Det skal du vide om skovflåter

- Vi har set en stigning i antallet af Borrelia-infektioner de sidste to år, især dem der påvirker nervesystemet og giver neuroborreliose, siger Nanna Skaarup Andersen.

Hun har specialiseret sig i flåter med fokus på at forbedre diagnose og behandling for dem, der bliver ramt af flåtbårne infektioner.

- Vi ser mange patienter i vores kliniske center, som har komplekse symptomer, og vores mål er at forstå, hvordan vi bedst diagnosticerer kendte og nye flåtbårne sygdomme, hvilke patienter der rammes, og hvilke symptomer de får, hvilke behandlinger der fungerer bedst, og hvordan vi kan forbedre patienternes livskvalitet.

- Selvom vi selv synes, det er enormt vigtigt, er det et meget lille forskningsfelt. Det kræver vist en særlig interesse, mener Nanna Skaarup Andersen.

Den har hun heldigvis, til glæde for os danskere, der bekymrer os for at blive bidt af flåter, de få, der bliver bidt, og de endnu færre, som bliver syge efter et flåtbid.

Flåterne sidder på lur

Flåterne bliver typisk inficeret med Borrelia, når de er i larvestadiet. Det sker, når larverne suger blod fra et Borrelia inficeret dyr i naturen, typisk en mus eller en lille fugl.

Larven undergår metamorfose og udvikler sig til en nymfe, og når nymfen skal indtage sit blodmåltid, kan den nu overføre Borrelia til den nye blodvært. Det er oftest nymfer, der bider mennesker, og inficerede nymfer kan herved smitte mennesker med Borrelia. Jo længere tid flåten sidder, jo flere bakterier overføres og jo større er risikoen for at blive syg.

Flåter er små, men de er bemærkelsesværdigt tilpasningsdygtige, når det kommer til at finde deres værter. Nanna forklarer, hvordan flåter bevæger sig i deres skovbunden:

• Flåter klatrer op på græsstrå eller vegetation for at vente på en forbipasserende vært.
• De klatrer op i løbet af dagen, når fugtigheden er høj, og kravler ned igen, hvis det bliver for tørt eller varmt.
• De reagerer på vibrationer og udåndet CO2 fra potentielle værter.
• Når de er på jagt, strækker flåterne deres forben ud og "vifter" dem i luften. Denne adfærd, kendt som "questing", giver dem mulighed for at gribe fat i forbipasserende dyr eller mennesker.
• Flåter er blinde, men er meget følsomme over for bevægelser, varme og CO2.
• Når en flåt har fundet en vært, klatrer den hurtigt opad for at finde et passende sted at bide sig fast.

Forebyggelse og behandling

Flåternes evne til at tilpasse sig forskellige miljøforhold gør dem effektive til at finde værter og overleve i en række forskellige habitater.

- De kan leve i højderne på bjerge og i lavtliggende områder, så det er vigtigt at være opmærksom på flåter, selv i områder, hvor man måske ikke forventer dem, advarer Nanna Skaarup Andersen.

Flåter findes ikke kun i skove, men også i haver og andre grønne områder.

- Flåter er ikke kræsne. De går på alt fra firben til fugle og er ligeglade med, om dyrene er varm- eller koldblodede. De griber fat med forbenene i alt, hvad der kommer forbi, forklarer Nanna.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på flåter, selv når man er i sin egen have.

For at beskytte sig mod flåtbid og de potentielle sygdomme, de kan overføre, anbefaler Nanna nogle enkle forholdsregler.

- Det er vigtigt at fjerne flåter hurtigt. Brug lyst tøj, så er flåterne nemmere at se, og tjek kroppen grundigt efter at have været i naturen. Hvis man får et udslæt der breder sig i omkreds til mere end 5 cm eller feber efter et flåtbid, bør man søge læge, siger hun.

Borrelia, borreliose og det røde udslæt

Borrelia er bakterier, og borreliose er sygdommen, bakterierne medfører. Sådan kan det groft sagt siges, selvom sygdomme fra Borrelia-bakterier også ofte kaldes Borrelia.

Det karakteristiske røde, runde udslæt på huden efter et flåtbid hedder erythema migrans, og er det hyppigste symptom på borreliose i Danmark. Det skyldes en lokal spredning af Borrelia-infektionen i huden. Diagnosen stilles ofte hos egen læge og alene på udseendet af udslættet, som spreder sig ud fra bidstedet.

- Vi kender ikke hyppigheden af erythema migrans i Danmark, men i norske studier er der - i de kommuner med mest Borrelia - rapporteret om 448 patienter med erythema migrans pr 100.000 indbyggere pr år, fortæller Nanna Skaarup Andersen.

Neuroborrreliose

I Danmark er neuroborreliose den mest hyppigst forekommende alvorlige Borrelia-sygdom.

- Antallet af patienter svinger lidt fra år til år, men vi har de seneste to år set en stigning fra 150-200 patienter pr år til cirka 250 patienter årligt, hvilket svarer til ca. 4,2/100.000 indbyggere pr år. Det er oftest børn samt voksne over 45 år, der får sygdommen, fortæller Nanna Skaarup Andersen.

Det hyppigste symptom på neuroborreliose er kraftige jagende og brændende smerter, der typisk er lokaliserede til skulderregionen eller lænden, og der kan være udstråling til arme og ben. Der kan ses natlig forværring af smerterne, som kan medføre søvnproblemer. Der kan opstå lammelser, hvor den mest almindelige er halvsides lammelse i ansigtet. Mange patienter er slet ikke klar over, at de har været bidt af en flåt. Og de har ikke haft det røde udslæt, som ellers ville gøre dem opmærksom på det.

- Disse patienter får taget en rygmarvsprøve, og heri er der en øget mængde hvide blodlegemer, og vi finder antistoffer mod Borrelia i vores laboratorium. Patienterne behandles med antibiotika, og langt de fleste kommer sig helt efter 3-12 måneder.

Center gør en forskel

Der er dog en del patienter, der får senfølger, for eksempel vedvarende lammelser, føleforstyrrelser, muskelsmerter, ledsmerter, træthed og følelse af hjernetåge.

- Vores forskning har vist, at jo længere tid der går fra de første symptomer på sygdommen, til man får antibiotisk behandling, jo større er risikoen for at man får senfølger.

Efter et år er der en gruppe på 10-20 % af patienterne, der fortsat har senfølger i større eller mindre grad.

- Vi har i vores center forsket rigtig meget i netop denne sygdom, da det klart er den, der fylder mest, med flest patienter, og hvor vi kan gøre den største forskel. Der er fortsat en masse ubesvarede spørgsmål. For eksempel hvorfor nogle får senfølger, mens andre ikke gør.

- Vi var det første sted i Danmark, der tilbød længere opfølgning af et tværfagligt team. Vores opfølgningsprogram er designet til at sikre, at patienterne får den nødvendige støtte og behandling gennem hele deres forløb.

Klinikkens team inkluderer infektionsmedicinere, mikrobiologer, sygeplejersker, neuropsykologer og ergoterapeuter som arbejder tæt sammen for at give den bedste udredning og behandling.

Borrelia-gigt i Danmark

Borrelia gigt er en sjælden tilstand i Europa og Danmark, men seks danskere, primært mænd i alderen 40 til 80 år, har inden for de seneste to et halvt år fået konstateret gigt i et knæ eller et håndled som følge af flåtbid i naturområdet Marbæk Plantage nord for Esbjerg. Der er også rapporteret enkelte tilfælde i Aalborg, Gødstrup og Sønderborg.

- Vi har observeret et mini-udbrud af Borrelia-gigt i området nord for Esbjerg. Det er specielt, fordi vi ikke aldrig har set så mange tilfælde fra et og samme område før i Danmark. Vi undersøger nu, om det er den samme Borrelia-art, som er kendt for at give Borrelia-gigt i USA, hvor Borrelia-gigt er hyppigt forekommende, fortæller Nanna Skaarup Andersen.

Borrelia-gigt behandles med en fire ugers antibiotikakur, og jo hurtigere behandlingen startes, desto bedre. Nogle patienter har dog haft gigtsymptomer længe, hvilket kan resultere i varige skader på leddene.

- Generelt kan Borrelia og de afledte sygdomme kureres. Så med behandling og yderligere forskning kan vi gøre en ret stor forskel.

TBE og vaccinen alle taler om

TBE (Tick Borne Encephalitis) - også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse - skyldes en virus, som ligesom Borrelia overføres til mennesker via bid fra skovflåter. I Danmark har de fleste tilfælde været forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-virus og sygdommen har forekommet i over 50 år, men siden 2018 er der også forekommet tilfælde uden for Bornholm, især i Tisvilde Hegn og enkelte andre steder i Nordsjælland.

Der er i Danmark fundet 7 tilfælde i 2021, 14 i 2022 og 12 i 2023. Ud over dette kommer en der også enkelte danskere hjem fra især Sverige med TBE-infektion efter rejser.

TBE (Tick-Borne Encephalitis) har fået stor opmærksomhed i medierne, fordi den flåtoverførte virus kan give alvorlige hjerneskader.
Og der findes en vaccine.

- Mange er kommet i tvivl. Man tænker nemt ‘det er vel bedre at gøre det end at løbe en risiko’. Men vaccinen mod TBE er ikke noget der kan anbefales til alle. Faktisk giver det nok kun mening for ganske få, mener Anton Pottegård, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning og forsker i lægemidler og bivirkninger.

Generelt anbefaler han altså ikke, at danskerne skynder sig til lægen for at få vaccinen.

- TBE er for det første kun fundet på Bornholm og enkelte steder i Nordsjælland. For det andet er det en meget sjælden sygdom, hvor vi kun fandt 12 tilfælde i Danmark i 2023. Der er sikkert flere, der har haft virussen, men ikke mærket noget til den. Så den er altså heller ikke nødvendigvis lig med alvorlige symptomer, forklarer han.

Han støtter op om anbefalingen fra Statens Serum Institut, som går på, at kun folk, der færdes jævnligt udenfor stier i områder med mange rådyr, bør overveje TBE-vaccinen

- Er du skovarbejder på Bornholm? Ivrig svampesamler i Tokkerup Hegn? Der kan det være en god ide at lade sig vaccinere, siger Anton Pottegård.

- For alle os andre vil vaccinen være lig med en udgift på 1500kr, 3 gange øm arm, 3 gange influenza-reaktion og tre ture til lægen. Uden den store gevinst.

- Det bedste at gøre er nogle gange at gøre ingenting.

Mulige kommende vacciner

Der findes allerede en vaccine mod TBE, og der arbejdes på at udvikle vacciner mod Borrelia.

- Ja, der er en Borrelia-vaccine på vej. Men hvem skal have den? Det er et rigtig godt spørgsmål. Den første vaccine, der kom, ramte kun den type Borrelia, som er kendt for at forårsager Borrelia-gigt i USA. I Europa er det ikke så mange patienter, der får gigt, sammenlignet med for eksempel patienter, der får neuroborreliose, der typisk forårsages af en anden Borrelia-art. Der er beskrevet mere end 20 forskellige Borrelia-arter inden for den her familie, hvoraf mange kan give sygdom hos mennesker, så det bliver spændende at finde ud af helt nøjagtigt, hvor mange arter vaccinen vil dække og hvor godt den dækker, siger Nanna Skaarup Andersen.

- Hvis du er jæger og kommer meget i skoven, så vil det måske være en god idé. Er du en helt almindelig person, der går tur i skoven på stierne, er risikoen minimal, men det er et meget spændende arbejde, der er i gang omkring vacciner.

Vi får se, når de kommer, og vi får mulighed til at dykke ned i de data, som vil følge med dem, om hvor godt de virker.

Samler på flåter til forskningen

Nanna Skaarup Andersen er en del af et større team, der af og til tager ud i felten for at samle flåter og studere dem.

- Vi samler flåter i naturen for at identificere dem og forstå, hvilke sygdomme de bærer. Det er en vigtig del af vores forskning, da flåter kan overføre mange forskellige sygdomme, fortæller hun.

- Vi bruger et simpelt, men effektivt redskab: et hvidt lagen på en pind.

Teknikken indebærer at trække det hvide lagen hen over vegetation i områder, hvor flåter typisk opholder sig. Flåterne reagerer på stoffet som et potentielt værtsdyr, og de griber fat i lagenet med deres forben.

Metoden gør det muligt for forskerne at indsamle flåter fra forskellige steder og analysere dem i laboratoriet.

- Når vi har samlet flåterne, tager vi dem med tilbage til laboratoriet, hvor vi identificerer art og livsstadie og tester dem for bakterier og vira, de måtte bære, siger Nanna. Ved at få et overblik over, hvad der foregår i naturen, kan vi forsøge at vurdere risikoen for at mennesker bliver syge med en specifik flåtoverført infektion.