.

Menneskers skeletmuskulatur består af tusindvis af celler (muskelfibre), som alle har forskellige egenskaber i forhold til bl.a. kraftudvikling og udholdenhed. Under længerevarende arbejde bruges primært de udholdende fibre, hvormed deres antal og egenskab er afgørende for, hvornår træthed indtræder. En muskelfibers evne til at være udholdende afhænger af dens evne til at omsætte næringsstoffer ved brug af ilt og dens lager af sukker (glykogen).

I dette studie vil vi undersøge hypotesen om, at udholdenheden er bestemt af den arbejdsbetingede forandring i glykogenforbruget, hvor en udtrætning af de mest udholdende fibre betyder, at de mindst udholdende fibre bliver afgørende for, hvornår trætheden indtræder. Til formålet vil vi udtage muskelbiopsier og isolere fibre fra biopsierne og måle på deres arbejdsevne og mulige forandringer i regulerende proteiner. Vi håber, at resultaterne kan bruges til bedre at forstå betydningen af muskelfibrenes forskellige egenskaber for muskelfunktionen, og som pejlemærke for grænser for menneskers præstationsevne og for fremtidige studier af mennesker, som lider af muskeltræthed.

Bevilling: 2.798.545 kr.

Flygtninge har markant dårligere mentalt helbred end den øvrige befolkning – både i Danmark og i udlandet. Forskning viser, at flygtninges dårlige mentale helbred ikke udelukkende skyldes traumatiske oplevelser før eller under flugten, men også påvirkes af de oplevelser, flygtninge har i eksillandet. Dette projekt skaber viden om, hvilke forskelligartede behov nytilkomne flygtninge har i den første tid i en dansk kommune i forhold til deres mentale sundhed. Derudover undersøger projektet, hvordan det danske velfærdssystem forstår og arbejder med nytilkomne flygtninges mentale sundhed, og hvordan flygtninge oplever systemets forsøg på at imødekomme deres behov.

Projektet baseres på etnografisk feltarbejde blandt nytilkomne flygtninge i Aalborg og København, hvor der blandt andet gennemføres interviews med både flygtninge og de professionelle fra forskellige sektorer, der er involveret i modtagelsen, integrationen og helbredsvurderingen af flygtninge. Denne viden skal styrke modtagelsen og integrationen af flygtninge i Danmark og bidrage til at bekæmpe ulighed i mental sundhed.

Bevilling: 2.869.632 kr.

Depression er en almindelig kendt lidelse, som ikke kun påvirker folks humør negativt, men også deres evne til at tænke, interagere socialt og arbejde. Med sædvanlig behandling kan humøret komme sig helt, men de kognitive vanskeligheder, såsom problemer med opmærksomhed, hukommelse og daglig planlægning, fortsætter ofte. Neurokognitiv remedieringsterapi (NKRT) er en behandling, der er meget brugt til at reducere kognitive problemer under forskellige tilstande, men som endnu ikke er implementeret for depression.

Dette projekt har til formål at bidrage til at bryde cyklussen af vedvarende kognitive vanskeligheder, der udløser nye depressive episoder, som igen gør de kognitive vanskeligheder værre og tilbagevenden til det normale sociale liv mere udfordrende. Vi planlægger at undersøge, om online NKRT føjet til en eksisterende forebyggende strategi - online kognitiv adfærdsterapi (oCKT) virker bedre end oCKT alene til at forhindre tilbagevenden af depression hos mennesker, der er kommet sig over det.

Bevilling: 2.876.710 kr.

Forekomsten af nyresten er stigende og livstidsrisikoen for at få en nyresten er omkring 10%, hvilket understreger behovet for forbedret terapi, herunder en bredere vifte af farmakologiske mål. Et højt calciumindhold i urinen giver anledning til nyrestensdannelse og denne risiko kan reduceres ved at mindske nyrens calcium udskillelse i urinen. Den calciumfølende receptor (CaSR) i nyren er kritisk for at regulere calciumtransporten i nyren, som bestemmer hvor meget calcium der udskilleles i urin og dermed dannelsen af nyresten.

Vi har for nyligt beskrevet, at disse receptorer i nyrerne, faktisk ikke aktiveres på den måde som man hidtidig har troet. Derudover har vi fundet evidens for at andre calciumfølsomme mekanismer findes i nyrerne. Vi vil derfor undersøge hvordan CaSR reguler calcium transporten i nyren og identificere nye calciumfølende mekanismer i vores transgene modeller. Identifikation af nye calcium transportveje og nye calciumfølende mekanismer kan afdække nye farmakologiske angrebspunkter i behandlingen af nyresten.

Bevilling: 2.816.640 kr.

Aterosklerose (eller åreforkalkning) er en sygdom som tillukker kroppens pulsårer og som er den hyppigste årsag til hjerte- og karsygdomme. Til trods for, at vi i dag delvist kan forebygge og behandle aterosklerose ved bla at reducere kolesterol- og blodtryk, forbliver aterosklerose en førende årsag til død i Danmark og resten af verden. Yderligere reduktion af sygdomsbyrden kræver fornyet indsigt i de underliggende sygdomsprocesser. Vores forskningsgruppe har nyligt som de første i verden påvist, at DNA-mutationer forekommer hyppigt i aterosklerose læsioner.

Hvordan opstår mutationerne? Er det mutationerne, der driver celledeling og vækst af ateroskleroselæsioner? Kan den nye indsigt pege mod ny behandling? I projektet vil vi svare på disse spørgsmål ved dybdegående DNA-analyser af aterosklerotiske plaques fra 100 patienter, og ved at udnytte mutationer som markører til at identificere og karakterisere mutations-bærende cellekloner. Projektet vil være det første store skridt til at forstå denne hidtil oversete sygdomsmekanisme, og håbet er at den ny viden kan bruges til udvikling af ny forebyggelse og behandling.

Bevilling: 2.764.800 kr.

Coronainfektioner udmønter sig meget forskelligt selv blandt individer, der ellers ligner hinanden: fra asymptomatisk til svær sygdom og senfølger. Hvorfor er nogle mennesker sårbare over for infektionen, mens andre kan være upåvirkede? Det at bo sammen øger risikoen for spredning indenfor husstanden, men hvorfor bliver nogle familiemedlemmer inficerede med coronavirus og syge, mens andre ikke bliver smittet eller forbliver uden symptomer ved smitte?

Vores mål er at belyse betydningen af familiære faktorer for COVID-19 – både genetiske og miljømæssige. Det vil vi gøre ved hjælp af data fra Det Danske Tvillingregister, Længe Leve Familiestudiet, COVID-19 overvågningsdata og Landspatientregistret. Denne kobling gør det muligt at vurdere risikoen for COVID-19 blandt enæggede og toæggede tvillinger, almindelige søskende, forældre og børn og mennesker i sammenbragte familier samt blandt ægtefæller – alt efter alder, vaccinations- og helbredsstatus samt bopæl. Yderligere vil forekomsten af coronainfektion og COVID-19 blandt tre generationer af danske længe-leverfamilier blive kortlagt. Samlet vil disse data give mulighed for at belyse betydningen af familiære faktorer og dermed give indsigt i de underliggende mekanismer ved coronainfektion, COVID-19 og COVID-senfølger.

Bevilling: 2.872.374 kr.

Mellemørebetændelse er blandt de mest udbredte børnesygdomme og forårsager klinisk signifikant høretab. Selvom hørelsen vender tilbage når sygdommen aftager, har flere studier fundet længerevarende hørevanskeligheder hos skolebørn med en historik af mellemørebetændelse. Især måden, hvorpå hjernen kombinerer signalerne fra venstre og højre øre, synes at være påvirket. Dette kan medføre problemer med at forestå tale i støjende omgivelser (f.eks. klasselokaler) og dermed den sproglige og skolemæssige udvikling.

I og med at vores forståelse af disse hørevanskeligheder stadig er begrænset, mangler der effektive metoder for deres udredning og behandling. Derfor vil dette forskningsprojekt starte med at undersøge disse børns hørevanskeligheder systematisk. Dette vil omfatte en række fysiologiske test, som kan give indblik i de specifikke skader langs hørebanen. På basis af disse undersøgelser vil der blive udviklet en ny metode for lydbearbejdning i høreapparater, som skal forbedre evnen til at kombinere øresignalerne hos børn med mellemøresygdomme. Det forventes at de opnåede resultater vil hjælpe med at etablere nye former for hørerehabilitering, som vil kunne styrke disse børns evner til at kommunikere i komplekse lytteomgivelser og dermed forhindre at de bliver sat tilbage i deres udvikling.

Bevilling: 2.864.160 kr.

Den hyppigste og mest farlige kræftform i hjernen, glioblastomet, kan aktuelt ikke helbredes trods kirurgi, stråle- og kemoterapi. Derfor er behovet for nye behandlingsformer stort. Målsøgende terapi af glioblastomer med radioaktive stoffer er en forsøgsbehandling, der i øjeblikket er under udvikling i flere lande. Oftest bruges radioaktive lægemidler, der udsender langtrækkende stråling, som derfor skader rask væv og dermed begrænser mængden af stråling, der må bruges.

I dette forskningsprojekt vil vi undersøge et nyt type radioaktivt molekyle til behandlingen, som udsender meget kortrækkende stråling. Det betyder, at molekylet kan bestråle kræftcellerne uden at det omkringliggende raske væv tager skade. Vi ønsker i dette projekt at karakterisere og teste det nye radioaktive molekyle i kræftceller i laboratoriet samt i rotter med glioblastomer. Vi vil specielt fokusere på, om denne specielle stråling kan eliminere de såkaldte kræftstamceller, som er resistente over for almindelig behandling og derfor mistænkes for at være årsag til tilbagefald. Potentielt vil projektet føre til en ny behandlingsstrategi for patienter med glioblastomer.

Bevilling: 2.878.560 kr.

At vokse op i et udsat boligområde er forbundet med dårlige præstationer i skolen samt udfordringer med mental sundhed og retssystemet. Hvad der ligger bag disse sammenhænge, er svær at fastlægge, fordi forældrenes gener kan være medbestemmende i forhold til, hvilken type nærmiljø de kan tilbyde deres børn at vokse op i, og også direkte påvirke deres børns personligheder. Dette forskningsprojekt vil give et klarere billede af den potentielle betydning et nabolag kan have. Dette gøres ved at anvende registre, der dækker årtiers udvikling hos tusinder af adopterede børn, der netop derfor ikke deler gener med dem, der vælger hvor de bor.