Blodprøve kan finde genetiske sygdomme hos fostre

Et forskerteam fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har udviklet en ny screeningstest, hvor man ud fra en enkelt blodprøve fra den gravide kan undersøge samtlige gener hos fosteret.

I forskningsprojektet, hvis resultater netop er publiceret i det prestigefyldte the New England Journal of Medicine, undersøgte forskerne blodprøver fra 36 gravide kvinder. Resultaterne viser, at den nyudviklede test, som de har døbt desNIPT, har vist sig at være en effektiv metode til at finde forandringer i generne hos fosteret – hvilke er en af de hyppigste årsager til alvorlig medfødt sygdom.

- Med vores nye metode kan vi nu undersøge for størstedelen af de alvorlige genetiske syndromer, vi kender til, med blot en simpel blodprøve fra den gravide. Det vil ellers normalt kræve, at man tager en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve; fortæller Ieva Miceikaité fra forskningsenheden på Klinisk Genetisk Afdeling, OUH og Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

- Det betyder, at vi nu har bedre muligheder for at identificere den genetiske årsag til eventuelle udviklingsproblemer hos fosteret, siger hun.

Fostres sygdomme ses i moderens blod

I dag anvendes første generations NIPT-test til at undersøge fosteret for de mest hyppige kromosomsygdomme, hovedsageligt Down syndrom og enkelte andre sygdomme, som er forårsaget af meget store kromosomforandringer. 

- Mange medfødte sygdomme skyldes dog langt mindre forandringer i fosteret DNA, og for at finde dem, er vi nødt til at teste samtlige gener i fosterets arvemasse, fortæller Ieva Miceikaité. 

En sådan screening, kaldet exom-sekventering, anvendes i dag udelukkende i graviditeter, hvor man ved ultralydsscanningen har set tegn på misdannelser. Grunden til dette er, at analysen i dag kræver, at man får foretaget en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve – som ud over ubehaget ved selve indgrebet, også er forbundet med en lille abortrisiko. Dette er også årsagen til, at mange alvorlige genetiske syndromer først opdages efter fødslen.

- Vores mål var at forbedre mulighederne for non-invasiv screening af gravide. Den nye desNIPT-test kombinerer fordelene ved NIPT og exom-screeningen hvor vi får de mange svar med den mere simple test, forklarer Ieva Miceikaité. 

Samme resultater med den simple test

Sammen med sine forskerkollegaer har Ieva Miceikaité fulgt 36 gravide, hvorfra de undersøgte en blodprøve taget i 1. eller 2. trimester. I alle graviditeter var der ved ultralydsscanningen set tegn, der kunne indikere en alvorlig genetisk sygdom hos fosteret.

Hos i alt 11 ud af de 36 graviditeter blev der påvist nyopståede sygdomsfremkaldende forandringer hos det ufødte barn. Resultaterne fra desNIPT analysen blev herefter sammenholdt med resultater fra exom-sekventering foretaget på traditionel vis på en moderkagebiopsi eller fostervandsprøve. 

- Den nye måde at screene de gravide på har været en stor succes; fortæller Ieva Miceikaité og fortsætter; 

- Med brugen af den nye analysemetode fandt vi faktisk frem til samtlige sygdomsfremkaldende genvarianter, som var blevet fundet via invasive undersøgelse af fostrene. Så i den forstand har den vist sig at være lige så effektfuld som disse invasive undersøgelser.

Lovende fremtid for prænatal screening

- Testen åbner op for, at man i fremtiden kan screene for mange flere genetiske sygdomme, også dem som ikke kan afsløres ved en ultralydsscanning; forklarer Martin Larsen, som er ansvarlig for projektet og er lektor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet og klinisk laboratoriegenetiker ved Klinisk Genetisk Afdeling, OUH. 

Han ser et stort potentiale i, at man i fremtiden kan benytte testen som screeningstest i kombination med ultralydsundersøgelsen - som i dag er standardtilbud til alle gravide – for på den måde at sikre en mere omfattende screening af de gravide, inden barnet kommer til verdenen.

En stor udfordring ved mange screeningstests er, at de ikke altid er lige præcise, hvilket ofte kan afføde mange unødige, opfølgende diagnostiske undersøgelser. 

- Vi er meget positive over, at studiet tyder på, at desNIPT testen er meget præcis. Blandt de undersøgte gravide observerede vi ingen falsk-positive resultater; fortæller Martin Larsen. 

Da der er tale om et såkaldt ”proof-of-concept” studie, skal testen først valideres i et større studie, før testen kan tilbydes til de gravide. 

- I første omgang ønskede vi at fastslå, om sekventering af fosterets gener via en blodprøve fra den gravide var muligt. Nu retter vi vores opmærksomhed mod at validere testen gennem et større studie og at optimere og skalere metoden, siger Martin Larsen.