Bliv Klogere: Hvorfor bløder nogle mere end andre?

For langt de fleste danskere stopper kroppen selv blødningen, hvis man for eksempel falder og får en hudafskrabning på knæet. Men for danskere med blødersygdom kan det være et langt større problem at få stoppet blødningen igen.

Nogle gange henvender folk sig selv til lægen, hvis de synes de har for mange eller for svære blødninger. Andre gange er det en læge, som får mistanke om en unormal mængde blødning; for eksempel i forbindelse med en operation.

Normal og unormal blødning

For at vide hvornår noget er unormalt, må vi vide, hvad der er normalt. Det har læge og nyudklækket ph.d. Rasmus Søgaard Hansen undersøgt i sit ph.d.-projekt. Han har lavet en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 4.400 danskere og ud fra de data fået et indblik i, hvad der er normal blødning. Det vil altså sige, at når lægen gennemgår patientens blødninger, kan det sammenholdes med ”raske” personers blødningshistorik.

En dansk version af et internationalt valideret spørgeskema er blevet brugt i projektet. Spørgeskemaet kan bruges til at hente oplysninger om en patients blødningshistorie.

- På sigt kan spørgeskemaet forhåbentligt hjælpe til at identificere flere personer med blødersygdom. Det er måske ikke alle, som tænker over, om deres blødninger er unormale – for eksempel hvis de altid har været vant til let at få næseblod eller altid oplever at bløde i lang tid, fortæller læge Rasmus Søgaard Hansen.

Behandling af blødersygdomme

Sammen med patienten gennemgår lægerne de blødninger, der har været. Derudover tager lægerne også tage en række blodprøver, som kan sige noget om blodets evne til at stoppe en blødning. Blodets evne til at størkne kaldes også at koagulere.

De dele af blodet, som gør, at blodet kan koagulere, kaldes faktorer. Ud fra blodprøverne kan lægerne se, hvilken faktor i blodet, som er påvirket i en grad, så blodets størkning påvirkes. Hvis undersøgelserne viser, at patienten har en blødersygdom, vil behandlingen typisk være at tilføre den faktor, som patienten mangler – en såkaldt koagulationsfaktor.

Behandlingen afhænger altså af typen af blødersygdom, og måden behandlingen bliver givet på er også forskellig. Det kan være som injektion, men det kan også være som næsespray eller tabletter. Selve behandlingen sker enten på Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet.

Vil du vide mere om blødninger?

Du kan få svar på endnu flere spørgsmål fra Rasmus Søgaard Hansen i Podcasten OUH Talks. Hvorfor er der forskel på, hvordan vi bløder? Hvad er de mest almindelige blødersygdomme? Og hvilken rolle kan for eksempel naturlægemidler spille, når det kommer til at få styr på sin blødning?

Alt dette svarer Rasmus på i Podcasten OUH Talks. Lyt til afsnittet om blødersygdomme.