Navnenyt
Carsten Bogh Juhl professor i evidensbaseret fysioterapi
Carsten Bogh Juhl er den 1. september 2022 blevet udnævnt til professor i evidensbaseret fysioterapi ved det sundhedsfaglige fakultet, institut for idræt og biomekanik (IOB) i samarbejde med afdelingen for fysioterapi og ergoterapi på Herlev og Gentofte Hospital.
Carsten Juhl er uddannet fysioterapeut I 1988, og har været ansat som underviser på fysioterapiuddannelsen i Næstved og som forskningsfysioterapeut på Herlev og Gentofte Hospital. Han forsvarede sin ph.d. på IOB i 2012 og har siden været ansat dels på SDU, dels på Herlev og Gentofte Hospital.
Han har sammen med professor Hans Lund været involveret i oprettelsen af kandidatuddannelsen i fysioterapi, som startede i 2011, og har siden 2017 været uddannelsesleder på kandidatuddannelsen, som til sommer for tiende gang afslutter nye kandidater i fysioterapi.
Carsten Juhl har indenfor de sidste ti år gennemført randomiserede kontrollerede studier og systematiske review med meta-analyser, ofte fokuseret på hvordan træning kan anvendes i behandlingen af patienter med artrose, kræft, ondt i ryggen, kronisk obstruktiv lungesygdom, hoftefraktur, knæskader, inflammatorisk tarmsygdom og psykiatriske lidelser. Han har siden 2009 være metodisk vejleder på udviklingen af faglige kataloger fra Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF), med fokus på forebyggelse, diagnosticering og behandling af muskel og sene-skader i idræt.
Han har et stort internationalt netværk og var i 2014 med til at etablere et internationalt netværk (Evidence based research EBR), som advokerede for systematisk brug af tidligere forskningsresultater i planlægning og udarbejdelse af nye forskningsprojekter og i fortolkning af ny forskningsresultater.
Mød professoren
Carsten Bogh Juhl er den 1. september 2022 blevet udnævnt til professor i evidensbaseret fysioterapi ved det sundhedsfaglige fakultet, institut for idræt og biomekanik (IOB) i samarbejde med afdelingen for fysioterapi og ergoterapi på Herlev og Gentofte Hospital.