På sporet af depression

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk, 08-02-2023

Depression er en almindelig, invaliderende og tilbagevendende psykisk lidelse, som uforholdsmæssigt ofte rammer kvinder. For hver mand er der to kvinder diagnosticeret med depression.

I gennemsnit bruger påvirkede mennesker 21% af deres liv i en deprimeret tilstand, viser tidligere undersøgelser.

Efter at der i anden halvdel af det 20. århundrede var en enorm udvikling i effektive behandlinger, er der de seneste 20-25 år kun sket få fremskridt med at forbedre behandlingens effektivitet. Et flertal af patienterne får stadig tilbagefald inden for et år efter en vellykket behandling eller kommer sig aldrig helt med de tilgængelige terapier.

-Siden slutningen af 1990'erne er der kun sket en lille forbedring i forhold til, hvor mange mennesker der får det bedre og/eller forbliver raske efter at være blevet behandlet for depression, siger Maria Semkovska, lektor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.

-Der er mange effektive behandlinger på kort sigt, men ingen har en succesrate på over 60%, og alle har tilsvarende tilbagefaldsrater.

Eksperter på området er enige om, at der er behov for mere og bedre forebyggelse i stedet for konstant at forsøge at udvikle bedre behandlinger.

Mange faktorer involveret

-Depression opstår gennem mange forskellige kombinationer af symptomer, siger Maria Semkovska.

Det er forårsaget af et komplekst samspil af risikofaktorer (for eksempel stress og hukommelsesproblemer), hvor konstante gen-miljø-interaktioner fører til depression på en meget personspecifik måde.

Denne enorme heterogenitet hindrer diagnosticering af individuel risiko og dermed tilpasset forebyggelse.

Bevilling til at kortlægge symptomer, aktiviteter og evner

Lundbeckfonden har givet Maria Semkovska en ”Ascending Investigator Award” til at udvikle modeller, der kortlægger, hvordan hverdagssymptomer (blandt andet søvnmangel og ensomhed) interagerer over tid med personens aktiviteter, mentale evner (som for eksempel opmærksomhed og hukommelse) og livsbegivenheder, der fører til depression.

Hendes tidligere forskning har vist, hvordan stressende livsbegivenheder kan føre til depression, og i en stor meta-analyse af 252 studier af mennesker, der er kommet sig efter depression publiceret i Lancet Psychiatry, har hun vist, at folks koncentrations- og hukommelsesproblemer forbliver, efter at humøret er normaliseret. 

Læs mere her

Foreløbige pilotundersøgelser, som Maria Semkovska står bag antydede også, at træthed og nedsat søvn hos personer, der er kommet sig efter depression, kan føre til øgede depressive symptomer, hvilket potentielt kan udløse en ny depressiv episode.

-Alle disse metoder giver dog kun mulighed for at studere et begrænset antal faktorer på samme tid. Det nuværende projekt giver mulighed for at overveje alle disse faktorer samtidigt for at bestemme, hvordan de fører til depression.

Håber at identificere personer i risiko

Eksisterende danske tvillingeregisterdata vil blive brugt til at bestemme veje til depression og genernes bidrag; altså om enæggede tvillinger følger samme vej til depression.

Lignende modeller vil blive udledt ved at følge personer, der for nylig er kommet sig fra depression, for at forklare forskellene mellem dem, der forbliver raske, og dem, der vender tilbage til en depressiv tilstand.

Effekten af køn på depressions forekomst, tilbagefald og bedring vil blive evalueret i alle modeller.

-Målet er, at dette projekt skal hjælpe med at identificere personer med risiko for at blive deprimerede og på den måde være med til at udvikle personlige forebyggelsesstrategier.