Afskedssymposium
Invitation til Kim Brøsens afskedssymposium
Vi fejrer professor Kim Brøsens karriere med et offentligt symposium efter mere end 40 år som klinisk farmakolog og mere end 20 år som chefredaktør for tidsskriftet Basic and Clinical Pharmacology and Toxicology.
Kim Brøsen skal fejres, fordi han har været en meget markant figur inden for europæisk klinisk farmakologi. Han er internationalt anerkendt som en innovativ og banebrydende forsker inden for lægemiddelmetabolisme og farmakogenetik.
Kim Brøsen har været en stærk udvikler og motor for udviklingen af speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi, og han har utrætteligt forfulgt implementeringen af klinisk farmakologi som medicinsk speciale med sin yderst respekterede faglige identitet. Kim Brøsen har en publikationsmængde og- kvalitet på eliteniveau og hører fortjent til blandt de mest citerede forskere inden for klinisk farmakologi i verden.
Kim Brøsens forskning har altid været præget af en bevidst og synlig klinisk tilgang i overensstemmelse med hans holdning om, at klinisk farmakologi som medicinsk speciale skal stræbe efter at forbedre og understøtte den medicinske behandling af patienter.
Han er også kendt for sine stærke strategiske kompetencer og sin evne til at skabe og pleje nationale og internationale netværk. Ikke mindst er han kendt for sin inspiration og støtte til unge forskere, og Kim Brøsen er yderst værdsat for sin store faglige og tillige også sin sociale generøsitet. Han har altid været centrum for selskaber, både som vært og deltager, hvor han med sin humor har bidraget med underholdning og gode historier. Derfor er det helt naturligt at fejre ham med et offentligt symposium
Alle er velkomne til arrangementet og tilmelding sker til Tore B. Stage tstage@health.sdu.dk. Angiv om du vil deltage i både symposiet og receptionen.
Arrangementet finder sted den 15. september 2023 i Koncerthuset lokale K2, Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense C, Danmark.
Du kan se det fulde program her
Mød professoren
Kim Brøsen har en publikationsmængde og- kvalitet på eliteniveau og hører fortjent til blandt de mest citerede forskere inden for klinisk farmakologi i verden.