DFF-midler til syv SUND-projekter inden for patientnær, klinisk og uafhængig forskning

Christine Stabell Benn, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital, 2.709.056 kr.

En række studier blandt børn og i stigende grad også blandt voksne indikerer, at levende vacciner såsom BCG (mod tuberkulose) og mæslingevaccinen har gavnlige effekter, der rækker ud over beskyttelsen mod målsygdommen. Det er aldrig blevet undersøgt, om levende vacciner har de samme gavnlige effekter på immunsystemet hos KOL patienter som i andre grupper. Vores hypotese er, at levende vacciner kan gøre stor gavn i denne patientgruppe ved at træne immunforsvaret og sænke betændelsestilstanden i kroppen. Vi vil derfor undersøge vaccinernes effekter på immunsystemet i et nyt lodtrækningsstudie blandt danske KOL patienter.

Mark Andrew Ainsworth, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital, 2.061.999 kr.

Introduktionen af såkaldte biologiske lægemidler har betydet et stort fremskridt i behandlingen af patienter med kronisk tarmbetændelse. Desværre har ikke alle patienter gavn af behandlingen og der er hos disse patienter brug for ny og meget dyr, såkaldt 2. generations medicinsk behandling for at opnå kontrol af sygdommen. Styring af dosis af lægemiddel baseret på måling af indholdet af lægemiddel i blodet kan være en vej til at opnå kontrol af sygdommen uden at bruge for store doser af lægemidlet, til glæde og gavn for såvel patient som samfund. For at afprøve denne teori laves en sammenlignende undersøgelse af to behandlingsstrategier: dosis af lægemidler baseret på måling af lægemiddelindhold i blodet eller dosering baseret på lægens kliniske vurdering. Hvis studiet viser, at der er gevinst ved at styre behandling via måling af lægemiddelindhold i blodet, kan det have stor betydning ikke bare for patienter med kronisk tarmbetændelse, men også patienter med andre kroniske betændelsestilstande i led og hus (f.eks. leddegigt og psoriasis).

Morten Munk Frost Nielsen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital, 2.747.040 kr.

Binyrebarkhormoner anvendes til behandling af en mange svære sygdomme, fra svær COVID-19 til bindevævssygdomme og organtransplantationer. Behandling med binyrebarkhormon kan medføre en lang række bivirkninger, herunder et hastigt tab af knoglemasse og høj risiko for knoglebrud. Dette projekt skal hjælpe læger til at finde de personer, der er i høj risiko for at miste knogle under behandling med binyrebarkhormon. For at finde det værktøj, der kan hjælpe læger til at skelne bedre mellem patienterne, vil vi udføre en undersøgelse, hvor raske mænd og kvinder behandles med binyrebarkhormon eller uvirksom medicin i en uge. For at finde en biomarkør for knogletab vil vi indsamle prøver fra blodet, knoglemarven og knoglevævet før og efter behandlingen med binyrebarkhormon.

Michael Stenger, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital, 1.494.077 kr.

Lungekræft er den hyppigste dødsårsag blandt danske kræftpatienter fordi sygdommen ofte opdages for sent. Screening for lungekræft har i store udenlandske undersøgelser vist en betydelig reduktion i dødeligheden på 24%. Indførelsen af screening for lungekræft i Danmark er bl.a. udfordret af mangel på røntgenlæger, og ifølge beregninger vil det kræve minimum en 4-dobling af den nuværende kapacitet. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge brugen af kunstig intelligens som supplement i fremtidig screening for lungekræft i Danmark med henblik på reducering af arbejdsbelastningen for røntgenlægerne samt hurtigere svartider for patienterne.

Anton Pottegaård, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Odense Universitetshospital, 2.083.465 kr.

I et dansk studie med hoftefrakturpatienter udviklede næsten 70% obstipation i løbet af de første postoperative dage. Akut obstipation er relateret til immobilitet, ringe indtagelse af væske og fibre, samt anvendelse af opioider i forbindelse med operationen. Obstipation medfører ubehag, nedsat mobilitet og nedsat livskvalitet, og bliver den langvarig kan det føre til alvorlige komplikationer såsom tarmobstruktion, operationskrævende ileus og alvorlige smertetilstande. Komplikationer forlænger hospitalsindlæggelser, og øger sygeplejetid og sundhedsudgifter, så forebyggelse af obstipation betragtes som en vigtig del af den postoperative behandling ved hoftefrakturkirurgi. Formålet med projektet er at afgøre hvordan vi bedst forebygger obstipation efter hofteoperationer ved hjælp af laksantia. Studiet vil kunne afhjælpe et stort og hyppigt klinisk problem, ved at hjælpe læger til at afgøre om der skal behandles med afføringsmiddel, og i så fald med hvilket middel, og hvordan der skal behandles. I sidste ende vil projektet bidrage til en mere sikker behandling.

Rikke Søgaard, Klinisk Institut, 2.871.706 kr.

Gennem mange år har vi i det danske sundhedsvæsen centraliseret mange højt specialiserede behandlinger, så de kun udbydes på universitetshospitaler i de største byer. Det har vi gjort for at sikre kliniske kvalitet og bedre behandlingsresultater. Vi ved at der er stor ulighed i død efter hjertekarsygsdom, men ikke hvorvidt den skyldes adgang til behandling. Vi vil undersøge årsager til og konsekvenser af ulighed i adgang til en særlig teknologi (hjerte-lunge maskine), som kun er til rådighed centralt på universitetshospitaler, for patienter med stor blodprop i hjertet. Vi vil samtidig undersøge hvorvidt denne ulighed kan afbødes ved mere stringent og moderne patientudvælgelse baseret på kunstig intelligens. Sundhedsvæsnets legitimitet og etos står på en forventning om lighed i adgang – ikke mindst når vi har akut behov. Perspektiverne for dette projekt er at bidrage med en løsning, som dels kan medvirke til at redde både liv og sundhedsbudget og dels til at moderere uligheden i sundhed.

Eva E Ejlersen Wæhrens, Institut for Sundhedstjenesteforskning og Bispebjerg Hospital, 1.996.885 kr.

Formålet er at udvikle et tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med hånd artrose. Programmet beskriver forløbet fra praktiserende læge til ergoterapi i kommunal praksis. Projektet består af 3 studier, og er baseret på brugerinvolvering (personer med håndartrose, praktiserende læger og kommunalt ansatte ergoterapeuter) i udviklingen og tilpasning af forløbsprogrammet.