Hvordan hjælper vi dem, der ikke selv kan få børn?

Allerede i 1790 befrugtede kirurgen John Hunter en kvinde med hendes mands sæd. Det kom der et barn ud af. Det er den første beskrivelse, der ligger af en kunstig befrugtning. I dag oplever 15 % af alle par i Danmark på et eller andet tidspunkt nedsat fertilitet, og har derfor behov for hjælp til at blive gravide.

Professor Jens Fedder fra Klinisk Institut, SDU er en af dem, som ved mest om, hvordan man kan hjælpe de par, som er ufrivilligt barnløse. I 40 år har Jens Fedder forsket i fertilitet. Vi har spurgt ham, hvad der sker på fertilitetsområdet i Danmark.

-Fertilitetsbehandlingen har udviklet sig støt og roligt siden de første mere kontrollerede inseminationer med sæd i 1940’erne. Hvis jeg skal pege på de største milepæle, må det være IVF-behandling, altså det, man populært kalder reagensglasbehandling, og mikroinsemination, fortæller Jens Fedder.

-Mikroinsemination bliver brugt hos par, hvor manden har svært nedsat sædkvalitet. Det betyder, at mænd, som ellers ikke ville kunne blive biologiske fædre nu alligevel, får muligheden, fortæller Jens Fedder.

Dine hudceller kan måske blive til sædceller

I Jens Fedders laboratorium på Odense Universitetshospital har han og forskerkollegerne i mange år arbejdet på at modne sædceller i laboratoriet. Det vil sige, at de tager forstadier til sædceller – såkaldte stamceller – og ser på, om de kan udvikle dem til raske sædceller.

-Ved de indledende forsøg er der brugt såkaldte embryonale stamceller, som findes i det befrugtede æg. Det vil altså sige, at det er stamceller, som findes der, hvor fostret udvikles, forklarer Jens Fedder.

Planen er, at stamcellerne i næste fase skal komme fra hudbiopsier. Det er den såkaldte pluripotente stamcelle, Jens Fedder og hans forskerkollegaer ønsker at arbejde med. Pluripotente stamceller kan udvikle sig til alle typer af kroppens celler, afhængigt af hvilke signaler stamcellen får.

-Vores forskning har potentiale til at hjælpe mænd, som ellers slet ikke har sædcelleproduktion i testiklerne til at blive til at blive biologisk forælder, forklarer Jens Fedder.

Indtil videre er det lykkedes at få embryonale stamceller fra mus og rotter til at udvikle sig til modne sædceller. Det er mere kompliceret hos mennesker, hvor der stadig er et stykke vej med menneskelige stamceller.

Sædkvaliteten hos danske mænd har været faldende, men det ser ud til, at den tendens er stagneret de sidste 5-7 år. En del af forklaringen på den faldende sædkvalitet kan blandt andet findes i generne.

Genetik og sygdomme

-Generne betyder uhyggeligt meget for sædkvaliteten. Lige nu finder forskere verden over cirka hver 14. dag et ny gen, som har betydning for den mandlige fertilitet, fortæller Jens Fedder.

Jens Fedder og Fertilitetsklinikken samarbejder med molekylærmedicinske og klinisk genetiske afdelinger i Vestdanmark, når det handler om fertilitet og genetik. Jens Fedder forklarer, at de ikke kan undersøge for alle potentielle genetiske afvigelser, men at de er langt i forståelsen af nogle af genforandringerne. Det er for eksempel de genforandringer, som giver det såkaldte Klinefelter syndrom, hvor manden har et ekstra x-kromosom.

-Klinefelter Syndrom er for det første let at undersøge for, og samtidig er det så almindeligt, at det giver mening altid at udrede for. Også andre defekter på generne end Klinefelter syndrom kan påvirke fertiliteten negativt.

Nogle af genforandringerne fører for eksempel til en aflukning af sædvejene. Her vil man let kunne hjælpe manden ved at tage sædceller ud ved en lille nålebiopsi, og befrugte ægget via insemination. Andre genforandringer har betydning for, hvor mange sædceller manden har, og her vil såkaldt mikrokirurgi være en mulighed for at kunne hjælpe.

Også flere kvinder med kroniske sygdomme får i dag hjælp til at blive gravide end tidligere. Dels er der flere kvinder, som har en kronisk sygdom, dels er muligheden for at hjælpe dem også blevet bedre.

-Vi kan hjælpe kvinder med kroniske sygdomme som for eksempel gigtsygdomme og diabetes, selvom der er en lille smule nedsat chance ved nogle af de kroniske sygdomme, fortæller Jens Fedder.

Det er meget individuelt, hvad der kan hjælpe kvinderne, for eksempel i forhold til justering af deres medicin. Jens Fedder påpeger, at det er nødvendigt med mere forskning i fertilitetsbehandlingen ved kvinder med kronisk sygdom for mere præcist at kunne hjælpe den enkelte.

Man kan transplantere livmoderen

En anden mulighed for at hjælpe barnløse par, er at få transplanteret en livmoder. I Sverige har man siden 2014 transplanteret livmødre. Det er typisk kvinder, som har fået de børn, de vil have, som donerer deres livmoder til en kvinde, som for eksempel har fået fjernet sin livmoder i forbindelse med kræftbehandlinger.

-Det kan lade sig gøre, og der fødes raske børn, men livmoderen vil skulle fjernes igen, når man har fået de børn, man ønsker. Man fjerner livmoderen igen, fordi man ellers er nødt til at give immundæmpende behandling i hele den tid, kvinden har en ”fremmed” livmoder, forklarer Jens Fedder.

Etisk Råd har hidtil sagt nej til denne behandling i Danmark, men Jens Fedder ved, at det er noget, som jævnligt tages op, ligesom brugen af rugemødre også bliver drøftet.

Fremtidens fertilitetsbehandling

Forskerne arbejder videre på, at de kendte typer af fertilitetsbehandling som IVF og mikroinsemination fortsat udvikles, så de ufrivilligt barnløse får den bedste hjælp.

Jens Fedder peger på, at det som vil præge fremtidens fertilitetsbehandling vil være en større forståelse af, hvorfor mænds sædkvalitet er nedsat.

-Selvom vi løbende opnår teknologiske fremskridt med hensyn til behandling af mandlig infertilitet, så bør vi fortsat at prøve at forstå, hvorfor menneskers sædkvalitet ser ud til at falde. Forskning peger på, at det til dels kan skyldes miljøpåvirkninger og moderne livsstil, men der er behov for at disse sammenhænge bliver undersøgt og kortlagt bedre, forklarer han.