Navnenyt
Ny leder i spidsen for Institut for Psykologi på SDU
Syddansk Universitet har fundet den nye institutleder til Institut for Psykologi. Det bliver Rikke Holm Bramsen, der kommer fra en stilling som leder af Børnehus Midt i Region Midtjylland. Hun tiltræder den 1. juni.
Rikke Holm Bramsen har før været omkring SDU, da hun i perioden 2011-2018 var ansat ved Institut for Psykologi, hvor hun i 2015 blev udnævnt til lektor. Hun var tillige studieleder for uddannelsen i psykologi ved SDU fra 2014 til 2017 og grundlagde og var samtidig leder af forskningsgruppen ThRIVE i perioden 2014 – 2018. Sideløbende med engagementet på SDU var hun ansat i en 20%-stilling som forskningsansvarlig ved Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital i perioden 2017 – 2018.
Som ny institutleder ser Rikke Holm Bramsen frem til at være en del af den videre udvikling af instituttet:
- Den høje kompleksitet i løsningen af psykologisk relaterede problemstillinger kalder på en opbygning af stærke tværdisciplinære netværk. Og med færdiggørelsen af Nyt SUND-byggeriet, hvor SDU i Odense samles under et tag og bygges sammen med Odense Universitetshospital, åbner der sig spændende muligheder for at opbygge samfundsrelevante forsknings- og uddannelsessamarbejder, hvilket jeg glæder mig til at arbejde med og være en del af sammen med instituttets medarbejdere.
Børnehus Midt, som Rikke Holm Bramsen har været leder af siden 2019, yder en regional og tværsektorielt koordineret indsats i sager om overgreb mod børn og unge. Siden starten af 2023 har hun tillige været leder af Fønix Midt, som er en regional indsats til udredning og behandling af børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd.
- Rikkes forskningsmæssige baggrund og hendes erfaring som leder af institutioner, hvor de psykologiske kompetencer implementeres, gør hende til et oplagt valg som leder af Institut for Psykologi. På SDU er vægten i psykologiuddannelsen og i instituttets forskning netop rettet mod anvendelse i behandlingen af patienter på sygehuse og ude i praksis, så Rikkes erfaringer er de helt rigtige at få ind på SDU. Og så har hun ledererfaring og er videnskabeligt meget stærkt funderet, udtaler dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, Ole Skøtt.
Rikke Holm Bramsen færdiggjorde sin kandidatgrad i psykologi i 2006 og sit ph.d.-forsvar i psykologi i 2010, begge ved Aarhus Universitet. Forskningsmæssigt har hun hovedsageligt beskæftiget sig med overgrebsområdet med særlig interesse for effektevaluering af primære forebyggelsesindsatser samt afdækning af den tværsektorielle og tværfaglige håndtering af overgreb mod børn og unge.

Mød professoren

Om Rikke
Hun er født og opvokset i Aarhus Vest, men flyttede med familien til Ry i 2015. Udover ægtefællen, Nikolaj Holm Bramsen, tæller familien to sønner på 15 og 19 år. Fritiden går med at rejse, læse, sommerhusophold, sport og samvær med familie og venner.